Guide til vinsmagning i København


i Guides, Inspiration, Mad

Sætter du også pris på at nyde et godt glas vin i hyggeligt selskab? Så er du nok enig i følgende påstand; at vinsmagning altid er en oplevelse! Det er en måde at gå på opdagelse på. I smage. Dufte. Farver. Det er noget helt særligt.

I takt med, at interessen for og kravene til vin er vokset i vores lille land, har scenen for vinsmagninger også udviklet sig en del. Hvem havde bare for 10 år siden troet, at Danmark skulle blive et land, hvor der lige frem blev produceret vin? Det er jo normalt kun noget, der er forbeholdt lande, hvor temperaturen er noget højere end her i Norden. Men ikke desto mindre er det tilfældet og måske netop i forlængelse af det, skyder vinbarer i København og resten af landet op.

I indlægget her giver vi dig en guide til din næste vinsmagning i København, og uanset om du er til italienske vinsmagninger, eksklusive Winemakers Dinners eller bare et par gode glas på den lokale vinbar, så har vi nogle idéer til dig.

 

For overskuelighedens skyld har vi valgt at inddele indlægget i 4 dele:

  1. Vinsmagninger hos vinbarer og vinhandlere
  2. Winemakers Dinners
  3. Jeres egen Vin Tour i byen
  4. Vinforhandlere i København

 

Og må vi så have lov til at foreslå et godt glas rødvin til resten af læsningen?

 

Vinsmagning i København hos vinbarer & vinhandlere

Der er god stemning & god vin i glasset til en vinsmagning i København.

Der findes et hav af vinbarer og vinhandlere i København, og rigtig mange af de steder har deres egne vinsmagninger, som du kan gå på opdagelse i. Som med alt andet er der selvfølgelig stor forskel på både kvalitet og pris på og til de forskellige vinbarer og vinsmagninger i København. Herunder finder du en liste, hvor vi har samlet 6 gode vinsmagninger hos vinbarer og -forhandlere, hvor du får en rigtig god oplevelse til prisen.

 

Kjær & Sommerfeldt

📍 Adresse: Gammel Mønt 4, 1117 København K

Kjær & Sommerfeldt er en vinforhandler i København med en lang historie.

Kjær & Sommerfeldt er et helt særligt, dansk vinhus med en lang og spændende historie bag sig. Ja, faktisk er det Danmarks ældste vinhandel, og vinforhandleren er endda også Kgl. Hofleverandør, så her får du altså en eksklusiv vinsmagning i København. I den smukke vinbutik kan du opleve en række vinsmagninger, der alle har forskellige temaer, som gør det muligt for dig at prøve både fransk, argentinsk og italiensk vinsmagning i København. Du kan selvfølgelig også prøve en “allround” vinsmagning hos Kjær & Sommerfeldt, hvor du kommer til at smage flere forskellige vine.

 

Se ledige datoer

 

Mads Cortsen

📍 Adresse: Raffinaderivej 20, 2300 København S

Vil du prøve en vinsmagning med mad i København, så skal du tage forbi Mads Cortsen. Cortsen har styr på det med maden, han har trods alt arbejdet på 2 af Danmarks michelinrestauranter, og mens han tryller i køkkenet og anretter lækker mad, fortæller aftenens sommelier om, hvilke vine, der passer til hvilken mad. Der er nemlig mange ting, der skal tages højde for, når mad og vin skal mødes til en middag, men når du finder det rigtige match, vil du heller ikke være i tvivl.

 

Se ledige datoer

 

Le Raït

📍 Adresse: Smedetoften 23, 2400 København NV

Jon Capoul er også vinbonde.

Ejeren af Le Raït er Jon Capoul, og det særlige ved dette vin arrangement i København er, at Jon løbende rejser ned til sin far og deres fælles vingård Chateau Le Raït i Frankrig, hvor de helt tilbage i 1980 omlagde til økologisk vinproduktion. Vinsmagningerne hos Le Rait i København er derfor selvfølgelig smagninger af Chateau Le Raïts egne vine, og netop det er med til at gøre denne oplevelse til noget helt særligt.  Jon Capoul står selv for vinsmagningerne, og han har meget, han gerne vil fortælle undervejs, for han kender vinene, druerne og produktionen bedre end nogen anden.

 

Super hyggeligt arrangement. Stort fokus på bæredygtighed kombineret med rigtig lækre vine. Ligeledes spændende historie fra vinbonden, med masser af passion og interesse!
Maria C

 

Se ledige datoer

 

Malbeck

📍 Adresse: Istedgade 61, 1650 København

Malbeck sætter fokus på de argentinske vine.

Malbeck er både en respekteret og populær vinbar og vinhandel i København, hvor der er fokus på de argentinske vine, som navnet også antyder. Malbeck tilbyder vinsmagninger i København V henvendt til grupper, men du kan også bare komme forbi til en af de “åbne smagninger”, som kan købes og bookes direkte på deres hjemmeside. Får du lyst til at købe vin med hjem efter vinsmagningen? Så kan det også lade sig at gøre, for Malbeck er også vinforhandler samme sted i København, som smagningen foregår.

 

Se ledige datoer

 

Den Vandrette

📍 Adresse: Havnegade 53A, 1058 København

Hos Den Vandrette kan du både smage de klassiske vine & de mere utraditionelle.

Den Vandrette har en klar holdning til, hvilke vine de vil tilbyde dig som gæst, og de forklarer det ret godt på denne:

 

We offer our guests clean, serene, happy, biodynamic and organic wines with a focus on terroir and authenticity; as well as a selection of great, classic wines.

Hos Den Vandrette kommer du langt omkring på vinkortet, for her kan du både smage de klassiske og traditionelle vine, lige som du også kan gå på opdagelse i vine, der er helt anderledes i deres smag. Det er præcis det, der gør det interessant at tage på denne vinbar i København, for du får netop udvidet din viden og smagt på druer, du normalt ikke vælger.

 

Se ledige datoer

 

NIMB Vinotek

📍 Adresse: Bernstorffsgade 5, 1577 København

NIMB Vinotek har et af de største vinkort i Norden.

NIMB Vinotek er en vinbar i København, som du bare bliver nødt til at opleve. For det er en virkelig imponerende vinkælder, du bliver mødt af her, og med beliggenheden i forbindelse med Tivoli, er der mulighed for en god vinsmagning helt centralt i København.

NIMB har Nordens mest opfattende vinkort, og du finder mere end 1000 forskellige titler på vinkortet, men heldigvis er det ikke alle titlerne, du skal igennem, når du tager på en vinsmagning på NIMB. NIMB Vinotek tilbyder nemlig en række forskellige smagninger med forskellige temaer og til forskellige priser, men vi vil gerne anbefale deres “5 Countries – Jorden Rundt på 80 minutter”.

 

Se ledige datoer

 

Winemakers Dinners i København

Vil du have en vinsmagning med mad i København, så er Winemakers Dinner noget for dig.

I forhold til ovenstående kategori, hvor de fleste smagninger ligger i lejet mellem 200 og 500 kroner, er vi nu kommet til en kategori af vinsmagninger, hvor du oftest må slippe lidt flere penge for at få en gennemført vin- og gourmetoplevelse.

En Winemakers Dinner er ikke et kendt begreb hos alle danskere, så kort sagt er det temaaftener, hvor der oftest smages på vin fra en bestemt producent sammenkoblet med noget god mad. I mange tilfælde er det restauranten, baren eller vinforhandleren, der har invitereret vinproducenten forbi for at introducere og fortælle om vinene, der smages i løbet af aftenen.

Til forskel fra mange almindelige vinsmagninger afholdes Winemakers Dinners ikke på noget fast tidspunkt, så er du på udkig efter en vinsmagning med mad i Købehavn, skal du løbende holde øje med arrangørernes hjemmesider, hvor de gør opmærksom på, hvornår de afholder Winemakers Dinners. Herunder kan du finde nogle af de arrangører, der afholder de særlige vin arrangementer i København.

 

Kjær Sommerfeldt

Som tidligere nævnt i indlægget her er Kjær & Sommerfeldt landets ældste vinhandel med stolte traditioner og selvfølgelig et imponerende netværk af interessante og dygtige vinproducenter, som de løbende afholder Winemakers Dinners i samarbejde med. Programmet for Winemakers Dinners ligger ikke altid fast, men vi kan anbefale dig at holde øje på deres website og deres Facebook for at være sikker på at få nyheder om kommende Winemakers Dinners.

 

Philipson Wine

Philipson Wine er en af landets største vinforhandlere og med deres brede netværk af eksklusive vinproducenter, er de garant for nogle gode, all-inclusive Winemakers Dinners i København. På deres hjemmeside skriver de, hvordan de arranngerer; “landets mest prestigiøse Winemaker’s Dinners og VIP vinmiddage. Dette er en unik mulighed for at få en ekstraordinær mad-og vinoplevelse på en lækker restaurant, og samtidig møde verdens bedste vinproducenter face-to-face. Det er en vinsmagning, hvor vin og mad går op i en højere enhed.” Er du på jagt efter en vinsmagning med mad i København, der lige tager den til det ekstra niveau? Så er det Philipson Wine, du skal besøge.

Du finder deres kommende Winemakers Dinners her.

 

Fionia Vin

Fionia Vin er en mindre dansk vinhandel, som faktisk holder til i Odense, og selvom indlægget her handler om vinsmagninger i Købehavn, skal de alligevel nævnes. For Fionia Vin afholder gennemførte og eksklusive vinsmagninger og Winemakers Dinners I København, blandt andet på den anerkendte Søllerød Kro. Du kan finde de kommende Winemakers Dinners arrangeret af Fionia Vin her.

 

Vin Tour & Vinbarscrawl

Kortet viser dig, hvor du kan finde gode vinbarer i København til din vinbarscrawl.

Langt de fleste har prøvet at tage på pubcrawl sammen med nogle gode venner. Det er et på alle måder et godt koncept. Derfor vil vi gerne slå et slag for at dreje konceptet over på vinbarer i København. Næste gang du skal planlægge en god aften med venner og veninder, og I gerne vil have noget godt at drikke, hvorfor så ikke lave jeres egen Vin Tour i København?

Der findes et hav af gode, hyggelige vinbarer og vinforhandlere i København, som kan danne rammen om en rigtig god aften, og bliver det for meget med vin til sidst, kan I jo slutte af på en god cocktailbar i området. Hvis du er på udkig efter en billig vinsmagning i København, kan du med stor succes selv planlægge den og dermed udvælge de steder, hvor du ved, at du ikke kommer af med en formue for et enkelt glas vin.

For at gøre det nemt for dig at planlægge aftenens rute, har vi plottet vores favorit vinbarer i København ind på et kort, som du kan se herover. Vi har samtidig gjort kortet åbent, så du også kan tilføje dine favoritter.

 

Vinforhandlere i København

Kortet viser dig, hvor du finder 5 vinhandler i København.

Hvis du har lyst til at lave din helt egen vinsmagning derhjemme eller måske bare mangler en god flaske vin, så er du nærmere på udkig efter en vinhandel i København frem for en vinbar eller en vinsmagning. Hvis du har spørgsmål til nogle af vinene, så vil vinforhandleren helt sikkert hjælpe dig med at besvare dem, så du kan komme hjem med den helt rigtige flaske vin.

På kortet herover kan du se 5 vinforhandlere i København, hvor du kan købe god vin med hjem.

Vinhandlerne er:

  1. Butler Vin Østerbro
  2. Vinoble
  3. Kjær & Sommerfeldt
  4. Ludv. Bjørns Vinhandel
  5. Vinspecialisten

Vi håber, at indlægget har givet dig inspiration til den næste vinsmagning i København – uanset om det bliver en traditionel vinsmagning, en mere eksklusiv Winemakers Dinner eller din egen arrangerede Vin Tour igennem København. Mangler du stadig lidt inspiration før, at du er helt klar til at tage sted, kan du se flere vinsmagninger her.

 

→ Pssst! Du kan se andre oplevelser i København her

 

Lasse Kjær
Jeg er direktør hos DuGlemmerDetAldrig. Jeg elsker oplevelser og gerne i kombination en iltflaske på ryggen, et sejl over mit hovede eller et snowboard under mine fødder.