Er du en af dem, der skal holde vinterferie i København? Så har vi samlet nogle af de bedste oplevelser, som byen har at byde på.

Skal du afsted med familien, vennerne eller kæresten? Vi har inspirationen til jer.

 

Hvem skal du på vinterferie i København med?

 
 

Med familien i København

Hvor skønt! I skal på vinterferie i København med familien. Der er masser af muligheder for ren hygge, når I skal på tur i hovedstaden.

Vi har idéer til, hvad I skal lave alt efter, hvor gamle familiens yngste medlemmer er.

Herunder får I 3 idéer til

  1. Børn under 6 år
  2. Børn fra 7 år
  3. Teenagere
 

Vinterferie med børn under 6 år

Skal I afsted med de yngste? København er lige stedet, hvor I finder sjove oplevelser for hele familien.

1. Indendørsklatring

 Blocs & Walls, Refshalevej 163D, København K

Refshaleøen er et fedt miljø i rivende udvikling, og her er både noget for store og små.

Hos Blocs & Walls er der ømme armmuskler – i hvert fald dagen efter.

Men det betyder ikke noget, for stemningen er god og rundt omkring, bliver der delt high fives ud, når en svær forhindring besejres.

Børn og voksne klatrer på de samme vægge, for det er farven på stenene, der bestemmer, hvor svær udfordringen skal være, og netop derfor er det en god oplevelse for hele familien.

Her kan I tage afsted med familiens yngste, for børn skal kun være 5 år for at kunne komme med.

 

2. Danmarks Tekniske Museum

 Danmarks Tekniske Museum, Fabriksvej 25, 3000 Helsingør

Selvom Danmarks Tekniske Museum ligger nord for København i Helsingør, er det bestemt værd at tage en tur derop, når I holder vinterferie i København.

Her er der noget for alle aldre – blandt andet den enestående samling af biler, der dækker det meste inden for ‘bil’-historien i Danmark, en stor cykelsamling og en samling af fly.

Derudover er der udstillinger som ‘Industri: fra håndværk til robot’, ‘Danmarkshistorie i miniatureformat’, som er bygget i form af en modeljernbane og ‘Smartphonemania’, der undersøger, hvordan de digitale teknologier påvirker vores dagligdag.

 

3. Broens Skøjtebane

Broens Skøjtebane, Strandgade 95
1401 København K

Det kan godt være vinterferien ikke står på ski, men derfor kan I godt få rigtig vinterstemning.

Broens Skøjtebane er gratis at bruge, hvis du har egne skøjte. Det er også muligt at leje skøjter for 50 kroner for en time.

De små under 8 år kan komme godt i gang med et skøjtestativ, så de kan lære at styre skøjterne.

Skøjtebanen har åbent indtil 28. februar, så der er rig mulighed for at komme på glatis i vinterferien. Og så er der madboder rundt om skøjtebanen, til sulten melder sig.

 

Vinterferie med børn fra 7 år og op

1. Nationalmuseet

 Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er alt andet end støvet, men er derimod fyldt med spændende historier for store og små.

I vinterferien 2022 kan hele familien opleve Arktis rige kultur og det folk, som Knud Rasmussen og hans ekspeditionsdeltagere mødte, dengang de tog ud på den største slæderejse nogensinde over den sne- og isklædte region for 100 år siden.

Derudover kan I selvfølgelig gå på opdagelse i de andre udstillinger, hvor I for eksempel kan blive klogere på alt fra vikingerne til borgerskabets familier i 1800-tallet.

 

2. Pizzakursus hos Meyers Madhus

 Meyers Madhus, Nørrebrogade 52 C, 2200 København

Pizza er en favorit hos de fleste – både for børn og voksne!

Det er jo ikke svært at forstå hvorfor, for en lækker bund, sød og frisk tomatsovs og lange tråde med smeltet ost er jo bare en god kombination.

I kan lære hemmelighederne bag en god pizzaopskrift hos Meyers Madhus, så I kan give pizzamanden baghjul, når I kommer hjem fra vinterferie i København.

Børn skal være 12 år for at være med på pizzakurset.

 

3. Slikkepindekursus hos Sugar Pilots

 Sugar Pilots, Tagensvej 94A, København N

Hos Sugar Pilots i København kan I komme på slikkepindekursus, hvor I lærer at lave lækkert (fredags-)slik med smage fra hele verden. Her er skruet op for glimmer og farver, så det er virkelig en sjov og kreativ stund for både børn og voksne.

Man skal minimum være 3 år for at være med på et kursus. Fra 3-11 år skal man have en hjælper, der er mindst 15 år.

 

Vinterferie med teenagere

1. På tur i Planetarium

Planetarium, Gl. Kongevej 10, 1610 København V

På Planetarium i København venter der en helt unik oplevelse. Under nedlukningen i 2020 er den ikoniske kuppelsal nemlig blevet forvandlet til en helt ny Planetariekuppel, hvis lige ikke findes andre steder i Nordeuropa.

Når I træder ind i Kuppelsalen, bliver I sendt direkte ud i det ydre rum med hjælp fra nye 8K laserprojektorer og en himmel, som omslutter jer fuldstændigt.

Udover den fantastiske Kuppelsal kan I opleve forskellige udstillinger som for eksempel ‘Kosmos’, som giver svar på et af livets helt store spørgsmål ‘Hvor kommer vi fra?’

Lidt om Planetarium

  • Entrépris inklusiv film

    Voksne: 175 kroner
    Børn 3-11 år: 105 kroner

Source: Opdateret januar 2022.

 

2. Forbryderjagt i Nyhavn

Solve a Mystery, Nybrogade 26, København K

I er på jagt efter den berygtede indbrudstyv i Nyhavn. Året er 1931, Danmark er præget af økonomisk ustabilitet og storpolitik – så hvad morgendagen bringer, ved I først i morgen.

I løbet af natten er der begået endnu et indbrud i de små gader i Nyhavn. Det er begået af den samme tyv, som har raseret i området de sidste seks år. Kan I fange den snedige tyv?

Her kan I prøve kræfter med at løse en autentisk gåde og opleve det ikoniske Nyhavn på en helt ny måde sammen.

 

 

3. Luksusbrunch hos Café Noäh

Café Noäh, Viggo Kampmanns Plads 5, København S

Kom helt ned i gear og start dagen med en skøn brunch sammen som familie.

I kan vælge mellem Nöah’s Brunch eller Vegetar Brunch og nyde den på Café Noäh på hyggelige Islands Brygge.

Havnevigen på Islands Brygge samler københavnerne, når luften i byen bliver så tæt, at stenbroens underlag skal skiftes ud med vuggende bølger og en kølig brise.

Hos Café Noäh laves maden dagligt helt fra bunden af sæsonens friske råvarer for at sikre god kvalitet og spændende variationer i udvalget.

 

 
 

Med vennerne i København

Vennetur i vinterferien i København? Ja tak!

Når I endelig er kommet afsted sammen, vil I sikkert gerne bruge tiden på at snakke og hygge jer sammen. Hovedstaden byder på masser af muligheder for god mad og drikke, så det er oplagt at tage på ferie i madens tegn.

 

Smag noget nyt

Vil I udforske nye smage sammen? Blive skarpere på, hvad en god øl indeholder eller måske hvordan man skal kende en Cabernet Sauvignon fra en Merlot? Så skal I overveje at tage på en af Københavns mange smagninger.

Læs mere om hver slags smagning gennem billederne nedenfor.

 

Tid til fine dining & gourmet

Hvis I vil ud og nyde god mad som fine dining og gourmet, er København fyldt med oplevelser, der bare venter på jer.

Hvis det virkelig skal være noget ekstra, kan I endda besøge op til flere Michelin-restauranter med både stjerne og Bib Gourmand, så I kommer i den gastronomiske himmel.

 
 

Med kæresten i København

Hvis I skal afsted på kærestetur i vinterferien til København, skal I virkelig forkæle jer selv. Forkælelse betyder noget forskelligt for forskellige mennesker, men det hele hjælper: Om det er med god mad og drikke, spa og wellness eller noget helt tredje.

Vi giver 3 idéer til, hvad I kan give jer til, og hvor I kan få mere inspiration.

 

1. Helt ned i gear - sammen

Selvom I måske ikke har været til wellness-behandling eller spa sammen før, er det en fantastisk måde at slappe af som par.

I kan selv bestemme, om I ligefrem vil på et helt spaophold i hovedstaden eller I måske vil kombinere jeres ferie med en behandling, som I kan få sammen.

Ophold på Hotel Arthur

På et spaophold hos Hotel Kong Arthur overnatter I i et af hotellets luksuriøse Spa Executive værelser, som er indrettet til ren afslapning med beroligende farver og boblebad.

Opholdet giver jer 2 timers adgang til Ni’mat Spa, hvor I vælger 2 af Ni’mats sparitualer sammen med en spaværtinde.

Om aftenen kan I udforske Københavns mange spisesteder eller blive på hotellet, som har 3 forskellige restauranter med det italienske, japanske eller spanske køkken.

Spa & velvære

 
 

2. Gourmet-forkælelse

Skal I have en rigtig date night, så byder København på store gourmet-oplevelser, fine dining og hyggelige middage – hvad end I er til, skal I få.

I kan for eksempel forkæle jer selv med en helt særlig oplevelse hos Norrlyst, som er en lækker gourmetrestaurant i Københavns hyggelige Latinerkvarter.

Norrlyst har fået anerkendelse ‘Bib Gourmand’ af Michelinguiden, hvilket betyder, at køkkenet serverer mad af høj kvalitet til gode priser. Det er perfekt til jeres aften sammen i København

 

 

3. Gin & tonic på nyt niveau

Hvis I gerne vil prøve noget nyt og unikt sammen, kan I tage på besøg hos Copenhagen Distillery.

Her træder I indenfor i ginnens verden, hvor I både kan komme til gin- og whiskysmagning og lære at lave jeres egen gin.

Cocktailbaren hos Copenhagen Distillery er blevet kåret til en af byens bedste 2021 af Visit Copenhagen, så I er garanteret en god og velsmagende aften sammen.

 
 

Andre idéer til vinterferien

4 til hygge og afslapning

1.

Du anser måske ikke dig selv for at være den nye Monet, men der er jo heller ikke nogen, der har sagt, at det var nødvendigt for at nå langt i kunstverdenen. På et malekursus er der gode råd, maling på paletten og et tomt lærred foran dig. Så kan du jo selv vælge, om du vil imitere Monet eller Magritte.

2.

Hos Braunstein holder de ikke fri i vinterferien, for ølproduktionen sætter man jo ikke bare på standby. Selvom du holder vinterferie i København, kan du vist godt forsvare at tage den lille tur til Køge for at se mikrobryggeriets maskinrum og smage et par af øllene.

3.

Macarons er smagen af Paris, og når chocolatieren bag macaronkurset endda er fransk, så kommer du ikke tættere på byernes by. Med mindre, at du har rent faktisk er der. På kurset lærer du at mestre teknikken bag de små kager, så de også kommer til at smage som om, de var købt hos Laduree.

4.

Vinterferien er ikke en garanti for, at sneen ligger som et hvidt tæppe over København, men kulden skal nok bide alligevel. Hos bl.a. Arndal kan du få varmen med en massage, hvor du både får en klassisk massage, en ansigtsbehandling og ubegrænset tid i spaafdelingen.

 

4 til ømme muskler

1.

En RIB-båd sejler betydeligt hurtigere end de fleste andre både, så derfor kommer du hurtigt langt omkring for at opleve skibstrafikken på Øresund helt tæt på, se søforter og vindmøller, mens landskabet inde på bredden glider forbi dig. Eller… Måske nærmere suser, for en RIB-båd sejler alligevel med op til 110 km/t.

2.

Vinterferien er den ferie, hvor mange finder skiene frem fra gemmerne, og overvejer, om skitøjet fra forrige år, er smart nok til at klare pisterne en sæson mere. Holder du vinterferien i København, og er du knap så optimistisk omkring en hvid vejrudsigt, er det heldigt, at indendørsski kan tage de værste abstinenser efter bjergluft og puddersne.

3.

Bjergluft er der til gengæld ikke meget af i de gamle B&W-haller på Refshaleøen, men det kommer du næppe til at tænke meget over, når du klatrer rundt i 50 meters højde. Urban High Rope har skiftet skovens trækroner ud med byens beton og skabt 28 forskellige rebaktiviteter. Om du får ømme muskler? Svaret er ja!

4.

Der er skovbund under de brede hjul, og vejret har sikkert efterladt stierne en smule sølede, så du skal ikke tage søndagstøjet på, hvis du vil bruge en dag i vinterferien på mountainbike. Pak i stedet noget tøj du kan bevæge dig i og kast dig ud i banecykling

 

4 til de madglade

1.

Hos Timm Vladimirs Køkken er de ikke bange for at kombinere klassikerne bøf og bajer. Der skal nemlig rødt kød på bordet, og øllen tapper du selv fra hanen. Når du har været igennem et par kødfulde retter, er det tid til en lille dessert at slutte aftenen på.

2.

Der er Daube på menuen, en klassisk fransk simret som passer til en kold vinterdag, og glasset er fyldt med rødvin fra Bordeaux-regionen. Den franske vinbonde fortæller om sin vingård i Bordeaux, og hvordan vinen har udviklet sig fra drue til det, du ser i glasset foran dig.

3.

Der er næppe noget så italiensk som pasta. Fusili, farfalle, tagliatelle. Ja, pastaen kommer i mange udformninger og for den, der ikke er opvokset med de mange typer, kan det være svært at holde styr på. Pasta er indbegrebet af Italien, så bruger du din vinterferie i København, kan du roligt lægge vejen forbi til italiensk mad hos Meyers Madhus eller Timm Vladimirs Køkken.

4.

Meyers Madhus er en af sværvægterne inden for bagning, og vil du gerne lære, hvordan du styrer en surdej og bager brød af gamle, nordiske kornsorter, så er du landet det rigtige sted. Når de sidste brød er taget ud af ovnen, får du dej med hjem, så du kan bage morgenbrød næste dag.

 

4 til at komme ud at se

1.

Det er lige før, at du kan mærke, hvordan kuglerne flyver gennem luften, og du kigger dig mistænkeligt over skulderen, når du går i fodsporene på Flammen og Citronen. På vejen gennem København hører du om besættelsestiden i byen, og får indsigt i modstandsgruppernes arbejde og livet som Flamme og Citron.

2.

En kanalrundfart i København er altid en god idé, og selvom Kong Vinter har taget godt fat i byen, er der ingen grund til at blive på land. Tag den varme jakke, vanter og hue på og med en dampende kop kakao (eller kaffe) i hånden, så skal det nok blive godt.

3.

Hvor godt kender du egentlig København? Du ved nok, hvor tingene ligger i forhold til hinanden, men hvor tit stopper du op og kigger? Og kender du historierne om Christiansborg, hvor magtkampene har opleve Københavns højdepunkter.

4.

København er smuk, det er både sikkert og vist, og selv fra luften er det svært ikke at blive en lille smule forelsket i byen. En helikoptertur tager dig med over hele byen, og selvom du måske kender København rigtig godt, vil du nok blive overrasket over, hvor anderledes den ser ud fra luften.

 
 

Klar til vinterferie i København?

Er du klar til at holde vinterferie i København nu?

Hvis du stadig ikke helt har fundet ud af, hvad du skal lave i vinterferien, nu hvor der ikke står skiferie i kalenderen, kan du finde flere oplevelser i København her.

Truestory.dk har vi samlet mere end 450 oplevelser fordelt over hele landet, så hvis du har mod på at vove dig uden for København i vinterferien, så venter der også oplevelser mange andre steder i landet.

Nedenfor kan du også se nogle af de kommende oplevelser, du kan komme på, i København.