På Torvet i Esbjerg finder du Posthuset, som er en af byens fineste og mest fremtrædende bygninger. Det skyldes bygningens arkitektoniske fremtoning og historiske betydning for byen. I dag er Posthuset ombygget og rummer 2 restauranter og 1 bar. Her kan du som gæst forvente gode, uformelle og kulinariske spiseoplevelser, god stemning og smagninger med dygtige fagfolk.

Du kan vælge mellem følgende oplevelser: 
 

Skaldyr & Bobler på Restaurant Loftet

Restaurant Loftet serverer en overdådig skaldyrsbuffet. Her kan I sætte jer godt tilrette i de skønne lokaler i den gamle bygning. Middagen byder på en uformel aften med hagesmæk, krabbehammer, pil-selv-rejer, krammer, jomfruhummere, østers og sprøde bobler ad libitum. Så er der kun tilbage at sige – velbekomme!

Hvad er inkluderet?

  • Skaldyrsfad med pil-selv-rejer, krabbekløer, jomfruhummere, østers mm ud fra sæsonen

  • Bobler ad libitum i 2 timer

  • Alt bliver serveret ved eget bord

Vinsmagning & Middag på Restaurant Loftet

Vinsmagninger er altid en fantastisk måde at nyde nogle gode timer sammen. På Restaurant Loftet bliver I med gode anekdoter og en hyggelig, uformel stemning, taget i gennem de forskellige vine af den dygtige sommelier, mens en nøje afstemt 3-retters gourmetmenu vil være med til at sikre rammerne for en god aften. Velbekomme og god fornøjelse!

Hvad er inkluderet?

  • 6 smagninger af rød, hvid og dessertvin afstemt med dagens menu

  • Loftets 3-retters gourmetmenu

  • Sommelier der fortæller om vinene, produktionen og anekdoter

Ginsmagning & Middag på Restaurant Loftet

Hos Restaurant Loftet kombinerer de det bedste fra to verdener for at skabe en hyggelig aften. Her skal I både smage gin og tonic enkeltvis, mixet og afslutningsvist tilsat garniture. Efterfølgende kan I nyde en lækker 3-retters menu, som er udvalgt fra Loftets gourmetmenu, hvor både det salte, syrlige og søde køkken er repræsenteret. Velbekomme og skål!

Hvad er inkluderet?

  • 3 timers smagsoplevelse

  • 5 forskellige gin & tonics

  • 3-retters menu fra Loftets gourmetmenu afstemt med aftenens gin & tonics

Brunch & Bobler på Restaurant Loftet

På Restaurant Loftet har du også mulighed for at starte lørdagen med manér. Det sker gennem deres populære brunch af 16 små anretninger, samt bobler ad libitum. Alle serveringer leveres til bordet og danner rammerne om en perfekt mulighed for at ses med nogen, du ikke har set længe.

Hvad er inkluderet?

  • 16 små anretninger med økologiske og lokale råvarer serveret ved jeres bord

  • Bobler ad libitum i 2 timer

  • Juice, kaffe og te

 

Book en smagsoplevelse på Restaurant Loftet her: