Pak tasken til et dejligt weekendophold i Sønderjylland


i Inspiration, Ophold

Det er ikke kun sproget, der gør Sønderjylland til noget særligt, selvom det da også er noget helt for sig selv. Det er lige så meget den storslåede natur, den gode mad og de spændende historiske begivenheder, der har udspillet sig her i det sydligste Jylland.

Den bedste måde at opleve Sønderjylland på er med et weekendophold, hvor du har god tid til at slappe af, opleve kulturen og fordybe dig i de oplevelser, du synes, er mest spændende. I denne guide giver vi dig inspiration til, hvilke weekendophold i Sønderjylland, du kan tage på, og nederst i indlægget har vi fremhævet nogle af de oplevelser, der gør Sønderjylland til et spændende sted at besøge.

God fornøjelse.

 

10 weekendophold i Sønderjylland

Oplev marsklandet på et forlænget weekendophold i Sønderjylland.

Herunder har vi samlet 10 forskellige ophold, du kan opleve, når du sætter kursen mod syd. Vi har samlet et bredt udvalg, så du kan både finde et romantisk weekendophold i Sønderjylland, hvis du vil på et getaway med en, du holder af, lige som der også er blevet plads til et weekendophold med musik og dans i Sønderjylland. Der burde derfor være noget til en hver smag.

 

1. Fakkelgaarden

📍 Fjordvejen 44, 6340 Kruså

Fakkelgaarden er et af Danmarks bedste spisesteder.

Siden 1936 har Fakkelgaarden ligget på toppen af Kruså med den fineste udsigt over Flensborg Fjord. Her fra bakketoppen kan du nemt følge med i livet på vandet, og når vejret tillader det, kan du drikke kaffen på terrassen ved hotellet.

Fakkelgaarden er kendt for sine luksus weekendophold i Sønderjylland, hvor særligt gastronomien er i højsædet. Det er nemlig nogle af landets bedste kokke, der står i køkkenet her på hotellet, og de sætter dagligt et nyt og spændende præg på det sønderjyske køkken.

 

Vis mig prisen

 

2. Benniksgaard Hotel

📍 Sejrsvej 101, 6300 Gråsten

Der venter et weekendophold med romantik på Benniksgaard Hotel.

På det højeste punkt ved Flensborg Fjord ligger Benniksgaard Hotel, som med den smukkeste udsigt byder velkommen til et romantisk weekendophold i Sønderjylland. Oprindeligt var Benniksgaard Hotel en slægtsgård, men med tiden er stedet blevet omdannet til et moderne hotel, der renoveringen til trods har bibeholdt en rustik charme.

Benniksgaard Hotel ligger kun få kilometer fra Gråsten Slot, så det er oplagt at tage på en tur til Gråsten for at opleve slottet, hvor kongefamilien samles hver sommer.

 

Vis mig prisen

 

3. Agerskov Kro

📍 Hovedgaden 3, 6534 Agerskov

Der er gjort klar til et weekendophold med musik & dans i Sønderjylland.

I 1767 blev Agerskov Kro kongeligt privilegeret, men selvom de har holdt fast i titlen, er det også det lokale Sønderjylland, der tager turen forbi til et weekendophold med dans.

Én af de ting Agerskov Kro er kendt for, er nemlig, at der lørdag aften spilles op til dans med festlig stemning og god mad. Det er kromanden selv, der står bag gryderne i køkkenet og sammen med sine kokke serverer han både danske og internationale retter i en størrelse, som mætter de fleste.

 

Vis mig prisen

 

4. Rudbøl Grænsekro

📍 Rudbølvej 36, 6280 Højer

Oplev sort sol på et weekendophold i Sønderjylland ved Rudbøl Grænsekro.

Du finder Rudbøl Grænsekro midt i den sønderjyske natur, og vil du gerne opleve det berømte fænomen sort sol på dit weekendophold i Sønderjylland, er kroen et godt udgangspunkt. Med sin placering i Nationalpark Vadehavet har du nemlig god mulighed for at tage på guidede ture i området for at opleve fuglefænomenet i foråret og efteråret.

Efter et par timer i naturen kan du trække dig tilbage på den historiske kro og spise et godt måltid mad.

 

Vis mig prisen

 

5. Schackenborg Slotskro

📍 Slotsgaden 42, 6270 Tønder

Schackenborg Slotskro ligger i det hyggelige Møgeltønder.

I den hyggelige gade, Slotsgade, hvor brostenene klikker under skosålerne ligger Schackenborg Slotskro i Møgeltønder. Den nærmeste nabo er Schackenborg Slot, og det er ikke helt forkert at antage, at der er lige så eventyrlig en stemning i virkeligheden, som det lyder til på papiret.

 

LÆS OGSÅ: Hyggelige kroophold i Danmark

 

I dagtimerne vralter ænderne rappende rundt, mens roserne blomstrer langs de hvidkalkede mure. Når aftenen falder på, tændes de gamle lamper og lader en dæmpet belysning sænke sig over stedet.

 

6. Gram Slotskro

📍 Slotsvej 52, 6510 Gram

Gram Slotskro ligger i idylliske omgivelser.

Det er den 4. generation af familien Schrøder, der driver Gram Slotskro. Kroen er fra 1673, og selvom bygningerne er renoveret løbende, er det stadig med respekt for den atmosfære, der kun findes i ældre huse. Heldigvis. For det er netop den stemning, der er med til at gøre et weekendophold i Sønderjylland på Gram Slotskro til noget særligt.

Med udgangspunkt i den sønderjyske natur, der omgiver kroen, serveres der mad med udgangspunkt i årstidens råvarer. Før du sætter dig til bords, kan du opleve Gram Slot og Gram Sø, der er nærmeste naboer.

 

7. Tyrstrup Kro

📍 Tyrstrup Vestervej 6, 6070 Christiansfeld

Christiansfeld, hvor Tyrstrup Kro ligger, er kendt for sine honningkager.

Kun få kilometer fra Christiansfeld, der er berømt for sine honningkager, ligger Tyrstrup Kro med en idyllisk udsigt over marker og skove. Kroen er mere end 350 år gammel, men der er lagt meget tid i at restaurere de gamle bygninger, så de i dag fremstår moderne.

Samtidig er Tyrstrup Kro også vokset til et anerkendt spisested – ikke mindst i et internationalt perspektiv. Maden er baseret på lækre råvarer og serveres i Jægerstuen, der prydes af den fine, gamle Meissner-kakkelovn.

 

8. Hotel Tønderhus

📍 Jomfrustien 1, 6270 Tønder

Du er midt i “marsklandet”, når du besøger Hotel Tønderhus.

I hjertet af Tønder finder du Hotel Tønderhus – et 3-stjernet hotel, hvor du kan nyde et forlænget weekendophold i Sønderjylland med god mad og naturoplevelser. Tønder er nemlig kendt som ”marskens hovedstad”, og herfra er der gode muligheder for at køre ud i oplandet for at se sort sol.

Foretrækker du at blive i byen, er der mange kulturoplevelser i vente. Du kan blandt andet besøge Kunstmuseet i Tønder eller Tønder Vandtårn, der i dag er et museum for Hans J. Wegner. Byen er desuden kendt for hvert år at afholde Tønder Festival den sidste weekend i august.

 

9. Bov Kro

📍 Hærvejen 25, 6330 Padborg

Bov Kro er en af landets ældste kroer.

Bov Kro er en af Danmarks ældste kroer og med en historie, der kan spores helt tilbage til 1500-tallet, er stedet dybt cementeret i det sønderjyske. Bov Kro har gennem tiden været et centralt mødested for landevejsfarende, og selv i dag er det her, at folk mødes for at fejre særlige begivenheder eller blot for at slappe af med et weekendophold i Sønderjylland.

I restauranten serveres traditionelle retter, hvor bagning og syltning fremhæves, men der bliver også plads til moderne, nordisk gastronomi på tallerknerne.

 

10. Ballum Slusekro

📍 Ballum Sluse 1, 6261 Bredebro

Ballum Slusekro giver dig et dejligt weekendophold for 2 i Sønderjylland.

Med sin placering midt i den sønderjyske natur er Ballum Slusekro et oplagt sted at besøge, hvis du vil på vandreture i marsken og ved vadehavet. Vil du opleve sort sol på dit weekendophold i Sønderjylland, er Ballum Slusekro ogås stedet, du skal besøge. Herfra kan du nemlig opleve fænomenet fra værelset, lige som nogle af værelserne også har udsigt over havet.

I restauranten serveres traditionelle, danske retter, og kroværter giver dig gerne en madpakke med, hvis du vil på udflugt i området.

 

Find flere weekendophold her

 

Oplev Sønderjylland med et weekendophold

Du finder både historisk kultur & charmerende detaljer i Sønderjylland.

Når du kører af sted mod et weekendophold i Sønderjylland, vil du hurtigt opdage, at denne del af Danmark er noget helt særligt. Selvfølgelig, hver landsdel har sine særlige kendetegn, men lige netop Sønderjylland har så markant en historie på grund af sin placering ved grænseovergangen til resten af Europa, at området har langt jord til mange kampe.

 

LÆS OGSÅ: Oplevelser i Jylland for børn & voksne

 

Siden vikingetiden har blodige slag bølget frem og tilbage over grænsen fra Sønderjylland til Tyskland, og over alt kan du opleve, hvordan bygninger, museer og mindesmærker står som historiske vidnesbyrd fra den gang. Netop det har været med til at forme den sønderjyske kultur, og selv i dag finder du traditioner, der er formet af kampene. Det berømte sønderjyske kaffebord, hvor der serveres 21 forskellige slags kager, er blot et af eksemplerne på det.

 

Store naturoplevelser i marsklandet

Den sønderjyske natur er noget helt enestående.

Et weekendophold i Sønderjylland behøver ikke kun at have de historiske begivenheder som omdrejningspunkt. Her i det sønderjyske er der nemlig også en stor variation i naturen, som tiltrækker både dyr og mennesker. Mod øst bugter det bløde fjordlandskab sig med grønne bakker, og mod vest finder du den flade, barske marsk, hvor Vadehavets tidevand trækker sig tilbage og skyller frem som et tungt åndedræt.

Vadehavet er optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2014, og som en del af Nationalpark Vadehavet er det et bevaringsværdigt naturområde med et unikt dyre- og fugleliv. Her kan du både komme på sælsafari, østerssafari og andre guidede ture, der tager dig med ud i naturen for at opleve det særlige område.

 

Et spændende fusionskøkken

I spiser godt på et weekendophold for 2 i Sønderjylland.

Det kan være svært at tale om ét sønderjysk køkken for på grund af placeringen tæt på Tyskland, er tendenserne i det sønderjyske køkken stærkt influeret af det tyske og kan derfor bedst betegnes som et fusionskøkken.

Her finder du alt fra lokale specialiteter som bakskuld, en saltet og tørring ising, til de berømte honningkager fra Christiansfeld, lige som også østers, muslinger, markslam og frisk fisk er noget, sønderjyderne værdsætter.

 

LÆS OGSÅ: Gourmetophold – 7 favoritter

 

Fra Tyskland hentes inspirationen til de mange retter med kål, skinker, supper og røgede pølser. Særligt pølserne er noget, sønderjyderne er kendte for at kunne lave, og når du tager på et weekendophold i Sønderjylland er det anbefalelsesværdigt at smage de lokale varianter.

Sønderjyllands madscene udspiller sig i et spændende og smagfuldt møde mellem traditionel, dansk mad og finere madlavning, for selv her i det sønderjyske kan du spise mad på michelinniveau. Fakkelgaarden er et eksempel på det, og synes du ikke, at et ophold her hører til de blandt de billige weekendophold i Sønderjylland, kan du nøjes med at kigge forbi til frokost eller en kop kaffe med hjemmebag.

 

En smuttur til Flensborg

Kør over grænsen på et forlænget weekendophold i Sønderjylland.

Sønderjylland er indgangen til Europa fra Danmark, og mange vælger den luksus på et weekendophold i Sønderjylland at kombinere et besøg her med en tur over grænsen til Flensborg. Flensborg er en gammel købstad med hyggelige huse, små, snørklede gader og et havnemiljø, hvor gamle træskibe vipper i vandet.

Det er svært ikke at blive begejstret over Flensborg, og byen er både kendt for sine gode shoppingmuligheder, lækre spisesteder og ikke mindst sine romhuse. Det var nemlig rommen, der gjorde Flensborg til en berømthed for mange år siden, og selv i dag kan du opleve romhusene, komme med på rundvisning og selvfølgelig også smage på de gyldne dråber.

 

LÆS OGSÅ: Din guide til Flensborg

 

Turen til Flensborg kan byde på mange oplevelser, og selvom du befinder dig i Tyskland, kan de fleste af indbyggerne uden problemer forstå dansk, så du skal ikke bekymre dig om sproget.

 

 

10 ting du skal opleve på dit weekendophold i Sønderjylland

1. Nationalpark Vadehavet

2. Det store, sønderjyske kaffebord

3. Sort sol

4. Specialiteter som markslam, østers & muslinger

5. Hyggelige & historiske Christiansfeld

6. Schackenborgslot i Møgeltønder

7. Danmarks ældste købstad Tønder

8. Den særlige marskby Højer

9. Løgumkloster Kirke

10. Ringriderfest i Aabenraa & Sønderborg

 

De gode tilbud på weekendophold i Sønderjylland

Fandt du et godt tilbud på et weekendophold i Sønderjylland?

Vi håber, at du her i guiden har fundet det tilbud på weekendophold i Sønderjylland, som passer lige præcis til dig. Vi har forsøgt at samle et bredt udvalg af ophold, der afspejler de mange muligheder, du finder i Sønderjylland. Derfor har vi både fremhævet ophold, hvor gastronomien er i centrum og hvor naturen, kulturen, romantikken eller bare getaway-følelsen er omdrejningspunktet.

 

LÆS OGSÅ: Få et godt tilbud på weekendophold i Sønderjylland

 

Derfor bliver de mange forskellige weekendophold i Sønderjylland en god deal for dig lige gyldigt, hvilken forventning du har til opholdet. Området repræsenterer nemlig så stor en mangfoldighed i oplevelser, at der er noget til hver en smag.

Samtidig har vi også forsøgt at skabe en bred variation i opholdene, når det kommer til pris. Vi synes nemlig, at det er mest fair for dig, hvis ikke alle opholdene ligger i den dyre ende af skalaen. Derfor finder du også de billige weekendophold i Sønderjylland her i guiden.

Her til sidst er der kun tilbage at ønske dig en rigtig god tur, når du sætter kurs mod det sønderjyske, og så opfordrer vi dig selvfølgelig til at dele oplevelsen med en, du holder af. Så når du spørger, vil du med på et weekendophold i Sønderjylland, bliver svaret deal. Uden tvivl.

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.