Østerssafari i Vadehavet


i ViGlemmerDetAldrig

Det var det perfekte eksempel på, hvad kombinationen af overraskelser og oplevelser kan skabe af glæde.

For et par uger siden skulle min kæreste og jeg “hjem” på weekend i Sønderjylland, hvor mine forældre bor (og hvor jeg er født og opvokset). Med på turen hjem skulle min lillesøster og hendes kæreste også.

Et par dage inden turen til Sønderjylland får vi alle en SMS fra min far om, at vi skal sørge for at have “gummistøvler, varmt tøj og handsker” med hjem, da han har en overraskelse til os…

Bam! Nysgerrigheden er vakt. Én ting er udsigten til en overraskelse, men noget andet er sikkerheden omkring en oplevelse. Jeg glædede mig som et lille barn.
Hvad kunne det være? Skulle vi mon på muslingejagt? Eller havde han virkelig købt den mini-vikingebåd, han havde snakket om?

Jeg kunne kun gætte – jeg måtte bare vente og se.

Det blev lørdag morgen og vi skulle afsted mod overraskelsen. Vi fik at vide, vi skulle stå tidligt op, og at vi så skulle køre i halvanden time for at nå frem. Vi var alle ét stort spørgsmålstegn.

Bilerne blev startet op, og afsted tog vi… Halvanden time senere var vi ankommet til destinationen. Vi var på Rømø.

Vi skulle på Østerssafari i Vadehavet

Vi parkerede på en parkeringsplads i et område med sommerhuse, tæt på vandet. Der stod vi og ventede lidt, mens der stille og roligt kom flere biler til. Til sidst dukkede vores guide op. En guide fra firmaet Sort Safari, ved navn Frands. Med Frands’ lidt skæve attitude og lokale dialekt blev jeg hurtigt sikker på, at det her nok skulle blive en rigtig god og sjov østerssafari. Jeg fik ret.

Afsted mod stranden det gik, hvor vi fik en briefing på dagens oplevelse – herunder den meget interessante historie omkring østers i Vadehavet. En af de ting, der for alvor fangede min opmærksomhed, var, hvor meget liv der gemmer sig i vadehavet.

Sammenlignet med en gennemsnitlig havbund indeholder vadehavet ti gange flere dyr målt i vægt, og med et samlet areal på 4.700 km2 gør det vadehavet til et gigantisk spisekammer.

Kilde Vadehav.dk

… Altså et hav af liv under overfladen, bogstaveligt talt. Og vi skulle derud på eventyr og finde både østers og en række forskellige muslinger.

Målet, erklæret af min far, var at finde nok til aftens store fødselsdagsmenu (for min søster)…

Og det er så på det her tidspunkt i historien, at billeder begynder at gøre det langt bedre end ord, så derfor:

Lad mig slutte af med at konstatere, at det var en rigtig god (omend meget kold) oplevelse hjulpet på vej af en fantastisk underholdende, vidende og sympatisk guide.

Min klare anbefaling af Østerssafari fra Sort Safari skal lyde herfra!

Vil du også prøve Østerssafari? Så kan du gøre det her.

Se udvalg af østers-oplevelser her

Lasse Kjær
Jeg er direktør hos DuGlemmerDetAldrig. Jeg elsker oplevelser og gerne i kombination en iltflaske på ryggen, et sejl over mit hovede eller et snowboard under mine fødder.