Hvad skal der ske
Det er ikke kun højdemåleren, der stiger, det er også din puls. For det kan slet ikke undgås, at hjertet banker lidt hurtigere efterhånden som, flyet kommer tættere på målet: stedet, hvor du tager springet. Heldigvis gør du det ikke alene, for med en tandemmaster på ryggen, kan du trygt læne dig ud over døråbningen og springe. Springe ud over Viborg og opleve den vilde udsigt når faldskærmen er udløst efter det frie fald, så du langsomt kan svæve ned på jorden igen i takt med, at pulsen sænker sig.