Hvad skal der ske
Man siger, at en rigtig englænder ville afbryde en krig for at få sin afternoon tea. Om det passer, kan vi ikke svare på, men ikke desto mindre er afternoon tea en britisk klassiker, der ikke bliver gået på kompromis med. Du behøver dog ikke tage turen til England for at drikke te sidst på eftermiddagen, for midt i København lever traditionen også. Hos Café Royal Copenhagen får du serveret den klassiske Afternoon Tea med en unik fortolkning af udvalgt dansk smørrebrød, Wales Swan scones med creme, serveret med flødeskum, syltetøj & marmelader, samt patisserie inspireret af kunstværker og farver fra Arne Jacobsens berømte design – og drikkevarer ad libitum.