Gave til ham på 20 år – fem idéer

Det er lidt svært at finde en gave til de 20-årige, hva’?

Særligt en gave til ham på 20. Man kan jo ikke så godt give et gavekort til en bar.

Uanset om han er flyttet hjemmefra eller ej, mangler han garanteret ting til sin lejlighed eller sit værelse – men det er næsten også for kedeligt, er det ikke? Tøj kan også være svært at købe, fordi man sjældent har samme stil.

Mine forældre og søster har de sidste mange år forsøgt at give min nu 22-årige lillebror tøj, men han har ikke én eneste gang iført sig noget af det (Okay, det er løgn, min mor tvang ham ned i en sweater engang). Nu er han endt med en kontinuerlig strøm af gaveindpakkede tennissokker og hvide t-shirts, fordi han aldrig ønsker sig noget. Jeg tror næsten ikke, der findes noget mere kedeligt end dét.

For at du ikke ender med at give lige så kedelige gaver som min familie, men derimod en gave, som skaber glæde og overraskelse, får du her lidt tips til, hvordan du vælger den perfekte gave og derefter vores forslag til at finde den bedste gave til ham på 20 år.

 


Mere end 300 forskellige gaver og gaveønsker til ham på 20 år

Hos DuGlemmerDetAldrig har vi mere end 300 forskellige oplevelsesgaver til ham på 20 år. Du kan finde alt fra ølsmagning til ballonflyvning. Sikkert og vist: Du kan med garanti finde en god oplevelse til ham du kender ved at tjekke vores udvalg.

→ Se alle 300 oplevelsesgaver til ham her


 

Oplevelser eller ting?

Som du nok har regnet ud, er vi hos DuGlemmerDetAldrig ret vilde med oplevelser – særligt som gaveidé. Det er altså noget andet at give et livsvarigt minde til en, du holder af, end at stikke dem en ny blender eller skjorte. Det tilfører noget personligt, og det er altså også væsentligt nemmere at finde den perfekte oplevelse, end det er at finde den helt rigtige skjorte i den rigtige farve, mærke og størrelse.

Desuden er der grænser for, hvor mange dimser og tøj, man kan have brug for. Til gengæld kan man aldrig få for mange fantastiske minder. Derfor får du her nogle tips til, hvordan du vælger den perfekte oplevelsesgave.

Sådan finder du den perfekte gave til ham på 20 år

Det første, du skal overveje, er selvfølgelig, hvem du skal give gaven til. Er han vild med adrenalin og højder, kan et faldskærmsudspring eller bungyjump for eksempel være en oplagt gaveidé, han med garanti vil elske. Mange unge fyre er også vilde med hurtige biler, og her ville en tur i en rigtig racerbil være oplagt – måske endda en tur i en Formel 1 bil? Hvis han er ved at flytte hjemmefra og ikke lige er den skarpeste til det der madlavning – endda også hvis han interesserer sig for mad – kan du overveje et madkursus.

Mulighederne er uendelige – det vigtigste er bare, at du tænker over, hvad han interesserer sig for. Hvis du ved bare en smule om det, er du allerede godt på vej mod den perfekte gave til ham.

Andet skridt på vejen mod den perfekte oplevelse til ham på 20 er at finde ud af, om han skal have nogen med sig på sin uforglemmelige oplevelse. Det kan ofte give noget ekstra, hvis man får lov at dele oplevelsen med andre, hvad enten det er venner eller familiemedlemmer.

De fleste har dog et budget, der skal holdes, når det kommer til gaver, så her skal du overveje, om du vil bruge hele budgettet på en gave til ham alene, hvorefter hans ven måske selv kan købe oplevelsen og tage med, hvis de har lyst til det.

I nogle tilfælde kan det dog også være smartest at gå efter en lidt billigere oplevelse, som så i stedet giver plads i budgettet til at invitere en ekstra person med.

5 gaver til ham på 20 år

Nedenfor får du vores forslag til de bedste oplevelseskategorier til ham på 20 år i forskellige prisklasser. Du kan se alle vores oplevelser til ham lige her.

Til ham der elsker at feste

 

whiskysmagning

 

Selvom jeg godt nok lige har sagt, at man ikke kan give et gavekort til en bar, så kan man altså godt give ham en smagning. Det er lidt mere voksent (og han får en bedre forståelse for, hvad han hælder i halsen på det lokale værtshus). Og så er det bare virkelig sjovt! Det er den perfekte gaveidé, hvis han ikke rigtig går specielt meget op i noget, men til gengæld elsker at hygge sig med sine venner. Der er selvfølgelig noget for enhver smag – men måske skal han også lige udvide sin horisont og prøve noget andet end mærkelige lakridsshots engang imellem? Jeg foreslår, at du sender ham på Rom- og Cocktailsmagning, Ølsmagning eller – hvis han er meget heldig – giver ham muligheden for at lave sin helt egen whiskyflaske hos Braunstein i Køge. Det gode ved den her slags smagninger er, at stort set alle unge fyre vil nyde det, og samtidig er de ikke særlig dyre. Ofte kan man komme afsted fra 150 kr og opefter.

Til ham der elsker fart

 

 

Vi kan vel lige så godt indse det; de fleste mænd, unge som gamle, elsker hurtige biler. Derfor er en tur i en superhurtig bil selvfølgelig oplagt som en sjov gaveidé. De færreste har råd til at køre rundt i en Lamborghini til daglig, men det er for mange en drengedrøm. Hvorfor ikke være med til at opfylde den for ham? Der er et væld af muligheder for at køre i sportsvogne og Formel 1 biler, og man kan endda få en hel dag på en Formel 1 bane. Kan du ikke beslutte dig mellem for eksempel Ferrari og Lamborghini, har vi heldigvis en oplevelse, der kombinerer begge i samarbejde med Sports Car Rental. Prisen for køreture i de såkaldte superbiler starter ofte omkring 800 kr., men et alternativ kan være Ariel Atom Highspeed, som er en lynhurtig gokart-lignende bil, der går fra 0-100 på 2,7 sekunder – der kan han komme afsted for godt og vel 500 kr.

Til den madglade

 

 

Et madkursus har mange gode kvaliteter. Står du og skal give en gave til en ung mand, der er på nippet til at flytte hjemmefra og gerne vil (eller i det mindste burde) kunne fremtrylle andet end spaghetti med ketchup eller dåsetun, kan et madkursus være en kæmpe hjælp. Det gør madlavningen til en sjov oplevelse, frem for noget der bare skal overstås. Du kan endda finde et madkursus, som er målrettet et SU-budget. Er din gavemodtager derimod lidt af en foodie og elsker at lave mad og eksperimentere? Så ville han helt sikkert nyde et madkursus, hvor han kan få finpudset teknikker og smagssammensætninger – for eksempel kan du sende ham på et af Timm Vladimirs lækre madkurser, eller du kan gøre ham til en sand grillmester med et grillkursus hos Weber.

Til ham der elsker at flyve

 

 

Der er noget helt særligt ved at komme op i luften og se ned på jorden. Det er som om, det giver et andet perspektiv på livet, når alt det velkendte bliver mindre og mindre i takt med at man stiger til vejrs. Der er ingen tvivl om, at en flyvetur i en luftballon er en helt unik oplevelse, som burde være alle forundt. Men det er også en oplevelse, som i mange tilfælde ikke lige passer ind i et gavebudget. Heldigvis er der en masse andre uforglemmelige oplevelser, hvor han kan svæve rundt i luften. For eksempel kan han få en tur i et rigtigt svævefly eller prøve en rundflyvning i en helikopter. Skal han have adrenalinen helt op, kan du forære ham en uforglemmelig oplevelse i form af faldskærmsudspring.

Til adrenalinjunkien

 

Whitewater Kajak Kursus

 

Nogle gange skal der altså bare ske noget ekstra vildt. Det er vigtigt at få skubbet sine grænser engang imellem og blive revet ud af dagligdagens trummerum. Vi oplever, at mange unge fyre elsker actionoplevelser, så derfor skal den selvfølgelig også med på listen over gaveidéer! Der er masser af forskellige oplevelser at vælge imellem, både i vandet, på jorden og i luften. Skal det være helt vildt, så send ham på 2 dages Whitewater Kajak Kursus i Sydsverige! Det er en vild oplevelse, men for nogle nok en smule over budgettet. Heldigvis kan du også få lidt billigere actionoplevelser på vandet, for eksempel en introduktion til Wakeboarding. Den ultimative actionoplevelse må dog være bungyjump, som han kan prøve hos Bungyjump Copenhagen.

Mangler vi noget på listen?

Man kan aldrig få nok idéer, så hvis du sidder med den helt perfekte gaveidé til ham på 20, så byd endelig ind med kommentarer herunder! Vi elsker gaveidéer – uanset om det er oplevelser eller materielle goder ;-)

Held og lykke med at finde gave til ham på 20 år.

 

Gave til ham på 20 år – fem idéer
5 (100%) 1 vote

Nanna Cathrine Jensen
Jeg arbejder med at sprede de gode oplevelseshistorier hos DuGlemmerDetAldrig. Vi har alle fortjent uforglemmelige oplevelser - gennem historier og guides gør jeg det nemmere at komme afsted :)