Hvad skal jeg give? Find gave til kandidat

I takt med at sommeren tager til, begynder opdateringerne også at rulle ind over de sociale medier med budskabet om, at studietiden er et afsluttet kapitel. Men at komme ud på den anden side efter mange års skolegang med en kandidat i hånden, skal da næsten have mere end et like og en virtuel high five med på vejen.

Derfor har vi samlet 6 bud på kandidat gaver, som sikkert vil vække begejstring efter en lang periode bag studiebøgerne.

Så skal vi ikke lige tjekke dem ud? 👇

 



Vidste du godt?

Vidste du godt, at vi har mere end 250 forskellige oplevelsesgaver hos DuGlemmerDetAldrig? Mon ikke, du kan finde en eller to oplevelser, der vil være perfekte som gave til kandidaten?

Se alle oplevelsesgaver



 

En tur i luftballon

Ballongreven Jørgen godkender en tur i luftballon.

Ja ja, det er en kliché, at man ser tingene i et større perspektiv, når man svæver over jorden i en varmluftsballon, men ikke desto mindre siger alle, der har prøvet ballonflyvning, at verden ændrer sig, når man ser tingene lidt fra oven.

Deroppe mellem skyerne, hvor luften er tyndere, kan tankerne flyve ud over horisonten i takt med ballonen, der langsomt bevæger sig frem. Dét er en oplevelse, som Ballongreven Jørgen sagde, da vi spurgte ham, hvordan hans ballonoplevelse havde været. 80 år og hooked – det må da være et kvalitetsstempel!

Læs mere

 

Afslapning efter eksamen

spadag hos lubker

En spadag er kuren mod spændinger efter en lang periode med eksamenslæsning.

De gamle grækere og romere brugte flittigt kurbade som en form for afslapning efter lange dage med filosofibøger eller kamptræning. Efter mange timers nærkamp med bøgerne kan det være en god idé at lære lidt af romerne og tage en spadag, hvor mussearmen bliver rettet ud og skuldrene falder ned på plads igen.

Giv en kandidat gave, hvor der er mulighed for at nyde varme, kolde, dampende og boblende bade og fortæl samtidig den heldige modtager, at det eneste krav for at bestå “spaen” er, at hjernen slås helt fra.

Læs mere

 

Shake, shake, shake

Studentergave til hende - cocktailkursus

Kan kandidaten mikse cocktails?

Det skal fejres, at kandidaten er i hus! Så åben hjemmebaren, find shakeren frem og sats på, at du ikke løber tør for isterninger lige med det samme. Det eneste minus ved at byde vennerne velkommen til cocktailfesten må vel være, at kandidaten har haft så travlt med studiebøgerne, at bogormen ikke er blevet opdateret på cocktailfronten siden der blev mikset isbjørn eller en brandbil på rusturen.

Derfor vil vi anbefale, at du hjælper kandidaten lidt på vej med et cocktailkursus hos Timm Vladimirs Køkken, inden invitationerne til kandidatfesten sendes ud. Så kan I shake and stirre jer gennem natten uden at tabe et eneste glas i farten.

Læs mere

 

Træk vejret dybt

yoga

Yoga er afslapning for krop & sjæl.

Eksamenstiden er en virkelig hård periode, hvor hjernen arbejder på højtryk, og hvor søvn og de 7 gode kostråd ofte skubbes lidt i baggrunden. Når eksamen så endelig er i hus, kan man derfor godt stå lidt forvirret tilbage med følelsen af ”hvad skete der lige der?”.

Yoga og meditation er genialt, når den travle kandidat skal back on track, og det fungerer som en god kickstarter tilbage til hverdagen. Yogaen løsner op i de stive led, styrker musklerne, og er immunforsvaret presset efter mange timer på læsesalen, så er forskerne enige om, at yoga faktisk styrker immunforsvaret og blodcirkulationen. Under meditationen kan den nyslåede kandidat samtidig parkere tankerne og give hjernen præcis den pause, den nok har manglet i eksamenstiden.

Læs mere

 

RIB-tur på Øresund

rib tur øresund

Så skal der fart på!

Det er lækkert nok at blive blæst igennem, og med en tur i RIB hen over Øresund er der vindgaranti! Vi snakker 2×300 HK og en topfart på 110 km/t. hen over bølgen blå. Jep, der er både skumsprøjt og vind i håret, hvis du vælger RIB som gave til kandidat. Her kommer pulsen helt op at ringe efter en periode med snuden i bøgerne og manglende adrenalinkicks.

Læs mere

 

Tid til luftforandring

wellness ophold

Skift læsesalens indklima ud med den friske havluft på Ystad Saltsjöbad.

Hvem trænger ikke til luftforandring efter eksamenslæsningen? Giv kandidaten en gave, hvor kursen er sat mod Sverige. Her hænger lugten af madpakker, bogstøv og kaffe ikke i luften som på læsesalen for med havet som tætteste nabo, bliver luften konstant renset.

Lad kandidaten nyde, at maden ikke er lavet på studiebudget og lad ham eller hende bruge et par timer i spaen. Så er vi sikre på, at kandidaten nok skal føle, at eksamenstiden ligger lysår tilbage.

Læs mere

 

Tillykke til kandidaten!

Det kan jo være, at du er på udkig efter helt andre typer oplevelsespakker til kandidaten end dem, der er på listen her? Så dyk ned i vores bagkatalog, hvor vi har mere end 250 forskellige oplevelser at byde på. Her finder du alt fra ophold til madkurser og adrenalinoplevelser.

Så hvad venter du på?

→ Tjek det ud her

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.