Det indre Jylland. For nogle klinger det måske af mørk muld, dybe plovfurer og kragers krattende skræppen, men Midtjylland er meget mere og meget andet end netop de forestillinger.

Der gemmer sig nemlig en perlerække af oplevelser og seværdigheder i region Midtjylland, der dirrer af langt med end de jyske klichéer, som nogle har en forestilling om, er indbegrebet af området. Vi tager dig med på en rundtur i attraktionerne til steder, hvor du ikke får mudderkager under støvlerne, men derimod kunst, natur og byliv.

Herunder har vi samlet de 10 bedste oplevelser og seværdigheder i Midtjylland, så du kan komme ud for at opleve, hvad det indre Jylland har at byde på – og tro os, du bliver ikke skuffet.

 
 

Kør superbil til kampangepris

  • 1 til 4 omgange som fører eller co-driver af en Ferrari 458 Spider, Porsche 911 GT3 RS, Lamborghini Huracan eller en Audi R8
  • Vælg mellem Jyllandsringen, Sjællandsringen eller Ring Knutstorp (i Sydsverige)
  • Du ledsages af en erfaren instruktør, og du vælger selv, om du kører eller hellere mærker suset som co-driver

Pris fra kun 799 pr. person

2 dage
2 timer
2 min.
2 sek.

 

14 fede oplevelser & seværdigheder i Midtjylland

Djævleræs er én af de aktiviteter i Midtjylland, du kan prøve.

Der var engang, hvor Jylland var inddelt i VestjyllandØstjylland, Sydjylland og Nordjylland, men sådan er det ikke i dag, for nu er Midtjylland også kommet til som en selvstændig del af Jylland. Et område, der ikke er skarpt afgrænset, og som derfor breder sig løst over det midterste af Jylland.

Når du besøger seværdigheder i region Midtjylland, vil du derfor opleve en stor variation – fra bider af det salte vestjyske, til den bløde østjyske dialekt. Det er da også netop den variation, der gør det til en spændende oplevelse at besøge området, for her skifter landskab, sprog, mad og bygninger udseende, lyde og dufte efterhånden som du bevæger dig rundt i regionen.

LÆS OGSÅ: Oplevelser i Jylland for børn & voksne

De attraktioner i Midtjylland som vi har valgt til dig, er derfor meget forskellige. Nogle er for børn, andre for voksne, nogle er gratis, nogle koster lidt mønter, nogle er ude i naturen, andre inde i byen, men fælles for dem alle er, at oplevelserne er essensen af Midtjylland.

Så lad os se på det. Her får du 10 fede seværdigheder og oplevelser i Midtjylland.

 

1. Den Gamle By

🧭  Find vej: Viborgvej 2, 8000 Aarhus C

Den Gamle By er en seværdighed i Midtjylland for både børn & voksne.

Det klikker karakteristisk, når du går hen over de toppede brosten i den Gamle By, og gæssene skræpper fornærmede op, når hestevognen kommer buldrende forbi. Børn med tøndebånd, en præst, der letter på den høje hat til hilsen, en sortstøvet smed og en morgentræt hippie er også en del af bybilledet.

Der er historier gemt over alt i Den Gamle By – fra de ældste huse til de nyeste, i haverne, på caféerne, spisestederne og i gyderne, så her kan du nemt gå på opdagelse i mange timer.

 

2. Vildmarksbrunch med udsigt over Mols Bjerge

🧭  Find vej: Dragsmurvej 12, 8420 Knebel

Nationalpark Mols Bjerge er et besøg værd.

Bakkerne bølger blødt, og bjergene rejser sig brat i Mols Bjerge. Det imponerende landskab er skabt af istiden, og det er tydeligt at se, hvordan når du bevæger dig rundt i terrænet. Tag afsted på en blanding af et madkursus udover det sædvanlige, med den bedste udsigt man kunne tænke sig.

LÆS OGSÅ: Når lyset bryder igennem – Interview med Karpenhøj Naturcenter

Her buldrer bålene nemlig, så duften af mad breder sig, der skal samles urter i skovkanten, sejles i kajak på vandet og cykles ture rundt i Mols Bjerge på opdagelse efter lækker mad, gode historier og store naturoplevelser.

Du kan også tage på en guidet vandretur med Aros Adventure.

Så vil du have en afslappet, men fantastisk oplevelse i Midtjylland, så læs videre herunder.

 

3. Fængslet

🧭  Find vej: Fussingsvej 8, 8700 Horsens

Det tidligere statsfængsel i Horsens er i dag ombygget til museum.

Der var engang, hvor det var indsatte, som gik rundt bag murene i Horsens Statsfængsel. Eller det tidligere Horsens Statsfængsel for i dag er Fængslet et museum, der fortæller nogle af de historier, som gennem tiden har udspillet sig på gangene i løbet af de sidste 150 år.

LÆS OGSÅ: Ophold i Fængslet – En nat på museet

Fængslet har flere gange vundet internationale priser for den nytænkende måde at formidle på og museet hører til blandt de mest besøgte seværdigheder i Midtjylland. Du kan bruge et par timer i Fængslet eller vælge at tjekke ind til et ophold på vand og brød, for du kan faktisk overnatte i en af de gamle celler på museet.

Fængslet er både en speciel oplevelse og seværdighed i Midtjylland, som man ikke skal gå glip af at udforske.

 

4. Kattegatcentret

🧭  Find vej: Færgevej 4, 8500 Grenå

På jagt efter natur & seværdigheder i Midtjylland? Du får begge dele i Kattegatcentret.

Der gemmer sig en verden under havet, som vi kun sjældent dykker ned i. Her i det dybe blå lever mange spændende havdyr – ikke mindst hajerne, der med de imponerende tandsæt er blandt de mest fascinerende – og frygtede – dyr.

I Kattegatcentret kan du få lov til at komme helt tæt på havdyrene og få et indblik i deres verden. Du kan både møde en grinende moræneål, der trækker sig ind i sin grotte, en rokke, som glider lydløst forbi, søhestene, som boblende vrinsker og legesyge sæler, der svømmer rundt i bølgerne. Tag turen tørskoet rundt eller hop i dykkerdragten og svøm af sted med havdyrene – også dem med skarpe tænder, hvis du tør!

 

5. Se Midtjylland fra luften i ballon

🧭  Find vej: 8600 Silkeborg, præcis lokation modtages ved booking

Nyd en udsigt over nogen anden

Der er fart over feltet, når Pippi Langstrømpe er ballonfører i en af Astrid Lindgrens mange fortællinger. Helt så farefuld en ballonflyvning er ikke planen her, selvom eventyrstemningen gerne skulle brede sig under flyvningen, når Danmark ligger udbredt under ballonens svævende kurv. Her bliver de enkelte huse og biler små prikker i billedet, når det store horisontale view over skove, marker og søer folder sig ud.

Ballonfirmaet Aironaut er en autoriseret ballonvirksomhed, med mere end 27 års erfaring med ballonflyvninger. Sikkerheden og den gode flyveoplevelser i fokus hos Aironaut, hvorfor der kun flyves i moderne balloner, lige som der tages forbehold for vejrudsigten, inden hver eneste ballonflyvning. Aironaut har licens til kommerciel flyvning under EASA (European Aviation Safety Agency) og herunder også den danske Trafikstyrelse.

Ballonflyvning er måske mere end oplevelse “over” Midtjylland end “i” Midtjylland, men det er en oplevelse som bestemt skal prøves. 

 

6. Tag på safari hos Ree Park

🧭  Find vej: Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft

Læs også Sælsafari

Oplev den vilde natur fra 4 verdensdele, samlet 1 sted

Udforsk 125 hektar jord, 10km udenfor Ebeltoft, hvor alverdens dyrearter og naturfænomener finder sted. Ree Park Safari er en privatejet organisation, som beskytter truede dyrearter mod udryddelse og krybskytteri. I parken finder du dyr fra alle verdens kanter, om det er Afrika, Nordamerika eller Asien, så er der dyrearter som lever i et tilpasset habitat, så både oplevelsen og følelsen af dyrenes trivsel er naturlig.

Ree Park Safari laver ikke kun guidede ture for private. Det er også muligt at afholde firmaarrangementer og teambuilding-kurser, i samspil med den vilde natur, for at skabe en unik oplevelse for alle.

Ree Park Safari er uden tvivl en af de mest spændende oplevelser i Midtjylland.

 

7. Oplev Den Genfundne Bro

🧭  Find vej: Vestbirkvej 2, 8740 Brædstrup

Tag ud og se en af de ældste seværdigheder i Midtjylland

Bygget i 1899, tildækket i 1929 og genfundet i 2014, står Den Genfundne Bro nu endnu engang flot og renoveret, men med et lidt andet formål end for over 100 år siden. 

Værende 13,4 meter høj og 50 meter lang, blev den gamle bro brugt som jernbanebro på ruten mellem Horsens og Bryrup. I dag er det en af de mest populære seværdigheder i Midtjylland, men tusindvis af gæster, som besøger broen på kanotur, weekendsudflugt og nogle på vandreturen mellem Horsens og Silkeborg.

 

8. Fregatten Jylland

🧭  Find vej: S. A. Jensens Vej 4, 8400 Ebeltoft

Hør om fortællinger til søs på Fregatten Jylland

Danmarks… nej VERDENS længste træskib, står majestætisk i havnen ved Ebeltoft, men nu som museum. Det 160 årige gamle skib, står storslået med dets 102m lange skrog, som kan udforskes i takt med den spændende historie, der ligger bag skibets lange levetid.

Imens man udforsker skibet kan man også benytte sig af Fregatten Jyllands audioguides, som viser dig rundt på skibet i dit eget tempo. Du kan også opleve livet som matros og se hvordan de helt unge sejlere levede for over 100 år siden.

Enhver der er glad for både og vand, skal besøge Fregatten Jylland.

 

9. Givskud Zoo

🧭  Find vej: Løveparkvej 3, 7323 Give

Oplev de vilde dyr i Givskud Zoo & hør løverne brøle.

Løverne brøler og sender de dybe lyde ud over parken, så girafferne kigger sig vagtsomt omkring, græssende gazeller lyttende løfter hovedet og fuglene flakser afsted. 8 kilometer væk kan løvebrølet høres så hver gang, de store katte brøler, er ingen i zoo i tvivl om det.

I Givskud Zoo får du lov til at køre rundt på ”savannen” for at høre brølene på nærmeste hold og se, hvordan de store løver ligger i flokke eller lister rundt på opdagelse. Er det ikke tæt nok på? Så hop i arbejdstøjet og tag med dyrepasserne på arbejde til en dag med fodring, udmugning og et kig bag kulisserne.

 

10. Moesgård Museum

🧭  Find vej: Moesgård Allé 15, 8270 Højbjerg

Tag på en tidsrejse på Moesgård Museum.

De gamle, krogede træer tårner sig op. Spreder de grønne kroner som et tæt tag eller strækker de nøgne, grå grene mod himlen afhængig af årstiden. Det er her i det historiske landskab mellem dybe skove og vidtstrakte marker, at Moesgård Museum rejser sig som en arkæologisk udgravning og åbner en lomme til fortiden.

En lomme, hvor stenaldermanden og jernalderkvinden træder lyslevende frem og fortæller om en verden, der slet ikke ligner vores. Det er også på Moesgård Museum, at du kan opleve Grauballemanden og Evolutionstrappen.

 

11. Himmelbjerget

🧭  Find vej: I naturen, 8680 Ry

Himmelbjerget er en gratis seværdighed i Midtjylland.

Sammenlignet med Mont Blanc, Monte Baldo og alle de andre store bjergtinder, så blegner Himmelbjerget måske en smule. I hvert fald højdemæssigt, men selvom 147 meter ikke lyder af meget, er udsigten fra toppen af ”bjerget” alligevel noget særligt.

Søer og trætoppe folder sig nemlig ud for foden af Himmelbjerget, og der er førsteklasses panoramaudsigt til det hele, for der er ikke andre bjergtoppe i nærheden til at stjæle vuet. Samtidig er Himmelbjerget også en af de gratis seværdigheder i Midtjylland, så det koster ikke noget at tage hele familien med til et af Danmarks højeste punkter.

 

12. ARoS – Aarhus Kunstmuseum

🧭  Find vej: Aros Allé 2, 8000 Aarhus

På ARoS kan du blandt andet opleve Regnbuen på toppen af museet.

Den store, hvide trappe løfter dig fra den flade, midtjyske muld og direkte ind i kunstens midte. Fortsætter med at sno sig som et sneglehus gennem museets indre og ender på toppen i en farveeksplosion. En regnbuestrøm af eventyr, der kaster kaskader af farvet lys ud over byen.

ARoS byder på både ældre og moderne kunst i Aarhus’ centrum, men mest kendt er museet nok for Olafur Eliassons Your rainbow panorama på toppen af det hele.

 

13. Djurs Sommerland

🧭  Find vej: Randersvej 17, 8581 Nimtofte

Djurs Sommerland er en seværdighed i Midtjylland, hvor børnene er godt underholdt.

Duften af popcorn og is hænger i luften sammen med hvinende hyl fra folk, der har vovet sig op i rutsjebanerne. Djurs Sommerland er 4 år i træk kåret som ikke bare en af de bedste aktiviteter i Midtjylland, men som Nordens bedste sommerland.

Er du til fart og forlystelser, hvor både de vilde vovehalse og de mere rolige, der helst vil have begge ben på jorden, kan være med, venter der mange timers underholdning her.

 

14. HEART – Herning Kunstmuseum

🧭  Find vej: Bitten og Aage Damgaards Plads 2, 7400 Herning

HEART er en af Hernings største seværdigheder.

Der banker et hjerte i Herning. Et internationalt hjerte. HEART hedder det, og kunstmuseet er en af Hernings mest populære attraktioner. Forståeligt nok for her midt i det jyske finder du en stor samling af moderne samtidskunst fra det, du kender til de små, spændende værker, du kan opleve for første gang.

Dyk ned i de skiftende udstillinger eller fordyb dig i de permanente for pulsen, der får HEART til at banke, er en begejstring for den moderne kunsts historie formidlet gennem både danske og internationale kunstnere.

 

Oplev flere seværdigheder i Midtjylland

Spring ud over Midtjylland med Dropzone Denmark!

Det var det. De 10 fedeste seværdigheder i Midtjylland. Men, der er jo også seværdighed nummer 11, 12, 13, 14, 15… Ja, faktisk er der mange flere oplevelser, som du ikke må gå glip af. Her har vi jo bare udvalgt 10 af de mange aktiviteter i Midtjylland, som du kan prøve.

Er du på udkig efter flere oplevelser, kan du derfor klikke på knappen herunder, så sender vi dig straks videre til dem. Rigtig god fornøjelse!

Restauranter i Randers

Læsetid: 6 min.

Restauranter i Herning

Læsetid: 7 min.

Restauranter i Silkeborg

Læsetid: 6 min.