Én ting er at finde en god konfirmationsgave. En anden ting er at finde ud af, hvad man skriver i et konfirmationskort. Der kan nemlig være mange måder at gribe den opgave an på, så derfor hjælper vi dig lidt på vej.

Vi har samlet 5 idéer til, hvordan du skriver en god hilsen til konfirmanden, så spids blyanten – vi går i gang med det samme.

 
 

5 gode tips til at skrive konfirmationshilsen

 

1. Undgå klichéer

Få inspiration til konfirmationsgaven i videoen.

Når man skal skrive et kort til særlige lejligheder, er der altid en risiko for, at man kommer til at falde i gryden med klichéer. Det sker ofte, når der skal skrives en hilsen til konfirmanden, for her er det fra tid til anden forestillingen om de ”bevingede ord til konfirmanden”, som man gerne vil hjælpe godt på vej, der spiller skribenten et pus.

Selvom klichéerne er kommet for at blive, kan det være en god idé at undgå dem i din konfirmationshilsen. Især den med, at konfirmanden nu træder ind i de voksnes rækker, er ved at være godt brugt. Derfor giver vi dig herunder nogle idéer til, hvad du i stedet kan skrive til konfirmanden.

 

2. Fortæl en personlig historie

Gør din hilsen til konfirmanden personlig.

Når du skal skrive en hilsen til konfirmanden, kan du vælge at gribe teksten til konfirmationskortet mere personligt an. I stedet for kun at skrive tillykke med konfirmationen, kan du i stedet vælge at sætte ord på dit forhold til konfirmanden og fortælle, hvad det er, der i dine øjne, gør konfirmanden til noget helt særligt.

Tip

Når du køber en gave hos Truestory, kan du skrive en personlig hilsen på oplevelsesgavekortet. Så skal du ikke også huske at købe et kort til konfirmationen – det er nemlig en del af gaven.

Du kan også vælge at fremhæve nogle af de ting, I laver sammen og fortælle konfirmanden, at jeres tid sammen har en helt særlig betydning for dig.

 

3. Brug citater til konfirmation

Skriv et inspirerende citat i konfirmationskortet.

Til konfirmationer er der som regel tradition for, at man gerne vil sige nogle kloge ord til konfirmanden – både i taler, sange og på teksten til konfirmationskortet. Det kan imidlertid være svært at finde på noget klogt at skrive både i konfirmationskortet og i talen, så derfor kan du med fordel skrive et ordsprog eller et citat i kortet.

Tip

Du kan vælge at lave en teaser for den gave, du giver, når du skriver en konfirmationshilsen. Så kan konfirmanden få lov til at gætte, hvad gaven indeholder. Giver du konfirmanden et faldskærmsudspring, kan du skrive; Tør du springe ud i det?

Det kan også være, at du giver et flødebollekursus, og så kan du skrive, at gaven er til den søde tand eller en kommende mesterbager.

Ved du, at konfirmanden har et idol, kan du skrive et citat fra vedkommende. Det vil samtidig vise, at du kender konfirmanden godt.

Det vigtigste er, at du vælger et citat til konfirmationen, som er nemt at forholde sig til. Det behøver ikke at være alt for filosofisk, for konfirmanden skal jo gerne kunne relatere til det her og nu og ikke først om 10 år.

Citatet her fra Steve Jobs er et godt eksempel på, hvad du kunne skrive: Nogle gange vil livet slå dig oven i hovedet med en mursten. Tab ikke modet og følg altid dit hjerte.

 

4. At skrive digte til konfirmationen

Det er populært at skrive digte i kortet til konfirmationen.

I forlængelse af at skrive citater i din hilsen, kan du også vælge at skrive et digt til konfirmationen. Er du meget kreativ, kan du selv sætte nogle ord sammen til et digt, men du kan også vælge at skrive et digt i konfirmationstelegrammet, som du ikke selv er forfatter til.

Piet Heins små gruk om livets finurligheder er fine at skrive i konfirmationskortet. De er heller ikke så højtidelige, og derfor vil de passe godt til det sted i livet, hvor konfirmanden er nu.

 

5. Husk minderne

Fortæl om et særligt minde i konfirmationstelegrammet. Måske fra en dag med brunch?

Minder er en af de bedste ting, man kan skrive om til konfirmanden. Fortæl en lille, sød historie du forbinder med konfirmanden, fx fra en ferie eller en anden oplevelse, I har haft sammen.

Det betyder noget for konfirmanden at læse om de små oplevelser, I har haft sammen, og det er samtidig med til at gøre det sjovt at genlæse kortet om både 5 og 10 år.

 

Rigtig god konfirmationsfest

Det vigtigste at få skrevet i kortet er tillykke med konfirmationen.

Du kan bruge lang tid på at tænke over, hvad man skriver i et konfirmationskort, men når alt kommer til alt, er det måske slet ikke så vigtigt endda. Det vigtigste er jo i bund og grund, at konfirmanden får en god dag.

En dag med gode gaver, mad, festlige sange og taler og masser af opmærksomhed. Så går det nok, hvis du ikke får skrevet andet end tillykke med konfirmationen. Det er jo trods alt det, der essensen af det hele, og dermed det vigtigste at få med i teksten på konfirmationskortet.

Rigtig god konfirmationsfest!

 

Find inspiration til konfirmationsgaven

 
 

Er det svært at vælge?

Lad valget være op til konfirmanden

Truestory gavekortet kan bruges frit til hele vores udvalg af landets bedste oplevelser og du vælger selv hvilket beløb du vil give.