Hvad giver du i påskegave?

Giver du overhovedet påskegave? Det kan være et virkelig godt alternativt til et påskeæg.

Hos Truestory kan du finde mere end 400 idéer til påskegaver.

Her finder du påskegaver til både firmaer og private.

Tag et kig på gaveideerne herunder, og du kan også blive klogere på selve påske, påskeharen og andet om ferien her i foråret.

 

Alternative påskeæg

Giv påskeharen en fridag og skift det traditionelle påskeæg ud med en sød oplevelse.

 

Er påskegaver virkelig en tradition i din familie?

Leder du efter en påskegave eller er du ikke helt med på, hvad en påskegave egentlig er? Her på kontoret hos Truestory delte folk sig i 2 grupper, da spørgsmålet om påskegaver kom på bordet: en gruppe bestående af dem, der havde fået påskegaver, fra de selv kunne flå papiret af gaven og en gruppe bestående af dem, der aldrig havde hørt om påskegaver før, og derfor måske nok følte sig en lille smule snydt…

Om du er en af dem, der har flået papiret af påskegaverne med samme entusiasme som dine julegaver eller om du sidder tilbage, og føler dig en lidt snydt på påskegavefronten så se med her. Længere nede på siden har vi nemlig samlet påskeinspiration til dig, der enten mangler en påskegave eller har brug for idéer til, hvad du skal lave i påsken.

Er påskeharen i virkeligheden julemandens fætter?

Påskeharen hoppede over den dansk-tyske grænse i begyndelsen af 1900-tallet, men det viste sig, at danskerne var skeptiske over for haren. Hvorfor, kan man tænke i dag, for haren er da et nuttet lille dyr, men sådan har det altså ikke altid været. Da påskeharen første gang krydsede grænsen med kurven fyldt af skinnende påskeæg, blev den hurtigt jaget tilbage med høtyvene, for bønderne anså nemlig haren som et skadedyr, der spiste deres afgrøder. Det vil nok svare til, at nogen fik den fikse ide at få en rotte til at dele påskeæg ud i vore dage – ikke ligefrem en bestseller, vel?

Det tog måske lidt tid for påskeharen sådan rigtigt at komme ind under huden på danskerne, men efterhånden begyndte folk at give efter og holde af påskeharen, der hver påske kom med æg som en anden julemand. Nu havde julemanden jo allerede en sok, hvor han kunne lægge gaverne, men hvor skulle påskeharen lægge sine æg? I begyndelsen byggede børnene en rede til påskeharen, men i dag gemmer påskeharen bare sine æg rundt omkring i haven, så børnene selv må ud for at lede efter dem. Om påskeharen så er julemandens nuttede fætter, det er ikke til at sige, men nogle lighedstræk har de da. I hvert fald når det kommer til at dele godter og gaver ud til artige børn.

Hvor kommer påskeharen fra?

Det er jo sådan med traditioner og myter, at det ikke altid er til at sige, hvor de kommer fra. Det samme gør sig gældende med påskeharen, som nok egentlig stammer fra omkring år 700, men som på grund af et par huller i historien først dateres til 1682, hvor den begynder at hoppe rundt i Heidelberg i Tyskland. Hvorfor påskeharen lægger æg, er der faktisk ikke rigtigt nogen der ved, men både haren og ægget er frugtbarhedssymboler, der symboliserer nyt liv, så mange mener, at det må være koblingen mellem de to.

Påskeæg og påskegaver

Hvis du ikke selv har høns derhjemme, er det ikke sikkert, at du er klar over, at høns faktisk strejker hen over vinteren. Der lægger de nemlig ikke nogen æg med mindre altså, at man snyder dem, og sætter kunstigt lys op i hønsehuset. Men der var jo en gang, hvor det ikke var en mulighed, så derfor levede man uden æg hele vinteren, og mange har nok set frem til påsketiden, hvor hønsene igen begyndte at lægge æg, fordi det blev lysere. Ikke nok med, at man måtte undvære æggene i vintertiden, så spiste man heller ikke kød fra fastelavn og indtil påske på grund af fasten, så når fasten sluttede, og hønsene igen begyndte at give æg, har man sikkert trængt til en ordentlig om gang protein! Det er en af grundene til, at ægget har fået så stor en plads i påsketiden. I gamle dage blev ægget desuden også set på som en luksusvare, så det er klart, at påskeægget har fået en helt særlig status i vores kultur.

I dag er der mange, der skifter påskeægget ud med en påskegave, og nu skal vi se lidt nærmere på, hvad man kan give i påskegave, hvis man har lyst til at skifte et par af de traditionelle påskeæg ud.

 

Idéer til påskegave

Er det ikke nok at lede efter påskeæg i haven én gang om året? Prøv at skifte haven ud med Vesterhavet og påskeæggene ud med rav, så kan du gå på jagt efter de små gyldne ravstykker på en ravsafari – det er næsten som at lede efter påskeæg. Læs mere om ravsafari her.

Det er ikke sikkert, at du ser påskeharen i Skærup Zoo, men til gengæld er der mange andre dyr, der er mindst lige så eksotiske. Kom helt tæt på dem som dyrepasser i Skærup Zoo.

Gem påskegaven i haven som et påskeæg og lad børnene selv gå på jagt efter den.

Efter et par påskefrokoster med familie og venner kan både børn og voksne have brug for at få rørt sig lidt. Klatring giver armmuskler, sved på panden og gode grin oven på alle påskeæggene. 

Skal der andet end sild på frokostbordet til påske? Så kan det være, at du skal stige om bord på træskibet Aventura, sætte sejlene og finde fiskestangen frem.  

Gæk gæk gæk – hvad skal jeg lave i påskeferien?

Påsketiden er æggenes tid, det har vi vist fået konstateret, men der er altså også meget andet, du kan lave i påsken, når du er færdig med at lede efter påskeæg og påskegaver i haven.

 

3 hurtige idéer til, hvad du kan lave i påskeferien

 

1. Send et gækkebrev

I dag er det primært børnene, der sender gækkebreve, men de første gækkebreve var faktisk små kærlighedserklæringer mellem forelskede, unge mennesker. At gække betyder at drille, og det er da også det, der er meningen med gækkebrevet. Når du har klippet et fint gækkebrev, skriver du en af de klassiske remser på udklippet, fx Mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker, og lægger et par vintergækker ind i gækkebrevet, før du til overpris sender det af sted med posten. Gætter modtageren af gækkebrevet ikke, at det er fra dig inden for 3 dage, så har du scoret dig et påskeæg! Omvendt må du af med et, hvis du bliver taget i dit gækkeri.

Du kan se, hvordan man klipper et flot gækkebrev her:

 

2. Mal dine egne påskeæg

Det er en klassiker på højde med gækkebrevet at male på æg, og der er mange måder at gøre det på. Enten kan du puste æggehvide- og blomme ud og så male på de tomme æggeskaller eller du kan koge æggene først og så male de hårdkogte æg og sætte dem på påskefrokostbordet som et festligt indslag. Du kan fx prøve at koge æggene med løgskaller, rødbedestykker eller kaffe- og tegrums for at farve dem naturligt, og drypper du lidt stearin på æggene, inden du koger dem, så får de flotte mønstre. Stearinen sørger nemlig for, at farven ikke trænger ind der, hvor den er dryppet på.

3. Tril med æggene

Kender du legen med at trille æg ned ad en græsskråning? Æggene skal trille ned af skråningen uden at gå i stykker og den, der får sit æg til at trille længst – uden, at det går i stykker vel at mærke – har vundet. Nogle spiller også med den regel, at det gælder om at ramme de andres æg, så de går i stykker, men du kan jo selv tilpasse reglerne til dit temperament.

 

Mangler du mere inspiration? Så find mere lige her i vores artikel “Hvad skal vi opleve i påskeferien?”

 

Læs også

Chokoladekursus

Læsetid: 6 min.

Aktiviteter i påsken 2024

Læsetid: 9 min.

Forårsaktiviteter for børn

Læsetid: 7 min.