Tag til vinsmagning i Aarhus


i Guides, Inspiration, Mad

Der er det gode ved vin, at det både kan nydes til maden og som en lækker forfriskning uden de store armbevægelser. Det kan derfor både drikkes til festlige begivenheder og helt uformelt en torsdag aften, hvis vennerne spontant kigger forbi. Spørgsmålet er bare, hvilken vin serverer du egentlig?

Til en vinsmagning bliver du lidt klogere på det, du hælder i glasset – både de røde, de hvide og dem med bobler. Vil du nyde et godt glas vin, og samtidig lære lidt mere om det, du drikker, har vi både fundet nogle vinsmagninger i Aarhus for 2 og for hele flokken af venner.

 

Tag til vinsmagning i Aarhus

Begynd din aften i Aarhus med en vinsmagning for 2 eller for hele venneflokken.

Stille og roligt synker solen i havet og sender sine sidste stråler ind over byen, der farves i et orange skær, så selv den berømte regnbue på toppen af ARoS blegner en smule. Folk løber i et let tempo mellem butikkerne for at nå de sidste indkøb, og andre slentrer roligt frem og tilbage uden at skulle nå noget bestemt.

Det er den tid på dagen, hvor mange vælger at tage til en vinsmagning i Aarhus og begynde aftenen med lækker vin efter en dag på farten, med shopping eller afslapning derhjemme. Det er nemlig hyggeligt at mødes med gode venner til vin, snakke om løst og fast, måske lære noget nyt eller bare genfinde kærligheden til en god, gammel klassiker.

Så lad os komme til sagen – ikke så meget snak – for nu skal vi se nærmere på, hvor i Aarhus, du kan få vin i glasset.

 

LÆS OGSÅ: De bedste vinsmagninger

 

Vinsmagning hos SMAGFØRST

Vinsmagning hos SMAGFØRST

Hyggelig stemning hos SMAGFØRST.

På hjørnet af Jægergårdsgade og Sankt Anna Gade i Aarhus ligger SMAGFØRST. De store vinduer vender ud mod den travle gade og lukker bylivet ind mellem de mange flasker, der står på reolerne. Her blandt vinene fortælles der gode historier, mens vinen skænkes i glassene, og samtalerne breder sig i takt med, at vinen bliver drukket.

 

Læs mere

 

Vinsmagning hos Kjær Sommerfeldt

Vinsmagning hos Kjær Sommerfeldt

Kjær Sommerfeldt er Kongelig Hofleverandør.

Kjær Sommerfeldt har en lang og spændende historie, for siden 1875 har de forhandlet vin i Danmark til folk, der både har rødt og blåt blod i årerne. Kjær Sommerfeldt er nemlig Kongelig Hofleverandør. Alligevel får du her en privat vinsmagning i Aarhus, hvor den hyggelige stemning sætter rammen omkring de vine, der skal smages, og de fortællinger, der hører til.

 

Læs mere

 

LÆS OGSÅ: Når voksne mennesker fniser – Vinsmagning hos Kjær Sommerfeldt

 

Vinsmagning hos VinDanmark

Vinsmagning hos VinDanmark

Hos VinDanmark i Aarhus kan du få en vinsmagning med tapas.

Jazzen strømmer ud af højttalerne, og lysene på bordet blafrer levende mellem de mange samtaler. På havnen i Aarhus inviterer VinDanmark på en vinsmagning, hvor lystbådehavnens sydlandske stemning tages med indenfor. Her bliver der smagt, duftet, set og snakket om de forskellige vine i en afslappet stemning, hvor også nybegynderen ud i vin, kan være med.

 

Vinsmagning hos S’vinbar

Vinsmagning hos S’vinbar

S’vinbar giver dig en hyggelig & privat vinsmagning i Aarhus.

S’vinbar er en hyggelig lille vinbar i yderkanten af Latinerkvarteret i Aarhus. Her er det oplagt at slå sig ned til en vinsmagning for 2, for stemningen er intim og vedkommende, når man sidder blandt de mange vinflasker, der bidrager til den rustikke indretning. S’vinbar er et sted, man bliver hængende efter vinsmagningen, så det er en god idé at lade bilen stå hjemme efter et besøg her.

 

Vinsmagning hos Hagelquist

Vinsmagning hos Hagelquist

Der er udsigt over havnen hos Hagelquist.

Hos Hagelquist kan du kombinere en vinsmagning med udsigten over Aarhus havn. Her på Balticagade inviteres du nemlig inden for til god vin, mens udsigten over havnen og Aarhusbugten bølger forbi foran vinduerne. Vinene, der serveres, er karakterfulde og præget af at komme fra mange steder i verden – lige fra de store vindistrikter i Frankrig til de små overraskelser, der også findes rundt omkring.

 

Giv et gavekort til en vinsmagning i Aarhus

Et gavekort til en vinsmagning i Aarhus er mere kreativt at give end 2 flasker vin.

En af de mest almindelige gaver, man kan give, når der er tale om jubilæer eller runde fødselsdage, er et par flasker vin. Det er som regel ikke noget, man går helt galt i byen med, og derfor virker det som et sikkert valg. Lidt for sikkert måske.

For du er nok ikke den eneste, der kommer til festen med to flasker vin under armen, så måske du skulle overveje noget andet? Du kan jo give et gavekort til en vinsmagning i Aarhus. På den måde giver du stadig vin, bare på en lidt anden, lidt mere hyggelig og lidt mere original måde.

 

Hvad synes du om den ide?

Ja tak

 

Flere vinsmagninger – Fra Salling til Ridehuset

Lær mere om vinens smage, farver & dufte til en vinsmagning.

Det er ikke kun på vinbarerne, at du kan komme til en vinsmagning i Aarhus. Rundt omkring i byen kan du nemlig tage til events og pop up-smagninger, hvor vinen er omdrejningspunktet. Har du allerede været til de vinsmagninger, vi har nævnt her, kan det være, at nogle af de knap så traditionelle vinsmagninger mere er noget for dig. Derfor kan du med fordel holde øje med vinsmagninger i Ridehuset og Salling i Aarhus, lige som vinsmagninger hos Phillipson Wine og Bruun Rasmussen også kunne være noget for dig.

Rigtig god fornøjelse!

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.