Hvad skal man lave med sin veninde?

Det spørgsmål kan godt melde sig, hvis I har lyst til at prøve noget nyt.

Måske fordi I altid ender med at lave det samme, eller måske fordi det er længe siden, I har lavet noget nyt sammen.

Find tips og idéer til, hvad I kan lave sammen her.

 
 
 

Late Night Pool Club Stay på Marienlyst Strandhotel

  • Opholdet kan kun bookes på udvalgte dage i perioden. 26.03.24 – 12.06.24 (med forbehold for udsolgte datoer)
  • Én overnatning i luksuriøse omgivelser i værelsestypen superior
  • Køkkenchefens 3-retters i Restaurant Rory på ankomstdagen
  • Stor morgenmadsbuffet i Restaurant Isabell
  • Én late night cocktail pr. person
  • Entré til spa mellem 19:30-23:00 på ankomstdagen
  • Lån af badekåbe og slippers
  • Fri parkering

Pris fra kun 2.350 pr. 2 personer

2 dage
2 timer
2 min.
2 sek.
 
 

10 ting, du kan lave med din veninde

Mangler du idéer til, hvad du kan lave med din veninde? Vi giver dig 10 gode bud på, hvad I skal lave.

 

1. Lave noget kreativt

Måske kastede I jer begge over strikketøjet under corona nedlukningerne. Og måske har I ikke fået dyrket jeres kreative hobbyer siden samfundet lukkede op igen. Så burde det være ved at være tid til at lave noget kreativt sammen.

 

2. Start dagen med brunch

Dagen begynder godt, når den begynder med brunch. Så er der både tid til at sove længe, løbe en tur eller afværge en tøjkrise, før du skal ud ad døren og mødes med din veninde.

 

3. Middag og en god film

Popcorn, bland-selv-slik og sodavand drukket af store krus med sugerør, hvordan lyder det? Det lyder da som en tøseaften i biografen, hvor I kan se den nyeste film med jeres fælles yndlingsskuespiller.

I kan overveje, om aftenen skal byde på en middag før filmen eller måske efter, så I virkelig kan få diskuteret plottet – eller hovedpersonens look – i dybden.

 

4. Tag en tur i spa

Trænger I bare til at slappe af og få fornyet energi, så skal du tage din veninde med i spa. Her er masser af tid til at hyggesnakke, mens I begge får ladet depoterne op.

 

5. Pak kurven til en picnic

Solen skinner og fuglene kvidrer! Det er oplagt at pakke en kurv med lækker mad, drikkevarer og så tage på picnic i skoven, ved stranden eller i en hyggelig park. Så er der god tid til at samle op på alle de ting, I har oplevet siden sidst, I så hinanden.

 

6. Lav jeres egne flødeboller

Er I fælles om at have en sød tand? Den vil nok blive glad for et flødebollekursus, hvor I skal lave jeres egne flødeboller så. Det er ikke sikkert, at det bliver verdens flotteste flødeboller, I får lavet, men I kommer helt sikkert til at grine meget undervejs.

 

7. Besøg et museum

Der er mange spændende museer i Danmark, hvor man kan opleve alt fra kunst, til keramik, design og tøj.

Tag din veninde under armen og udvid jeres kulturelle horisonter.

Det kan være en mulighed for at lære nye sider af hinanden at kende, for måske har din veninde en hemmelig passion for noget?

I kan også vælge et anderledes take for museumsbesøget og tage på en guidet tur ud i bybilledet. Her lærer I også noget nyt, men I får også rørt jer.

 

8. Prøv et bagekursus

Elsker I at se Den Store Bagedyst sammen? På et bagekursus kan I konkurrere i brødfletning, teste, hvem der kan lave det bedste snit og den sprødeste skorpe.

 

9. Stå på skøjter

Indrømmet! Den her fungerer kun på visse tider af året, men så er det til gengæld også et hit.

Pas på, det her kan godt blive Bambi på glatis! Det kræver nemlig lige noget teknik at finde ud af, hvordan man holder balancen på skøjterne, hvis ikke man har prøvet det før.

Er I begge nye på skøjter? Så må I støtte jer til hinanden.

 

10. Tag ud at klatre

Det er benhårdt, men vildt sjovt! Klatring kommer til at udfordre både dig og din veninde, hvad enten I har prøvet det mange gange før eller står over for udfordringen for første gang.

Giv din veninde en high five og gør klar til en udfordrende dag.

 
 
 

6 gratis ting, man kan lave med sin veninde

Er dit, hendes eller begge jeres budgetter stramme? Det gør ingen forskel – der er stadig oplevelser, I kan tage på sammen.

 
 
 

1. Gå en tur

Hvis vejret er godt, er der intet bedre end at gå en tur og nyde den friske luft. Tag din veninde under armen og gå en lang tur, hvor I kan få talt om stort og småt. Hvis I gerne vil opleve lidt imens, kan I gå en tur i skoven eller ved stranden.

2. Tag på gratis museer

Hvis du og din veninde er vilde med kultur og historie, så har udvalgte museer i Danmark gratis adgang for besøgende. Det er primært de små museer, som måske ikke er så kendte, men det giver jer rig mulighed for at opleve noget nyt sammen.

3. Tag på stranden

På en varm sommerdag er det oplagt at tage med veninderne på stranden. Her kan I både bade, spille bold i vandkanten eller ligge og tage sol i det varme sand. Man kan nemt få en hel eftermiddag til at gå på stranden, og så kan I slutte dagen af med aftensmad sammen. Det kan både foregå med en engangsgrill på stranden, i haven eller ude i byen.

4. Turist i egen by

Har du nogensinde tænkt over alle de seværdigheder, din by rummer?
Hvis I skal have en dag til at gå, men gerne vil spare penge, kan I tage på sightseeing i jeres egen by. Kommer din veninde ikke fra byen, er det særligt oplagt, at du er tourguide for en dag.

5. Tag i Sommerbio

Fyld picnickurven med snacks og sodavand, tag et blød tæppe eller en klapstol under armen og så afsted til Zulu Sommerbio. Hvert år kan tilbyder TV2 Zulu udendørs biograf i flere danske byer. Det er et gratis arrangement under åben himmel, så selvfølgelig skal I være med.

6. Prøv vinterbadning

Selvom solen ikke skinner, så kan I stadig snuppe en svømmetur i havet. Start dagen med en frisk dukkert sammen med din veninde og oplev en fornyet energi i kroppen.

I kunne tage morgenkaffen med og nyde den til synet af solen, der stille vågner sammen med jer. Husk at få din lune badekåbe med, så du hurtigt kan få varmen efter jeres dukkert.

Når du kommer op af vandet, kan det være en god ide først at tage et badehåndklæde om sig, inden du får badekåben på. Badehåndklædet suger det værste vand, så du hurtigere kan blive varm af badekåben.

 
 

Hvilken type veninde har du, og hvad skal I lave?

Vi har alle de der veninder, der minder os om karakterer fra TV-serier eller film.

Selvfølgelig er de ikke helt magen til – men der er nogle træk, der går igen.

Her kan du finde nogle idéer til, hvad du skal lave med din veninde, der minder om Carrie Bradshaw, Lara Croft, Hermione Granger eller Hannah Horvath.

 

Når du er veninde med... Carrie Bradshaw!

“Shopping is my cardio.”

Carrie Bradshaw er din modebevidste veninde, der har styr på stiletterne og bestiller en Cosmopolitan på Manhattans in-steder fredag aften i stedet for at hoppe i hyggetøjet derhjemme. Hun er storbypigen med følelserne uden på designertøjet, så når du skal mødes med hende, er du nok godt klar over, at det ikke er en vildmarksgourmet, hun vil sætte mest pris på.

I stedet for udskejelser i vildmarken går Carrie op i, at hendes krop er stærk og trænet, så den kan holde til at powershoppe i 6 centimeter høje Jimmi Choo-stiletter, hvilket også er noget af en bedrift. Derfor er yoga og meditation en ting, du kan lave med din veninde, når hun hedder Carrie Bradshaw. På den måde får I både dagens træning overstået i godt selskab, og samtidig er meditationen en sikkert tiltrængt pause fra storbylivets strabadser med shoppetur, cafébesøg og uduelige dates.

Det skal I lave

Afternoon tea og spa er blandt de oplevelser, som Carrie Bradshaw vil elske.

Du kan også invitere Carrie med på et spaophold, for hun vil sikkert sætte pris på at starte dagen med massage og dampbad, så hun føler sig let som en gudinde, når hun går fra behandlingen.

I kan også mødes til brunch, hvor I kan snakke videre om stort, småt, sex and the city, eller hvad der nu falder jer ind.

Inden det bliver tid til at spise middag på den nye restaurant henne om hjørnet, kan I starte aftenen med en cocktail.

 

Når du er veninde med… Lara Croft!

“We become who we’re meant to be.”

Lara Croft er venindeflokkens adrenalinjunkie, som konstant roder sig ud i actionfyldte eventyr, og så snart hun er vendt hjem fra et, er hun allerede på jagt efter det næste. Frygt er ikke et ord, hun kender.

Derfor er det selvfølgelig oplevelser med masser af adrenalin, I skal ud på sammen.

Netop hendes hang til eventyr er et nøgleord, når du skal på udkig efter ting, du kan lave med din veninde Lara Croft.

Hun elsker at udforske nye områder, lande og steder, hvor turisterne ikke lige kommer hver dag. Er du ikke helt lige så sulten efter sagnomspundne, arkæologiske huler, som hun er, må I mødes på midten til virtual reality. Her kan I sammen udforske nye verdener, og får hun lyst til at bekæmpe zombier på vejen, er det også en mulighed – så kan du jo tage brillerne af imens.

Det skal I lave

Lara Croft er den kvindelige James Bond, så der skal både action og cocktails på programmet.

Lara har en forkærlighed for højder, og mens hun går og planlægger sit næste eventyr, kan du jo hive hende med til urban high roping.

Der skal klatres rundt i 50 meters højde, og selvom det er barnemad for hende, ligger der sikkert en god udfordring til dig.

Når du spørger hende, om hun havde en fed dag, vil hun sikkert sige ”it’s just like going up a set of stairs, only far less boring”, og da det nok er det tætteste, du kommer på et kompliment fra hende, betyder det helt sikkert, at hun er klar på en tur mere.

Læs også Gave til veninde

Når adrenalinjunkien skal have et kick, må du finde det tunge skyts frem: bridgewalking. Intet mindre. Har du ikke samme mod som Lara, når det gælder om krydse Lillebælt i 60 meters højde, kan du jo være være den gode veninde, der dokumenterer hendes heltindemod fra jorden med et kamera, og venter på, at hun vender tilbage fra sin mission. Det er jo også en vigtig opgave.

 

Når du er veninde med… Hermione Granger!

“When in doubt go to the library.”

Hermione Granger er den veninde, du startede med at synes, var irriterende. Temmelig meget faktisk. For Hermione kan ting, første gang hun prøver, og hun får det til at se så legende let ud, at man næsten ikke orker hende – især ikke, når hun lige skal give et godt råd, mens du står der, og er frustreret over, hvor svært det hele er. Heldigvis har Hermione et hjerte af guld og hendes viden, omsorg og hjælpsomhed gør hende til en uundværlig del af venindeflokken.

Hermione Grangers logiske sans og paratviden gør hende uundværlig, hvis I skal på skattejagt i escape room – hun har jo tidligere vist, at hun kan holde hovedet koldt under tidspres. Skulle der være et enkelt spørgsmål, hvor hendes viden ikke rækker, så kan du være sikker på, at hun nok skal finde en løsning alligevel; du kan sikkert allerede høre, hvad hun vil sige – ”when in doubt go to the library” – så mon ikke, at I sammen finder på noget igen?

Det skal I lave

Er du veninde med Hermione Granger? Så skal du lave noget magisk med hende.

Så længe du ikke sætter hende til at læse om fremtiden i tebladene, når tesmagningen slutter, vil hun sikkert sætte pris på et lille afbræk fra studiebøgerne og biblioteket. Hermione er som bekendt en læsehest, så en gang i mellem må du lokke hende ud fra læsesalen, så I kan få planlagt politiske møder (til fordel for husalfers rettigheder?) eller sludret om, hvem skolens flotteste troldmand er.

Hermione kan trylle i køkkenet, og skal I sammen lære nye formularer, må I kaste jer ud i molekylær gastronomi. Der skal blandes spændende eliksirer, arbejdes med flydende kvælstof og ikke alle retter er, hvad de giver sig ud for at være. Køkkenet hos den lille kemiker er fyldt med magi, men du kan være ganske rolig, for her giver læremesteren jer ikke nogen grund til at ryste på hånden.

 

Når du er veninde med… Hannah Horvath!

“The plan is: There is no plan.”

Hannah Horvath er den veninde, der får dig til at grine, så du må snappe efter vejret og med tusind nye idéer til ting, der skal laves, er der altid nok at se til, når I er sammen. Hun er no bullshit-typen, du kan dele en ekstra cupcake med eller udfordre i et slag bordtennis, selvom bh’en ikke lige er kommet på endnu. Du ved det, Hannah er den veninde, du kan være helt dig selv sammen med – også når der sker noget virkelig pinligt, for det gør der tit, når du er sammen med Hannah.

Hiv hende med på en hyggelig foodwalk gennem byen, mens I snakker om, hvad der er sket siden sidst, og samtidig bliver en lille smule klogere på den by, I bor i. Godt nok er det ikke New York, men der skal nok være nogle små overraskelser, som I ikke har lagt mærke til før. Undervejs på turen er der indlagt pitstops, hvor I kan smage på byens delikatesser, så bare rolig – det er ikke workout alt sammen.

Det skal I lave

Cocktails & god mad – så er der dømt venindehygge.

Der må gerne komme cocktails på bordet, når du hænger ud med Hannah, men fordi Hannah ikke er den veninde, der bæller den ene cocktail efter den anden, så skal de være lækre for, at hun sætter pris på dem. Et cocktailkursus lærer jer, hvordan man mikser, blander og tilsmager cocktails, så de er meget mere end et quick fix. At lave en god cocktail er en kunstart og mon ikke, at Hannah vil godkende den præmis?

Indbegrebet af venindehygge er kaffe, te og kage. På et kagekursus får I lov til at finde jeres indre bagedronning frem, mens I får tips og tricks til, hvordan I kreerer og pynter jeres kager, så de bliver vanvittig flotte og lækre.

Selvom Hannah kan være lidt en sortseer en gang imellem, og bestemt mener, at ”endorphins don’t work with me”, så kan et par timer med kage og pigesnak nok alligevel sætte gang i smilerynkerne hos Hannah.

 

Vores forslag til tøsehygge

Kunne du kende din veninde i beskrivelserne?

Selvfølgelig er hun ikke 1:1 med karaktererne, men derfor kan hun godt minde om et par af pigerne alligevel. Måske er hun ikke bange for at danse fjollet, selvom alle kigger, og minder på den måde om Hannah? Eller er hun lige så glad for sko som Carrie, men vil hun beskrive sig selv som Hermione eller Lara, hvis du spurgte hende?

Hvad enten hun er Carrie, Lara, Hannah eller Hermione, så kan du finde flere oplevelser og ting, du kan lave med din veninde her.

Måske har du allerede fået et par idéer til tøsehygge med pigerne, men det er ikke altid, at det er nødvendigt at planlægge det helt store, når man mødes med veninderne i en weekend. Nogle gange er det hyggeligt bare at mødes helt uforpligtende for at binge jeres top 5 Netflix serier.

Hvis I ikke vil bruge tiden foran tv’et, kan du invitere til en tøseaften, hvor I lægger teknologien lidt på hylden og i stedet tøsehygger med mad og spil. I kan begynde med at lave noget god mad sammen – sushi eller mexicansk måske? I kan selvfølgelig også bare bestille en pizza, hvis I ikke orker at stå alt for længe i køkkenet. Det er nemlig fedt bare en gang imellem ikke at bruge tiden på at lave mad, men i stedet ringe ned til det lokale take away-sted så I kan koncentrere jer om at have en hyggelig dag med veninderne i stedet.

Et lille tip kan være at lave et sammenskudsgilde, hvor I alle sammen tager noget forskelligt mad med. På den måde får I et stort udvalg af lækkerier uden, at I skal bruge lang tid på madlavningen. Så kan I sidde og hygge med tapas, mens I får snakket om alle de ting, I har oplevet siden sidst.

Tøsehygge med spil & mad - Arranger en veninde weekend

Med få idéer kan du hurtigt planlægge en veninde weekend.

Der er masser af aktiviteter, som I kan lave derhjemme. Når du har inviteret til tøsehygge med spil og mad, er det en god idé at tjekke, om du har nogle spil derhjemme, for ellers må du høre, om dine veninder har nogle sjove spil, de kan tage med. Tegn og gætEgo og Bezzerwizzer er populære spil til tøsehygge.

Når du har fundet ud af, hvilke spil I skal hygge jer med, kan du begynde at overveje, hvilke snacks I skal spise, mens I venindehygger. Du kan selvfølgelig gå all in og servere bland-selv-slik, chips og popcorn eller du kan bage en lækker brownie. Men snacks til venindehygge behøver ikke at være usunde, for du kan jo servere frugt skåret i stykker eller bær og nødder anrettet i små skåle. Hvis du har lyst, er det selvfølgelig også en mulighed både at servere frugt og bland-selv-slik til jeres tøseaften – valget er dit.

Har I planlagt en hel veninde weekend, kan I slutte aftenen af med at se film i jeres egen lille hjemmebiograf. Slæb madrasser, dyner og bløde tæpper ind foran tv’et og sæt jeres yndlingsfilm på. Nu er der for alvor dømt tøsehygge.

Ideer til tøsehygge

Mangler du idéer til venindehygge?

Der behøver ikke at være mange aktiviteter til en aften med venindehygge, for nogle af de bedste aftener er faktisk dem, hvor der ikke er lagt alt for mange planer. Det gode ved veninder er nemlig, at man kan snakke om alting og ingenting i timevis! Selvfølgelig skal man huske at opleve en masse sjove ting med veninderne, men venindehygge kan også sagtens bare være at mødes til en varm kop kaffe en eftermiddag.

Har du inviteret dine veninder på besøg til veninde weekend, og synes du, at I faktisk skal bruge tiden på at lave noget sammen – noget, som I ikke har prøvet før – så kan du få idéer til tøsehygge på Truestory.dk. Her finder du mere end 400 sjove ting, du kan lave med veninderne, så bare rolig – I kommer ikke til at kede jer!

 

Mere inspiration

Hvad skal vi lave i dag? Inspiration til ting man kan lave

Læsetid: 7 min.

Hvad skal vi lave i dag?

Læsetid: 9 min.

Spaophold – Find de bedste ophold med spa her

Læsetid: 8 min.