Svæveflyvning i Aalborg – Højt at flyve


i ViGlemmerDetAldrig

Vi sendte vores flinke kundeservice-Nina en tur ud og prøve svæveflyvning hos Aviator i Aalborg. Læs om hendes oplevelse her. 

Er det okay at være lidt bange?

Jeg har altid været ret fascineret af svævefly. Måske også en smule skræmt, for hvem i alverden sætter sig ind i et fly uden motor?
Jeg satte mit sunde fornuft ud af spil en lørdag formiddag og besluttede mig for at stole på de passionerede forenings- og svæveflyvere fra AVIATOR ved Aars. Heldigvis!

 

svæveflyvning på mark

 

Ivrige legebørn

Jens, foreningens formand, tager godt imod mig og dagens øvrige aspiranter. Vi får et kort øjeblik lov til at fornemme den herlige stemning i klubhuset, inden turen går til startbanen. På grund af vindretningen skal vi trave en god kilometer til den modsatte ende af banen. På vejen sludrer vi med er par medlemmer i AVIATOR. Selvom de har fløjet i flere år, så er de lige så spændte som alle os andre på dagens flyvning, og kan næsten ikke vente med at komme afsted. Svæveflyvning er vist nok en dedikeret livsstil.

En enkelt svæveflyver letter foran os med spilstart. Det betyder, at flyet i løbet af få sekunder bliver trukket op i 100 meters højde af en kraftig line fra modsatte ende af startbanen. Det kilder pænt i maven ved tanken om, at jeg sidder i det fly liiiige om lidt.

 

svævefly

 


Klar, parat, svæv!

Efter klare og rolige instrukser fra Jens og med en faldskærm på ryggen, er det pludselig min tur. Jens tager bagsædet, og jeg får det forreste. Med mine 161,5 centimeter er jeg knapt den højeste person, men forsædet bliver justeret, så jeg kan nå det hele. Der er radiotjek. Der bliver tjekket om luftrummet over os er frit. Der bliver talt ned. 3, 2, 1.

Og så er det afsted. Det er den vildeste rutsjebanetur. Opad. Pludselig befinder vi os i 100 meters højde, der lyder et klik og spilstarten slipper svæveflyveren. Vi svæver! Jeg har ret svært at beskrive følelsen, der overtager min krop lige der. Du bliver vist nødt til at prøve det selv…

Vinden suser rundt om svæveflyveren, men ellers er der stille. Vi cirkulerer en smule for at finde den rigtige opdrift – den termik, der gør det muligt at svæve over markerne i Nordjylland. Jeg får lov til at styre, men det er ret svært at koncentrere sig om at være imponeret over konceptet med at svæve rundt over Danmark – og samtidig holde ‘svævebalancen’. Jens har heldigvis helt styr på det, og efter omkring 10 min. lander vi sikkert på det tykke græs på landingsbanen.

 

vinge og himmel

 

Min anbefaling: Prøv det!

Svæveflyvning med spilstart giver en virkelig fin fornemmelse af hele konceptet. Jeg var og er stadig imponeret. Hvis du har mod på noget ‘højere og vildere’, så prøv svæveflyvning med flyslæb (det skal jeg vist næste gang). Du kan prøve begge dele med DuGlemmerDetAldrig hos henholdsvis AVIATOR eller Kolding Flyveklub.

 

Se mere om det her

 

Jeg har besøgt begge klubber og det er tydeligt, at begge foreninger brænder for deres sport og gerne vil vise alle os andre, hvor ualmindelig ekstraordinært det der svæveflyvning faktisk er…

 

Vil du også prøve svæveflyvning? Find oplevelsen her

Svæveflyvning i Aalborg – Højt at flyve

Nina Amdneh