Vi befinder os i Aarhus, og med et bryllup sat i kalenderen i en nær fremtid, er det ved at være tid til at finde på nogle idéer til en polterabend. Når det sker, kan man jo altid håbe på, at hovedet er fyldt med gode idéer til, hvad man skal lave, men ofte sker det modsatte: der er helt tomt på øverste etage.

Det kan jo godt blive svært at planlægge en polterabend under de forudsætninger, så derfor har vi samlet forskellige polterabend aktiviteter i Aarhus, så I ikke behøver at bekymre jer om, hvad I skal finde på at planlægge for jeres brud og brudgom.

Længere nede på siden kan I finde et stort udvalg af polterabend aktiviteter i Aarhus. God fornøjelse med planlægningen!

No more single ladies

Polterabend i Aarhus for kvinder, der ikke er single ladies mere.

 

Bad boys, bad boys…

Whatcha gonna do, when they come for you? Så er der polterabend i Aarhus for mænd.

Vores kundeservice fanger du på info@duglemmerdetaldrig.dk eller tlf. +45 78 76 92 29

De damer, det er tid til polterabend i Aarhus for kvinder

Okay ladies, så er det tid til at planlægge en polterabend i Aarhus for jeres veninde, og I får brug for de bedste dækhistorier, skøre påfund og sjove idéer, når I skal planlægge hendes polterabend.

Start med at spørge jeres veninde om, hvilke forventninger hun har til, hvad der skal ske på dagen. Det kan jo være, at der er nogle ting, hun slet ikke vil bryde sig om. Nogle kvinder er bare ikke til at gå ned gennem gågaden med et stort skilt i favnen: Bride to be! Free kisses! Så det vigtigste er at forventningsafstemme med hende, før I kaster hende ud i noget, der er sjovt for jer, men grænseoverskridende for hende. Husk på, at det er meningen, at hun skal have den bedste dag.

 

Yes, det er forstået. Men hvad skal vi lave?

Ja, det er jo så spørgsmålet. Hvis hun ikke har haft nogle specifikke ønsker, så er det jo helt op til jer at finde på noget, som I tror, hun vil synes, er sjovt. Når der bliver holdt polterabend i Aarhus, er dans et populært valg blandt kvinder, så har jeres brud løse hofter, er det oplagt at ryste dem til sprøde rytmer. Er hun ikke typen, der kan lide at ryste rumpen til rytmer? Så skal I nok overveje andre idéer til en polterabend for hende. Lad os derfor lige finde nogle andre idéer til polterabend i Aarhus for kvinder frem.

4 idéer til polterabend i Aarhus for kvinder

Hvis bruden bor i Aarhus eller brylluppet skal holdes i Aarhus, så er det næsten selvskrevet, at der også skal holdes polterabend i Aarhus. Når I vælger at holde hendes polterabend i Danmarks 2. største by, så har I sikkert allerede fundet ud af, at der er virkelig mange ting, man kan lave.

En polterabend går rigtigt stærkt, så derfor har man ikke nødvendigvis brug for 100 forskellige idéer til, hvad man kan lave, for der skal jo også være tid til hygge og gode snakke, så dagen ikke bliver stressende. Derfor har vi kogt de mange udbud ned til 4 idéer til polterabend i Aarhus for kvinder, så I ikke behøver at lede i en uendelighed efter idéer til polterabend uden at finde det helt rigtige.

 

1. Hot Yoga til sportspigerne – Læs mere her

Laver I tit noget aktivt sammen med bruden, og er hun glad for at bruge sin energi og udfordre sig selv fysisk? Så overvej om ikke, det vil være en god idé at begynde hendes polterabend med yoga. Vælger I hot yoga, foregår det i et 40 grader varmt lokale, og det er derfor en hård træningsform, som kræver, at I drikker rigeligt med væske både før og efter oplevelsen. Til gengæld er det virkelig også en sjov oplevelse, som giver en god start på dagen, for musklerne bliver virkelig strakt igennem, så I er klar til at danse natten lang senere.

 

2. Cocktailkursus med tøserne – Læs mere her

Det er sjældent, at der ikke bliver serveret en cocktail eller to til en polterabend, men hvorfor ikke servere nogle cocktails, hvor der faktisk er styr på forholdet mellem ingredienserne? Der er jo alligevel aldrig nogen, der har være vild med en rom & cola, der er fordelt efter princippet 50/50. Til et cocktailkursus lærer I, hvordan man mikser de klassiske cocktails, så de smager lige som de skal. Der er garanti for en festlig start på aftenen, og så kan I jo altid tage videre ud i det aarhusianske natteliv bagefter. Måske bruden kan få lov til at vise sine nye skills et sted?

 

3. Flødebollekursus som eftermiddagshygge – Læs mere her

En polterabend skal ikke kun være pinlige historier om bruden og hendes oplevelser med veninderne, for der skal altså også være tid til afslapning og hygge. Det får man til et flødebollekursus, og der bliver også plads til en masse grin, for det er ikke altid, at flødebollerne kommer til at se ud, som man håbede. Læs selv, hvordan det kan gå i vores anmeldelse af et flødebollekursus her.

 

4. Paint ’n’ Wine for de kreative – Læs mere her

Det kan godt være, at bruden ikke selv synes, at hun er vildt kreativ, og måske er I som hendes veninder enige i, at det med at være kreativ heller ikke er noget for jer. Men vent nu lige lidt… Man behøver nemlig ikke at være den nye Picasso for at være med til Paint ’n’ Wine. I får godt nok udleveret et lærred, pensler og maling, men som tilbehør til farvelægningen af maleriet, serveres der også vin. Så mens I sidder og sipper vin, er det meningen, at der skal males et kunstværk. Måske ikke noget, der vil blive udstillet på ARoS efterfølgende, men om ikke andet får I hver især et minde fra dagen med hjem, og det er da også rigtig hyggeligt. Ikke mindst for bruden, der kan tænke på, at det maleri lavede hun på hendes polterabend.

Gentlemen, så er det tid til polterabend i Aarhus for mænd

De herrer, så er det tid til at samle alle drengene for at give brudgommen den dag, han fortjener! Man kunne måske blive fristet til at give ham den helt store tur, pakke ham ind i mærkelige kostumer eller udsætte ham for grænseoverskridende prøvelser. Eller måske som et minimum drikke ham helt ned og aflevere ham til hans kommende kone i en mindre flatterende udgave af sig selv den næste dag.

Man kunne også bare køre den gode stil og give ham en dag, som han vil huske fremover som en af de fedeste dage. Er I på forhånd klar over, at der er nogle ting, han overhovedet ikke har lyst til, så kan det godt være, at I bare skal droppe de idéer til polterabenden, selvom I synes, at det kunne være sjovt. Det skulle jo nødigt ende med en gentagelse af Folmers Polterabend – altså med mindre, at det er præcis sådan en dag, brudgommen går og drømmer om…

 

Hva’ ska’ vi så find’ på?

Ja, det er jo et godt spørgsmål. Egentlig behøver der ikke at ske så meget til en god polterabend, så længe det I planlægger, er noget, sidder lige i skabet! For at hjælpe jer lidt på vej har vi samlet 4 idéer til polterabend i Aarhus, som I kan bruge, når I skal planlægge en polterabend til ham.

4 idéer til polterabend i Aarhus for mænd

Lad os kigge nærmere på nogle idéer til en polterabend i Aarhus, hvor gutterne mødes til en festlig dag! Her får I nogle idéer til en polterabend i Aarhus, så det bliver nemmere for jer at beslutte, hvad dagen skal fyldes ud med.

 

1. Undervandsjagt med harpun – Læs mere her

Fang selv jeres egen aftensmad til en undervandsjagt. I får selvfølgelig en grundig instruktion, inden I bliver sluppet løs under vandet med harpun og snorkel. Hvem får først bid? Og hvem må nøjes med at gå derfra med endnu en lystfiskerhistorie? Det kan godt være, at I lige skal overveje, om det ikke er en god idé at have en backup plan i baghovedet, når det gælder aftensmaden… Hvad med burger for eksempel?

 

2. Ølsmagning på Highlanders Bar – Læs mere her

Highlanders Bar er en af de gamle kendinge i det aarhusianske gadebillede, og det er der en særlig grund til, for det er en helt særlig bar. Highlanders er en skotsk bar, og det afspejler sig både i betjeningen, indretningen, maden – og de våde varer. Start aftenen med en ølsmagning og bliv hængende i baren bagefter til I ikke gider mere.

 

3. Smagen af Njord Gin – Læs mere her

Njord Gin Distillery er det første gindestilleri i Aarhus i mere end 100 år, og der er en grund til, at Njord Gin har fået så stor succes i både Aarhus men også uden for byens grænser. Glem alt om fordommene, der siger, at gin smager af gran, for Njord Gin destillerer på lyng, havtorn og andre urter, der kan findes i den nordiske natur, og smagen af en Njord Gin adskiller sig derfor markant fra andre slags gin. Kom med rundt i produktionen for at se kobberkedlerne, hvor ginen destilleres og smag derefter på udvalgte gintyper.

 

4. 3, 2, 1 GOkart – Læs mere her

Er brudgommen en god bilist? I hvert fald bliver hans køreevner udfordret i svingene på gokartbanen, der med en længde på 1000 meter er Europas længste indendørs gokartbane. I kan godt nok ikke drikke en kasse øl, før I møder op til oplevelsen, men der skal nok blive tid til at slukke tørsten bagefter, når vinderne kommer ned fra sejrsskamlerne.

De ekstraordinære idéer

Mangler I stadig idéer til polterabend i Aarhus? Så har vi fundet nogle ekstraordinære idéer til jer, der skal planlægge en polterabend, der helt sikkert bliver husket som den fedeste lang tid frem. Lad os lige snuppe de 3 ekstraordinære idéer til polterabend i Aarhus her.

 

1. Prøvedyk i Kattegatcentret – Læs mere her

Det er ikke hver dag, at man kan få lov til at dykke med hajer, men i Kattegatcentret kan det lade sig at gøre. Har bruden eller brudgommen et dykkercertifikat? Så kan de endda få lov til at dykke sammen med de rigtig store hajer i hajtanken. Så kan I vinke til dem på den anden side af glasset eller måske endda dykke med ned under vandoverfladen.

 

2. Spadag hos Lübker – Læs mere her

Skal bruden eller brudgommen forkæles med wellness i Aarhus til polterabend så brug dagen hos Lübker. Her kan I trisse rundt i badekåbe, når I trænger til en pause fra de forskellige bade og ellers bare slappe af i det gode selskab. Hos Lübker kan I både prøve dampbad, koldtvandskar, sauna, rain showers og en finsk pejsestue – bare for at nævne et lille udvalg.

 

3. Vildmarksgourmet i Mols Bjerge – Læs mere her

Vildmarksgourmeten kan godt nok ikke prøves inde midt i Aarhus, så I bliver nødt til at tage turen til Karpenhøj Naturcenter i Mols Bjerge. Til gengæld behøver I heller ikke at gøre andet – Karpenhøj står nemlig for det hele. I skal godt nok selv hjælpe med at indsamle maden i naturen og tilberede den bagefter, men det er jo kun hyggeligt. Har I lyst til at holde polterabend ude i naturen og samtidig spise god mad, så er vildmarksgourmet en polterabend aktivitet i Aarhus, der ikke går i glemmebogen.

Har I spørgsmål?

Hvis I har spørgsmål i forbindelse med køb af en oplevelse og planlægning af en polterabend eller måske mangler flere idéer til en polterabend, kan I altid skrive til os på info@duglemmerdetaldrig.dk, så vender vi lynhurtigt tilbage til jer.