Hej, kender du os? Vi søger nye praktikanter


i Nyheder

Hej, kender du os?

Hvis ikke må vi hellere præsentere os pænt først. Vi er DuGlemmerDetAldrig, og vi er vilde med oplevelser. Faktisk er vi så vilde med dem, at vi bruger al vores tid på at sælge oplevelser til alle dem, der har lyst til at komme ud ad døren for at opleve noget spændende. Bridgewalking i 60 meters højde. Ballonflyvning over Danmark. Eller måske et madkursus hos Meyer eller Timm Vladimir. Bare for at nævne et par eksempler.

 

Har du lyst til at opleve noget nyt? Vi leder efter praktikanter

På vej ud på nye oplevelser! Vi har et par ledige pladser i båden – skal den ene være din?

Er du ved at være træt af teorier, af forelæsninger og lange dage på læsesalen? Nu har du mulighed for at blive en del af holdet bag DuGlemmerDetAldrig, for vi søger praktikanter til efteråret 2019. Vi lover, at din studiepraktik hos os tager dig så langt væk fra skolebøgerne, som det er muligt, og selvom det bliver knap så vildt som en omgang djævleræs, skal du nok mærke suset i maven, når du kommer med ombord.

 

→ Mød vores nuværende pratikanter her ←

 

Som praktikant hos DuGlemmerDetAldrig, kommer du ikke til at kede dig!
Du bliver kastet ud på dybt vand, men bare rolig — de skal nok hjælpe dig sikkert i land. Fra første dag bliver der lagt ansvar på dine skuldre, og som du bliver stærkere og mere erfaren, bliver ansvaret også større.

Kontoret er fyldt med liv og glade mennesker, der virkelig brænder for det, de laver — og du bliver hurtigt en del af fælleskabet.

Jeg er ikke i tvivl om, at DuGlemmerDetAldrig tilbyder de bedste forudsætninger for få brugt din teori i praksis. Omringet af så motiverede og kompetente mennesker, opnår du en lang række færdigheder, som skaber synlig værdi for virksomheden.

Kathrine Nordlund, tidligere praktikant

 

Sådan er praktikken hos DuGlemmerDetAldrig

Kaffe i solnedgangen & surfing i Klitmøller – der er også tid til andet end at arbejde.

Med en gennemsnitsalder på 26 år kan du godt se, at vi er et ungt hold. Vi er også et lille hold på 23 spillere, men det betyder kun, at vi har mange flere muligheder for at sætte vores idéer og evner i spil – hele tiden. Desuden laver vi selv vores kaffe, så du bliver nødt til at bruge dine kræfter i maskinrummet sammen med os. Hos DuGlemmerDetAldrig får du et stærkt hold i ryggen, og fra din første praktikdag her på kontoret vil du være en del af flokken med ansvar for dine egne opgaver.

 

I en studiepraktik hos DuGlemmerDetAldrig får du ikke de kedelige arbejdsopgaver, ingen gider at lave. Tværtimod tager vi udgangspunkt i dig, din uddannelse og dine styrker, så du kan blive endnu bedre. Vi garanterer, at du vil føle en udvikling gennem hele din praktikperiode hos os.

 

Èn ting skal du vide. Vi er nørder med stort N, og vi elsker at rode med lige præcis de ting, vi er særligt gode til. Men vi gør det ikke selv hele tiden, for før vi kan løfte det hele til det ekstra niveau, arbejder vi sammen på kryds og tværs for at bruge vores kompetencer optimalt.

 

Hvad skal jeg lave i min praktik? Tænker du…. Det her skal du lave, svarer vi…

  • Du skal onboardes ved at gennemgå vores introduktionsprogram.
  • Du får en praktikmentor, der står til rådighed 24/7 – næsten.
  • Du får sparring & udvikling med din mentor & fast møde hver 14. dag.
  • Du får planlagt et lærings- & uddannelsesforløb & kommer rundt i biksen for at lære fra de bedste inden for deres felt.
  • Du kommer til at arbejde med de nyeste programmer & teknikker: Canva, Slack, Todoist, Notion
  • Du får delansvar i de teams, du indgår i.
  • Du får medindflydelse – ikke bare på dine egne opgaver men på hele virksomheden.
  • Du kommer til at arbejde med internationale satsninger.

 

 

Hos DuGlemmerDetAldrig er jeg ikke bare praktikant. Jeg er en del af flokken — fra allerførste dag. Jeg bliver mødt i øjenhøjde, med varme, åbenhed og tillid.

Miljøet er afslappet og venskabeligt, men fagligt løber vi stærkt: motivation, sparring og anerkendelse kombineret med spændende opgaver og ansvar har medført en stor professionel og personlig udvikling. Jeg kan kun anbefale, at du søger stillingen som praktikant hos DuGlemmerDetAldrig. Nu.

Tine Jensen, tidligere praktikant

 

Vi sidder ikke stille længe ad gangen. Vi har brug for at komme væk fra skærmen, ud af kontoret og af sted på oplevelser sammen. Vi kan jo ikke sælge noget, vi ikke selv har prøvet, så derfor tager vi jævnligt ud på eventyr.

 

Hvad laver I så? Tænker du. Til det kan vi svare, at…

  • Vi hygger med en frokostordning hver dag
  • Vi drikker en fredagsøl, spiser snøfler & snacker af frugtordningen
  • Vi tager ud på oplevelser sammen – vi har blandt andet surfet i Klitmøller, kørt i vandrutsjebane & sejlet om kap med Molslinien i en RIB-båd
  • Vi fester sammen, hænger ud ved kaffemaskinen, hygger sammen, småsludrer & mødes jævnligt

 

Vil du med på holdet?

Skitur i Alperne & ponyridning i Vestjylland – vi kommer vidt omkring.

Har du lyst til at blive en del af holdet, skal du se med her. Vi søger nemlig praktikanter til foråret 2019.

 

Bliv praktikant i marketing & kommunikation

Som praktikant i marketings- og kommunikationsteamet hos DuGlemmerDetAldrig bliver du en del af et hold med store ambitioner. Du får en stor berøringsflade i virksomheden, og du kan forvente en bred vifte af opgaver. Du får ansvar men også en masse støtte og vejledning fra dine kolleger i teamet.

Der er gode muligheder for at forme din studiepraktik, så arbejdsopgaverne afspejler dine interesser og uddannelsesprofil. Målet er, at vi sammen sikrer den størst mulige faglige udvikling for dig.

 

Praktikforløbet kan indeholde et mix af følgende arbejdsopgaver

  • Social media marketing
  • Content marketing
  • Email marketing
  • Dataanalyse
  • Influencer marketing
  • SEM og SEO
  • Google Adwords og bannerannoncering
  • Affiliate marketing

 

Vi forestiller os, at…

  • Du læser en relevant videregående uddannelse – f.eks. inden for markedsføring eller kommunikation
  • Du har masser af gåpåmod og ambitioner
  • Du har lyst til at lære en masse om online marketing

 

Erfaring med online marketing og kommunikation er ikke et krav, hvis bare du er indstillet på at lære og ikke er bange for at gribe bolden.

Vi søger løbende praktikanter til vores team, så hvis ovenstående lyder som noget for dig så send os endelig en ansøgning på job@duglemmerdetaldrig.dk

 

Vil du gerne høre mere om stillingen? 
Kontakt Morten Kusk på tlf. 24 24 16 01 / morten@dgda.dk eller connect på LinkedIn

Hvad siger tidligere praktikanter?
Vil du hellere høre om stillingen fra en tidligere eller en nuværende praktikant, så hold dig ikke tilbage med spørgsmål til 👇

→ Kathrine Nordlund (Q1/Q2 2018) – LinkedIn

→ Tine Jensen (Q1/Q2 2018) – LinkedIn

→ Simon Bak Andersen (Q3/Q4 2016) – LinkedIn

→ Anne-Sophie Møller Helvind (Q3/Q4 2018) – LinkedIn

 

 

 

DuGlemmerDetAldrig bør være din 1. prioritet, når du søger praktikvirksomhed. Hvorfor? Fordi du først og fremmest stifter bekendt- og venskab med en masse gode mennesker.

Derudover har du de bedste forudsætninger for at lære nye ting, blive klogere på emner du allerede kender til og ikke mindst anvende dine færdigheder i praksis.

Færdigheder som skaber en reel værdi for forretningen og bliver værdsat. Alt dette sker i et hyggeligt og uformelt miljø. Et miljø, der gør praktikken hos DuGlemmerDetAldrig til en 5-stjernet oplevelse.

Simon Bak Andersen, tidligere praktikant

 

Bliv praktikant i salg

Som salgspraktikant hos DuGlemmerDetAldrig bliver du en del af et ungt, ambitiøst team, som elsker at levere Skandinaviens fedeste oplevelser til deres kunder. Du får en stor berøringsflade med salgsprocessen, hvor du besøger danske virksomheder, som skaber kvalitetsoplevelser. Du bliver ansvarlig for at finde de bedste af slagsen og skabe relationer til virksomhederne og etablere nye produkter i samarbejde med dem og dit team.

Du får ansvar, støtte og vejledning fra dine kolleger hele vejen, så du udvikler dig bedst muligt og får en super god oplevelse hos os.

 

Praktikforløbet kan indeholde et mix af følgende arbejdsopgaver

  • Research af nye, potentielle partnere & produkttyper inden for oplevelsesbranchen (i Danmark, Sverige & Norge)
  • Daglig kontakt med eksisterende samarbejdspartnere
  • Deltage på kundemøder med nye emner samt eksisterende partnere
  • Planlægning af marketingsplaner for samarbejdspartnere
  • Vedligeholdelse og optimering af CRM-system

Arbejdet vil være i tæt samarbejde med DuGlemmerDetAldrigs salgs- og marketingteam.

 

Vi forestiller os, at…

  • Du læser en relevant videregående uddannelse – fx inden for handel og markedsføring
  • Du har et spændende drive, hvor muligheden for at tale med mange virksomheder i oplevelsesbranchen interesserer dig
  • Du er ambitiøs & klar på at sætte dit personlige præg på vores drift i 3 skandinaviske lande
  • Du kan lide at sælge, skabe relationer & mærke pulsen i en virksomhed i vækst

Erfaring med salg er en fordel men ikke et krav, så længe du har gåpåmod og lysten til at lære, hvad salg er for en størrelse. Hvis du er frisk på at gribe bolden og tage ansvar, så venter der en spændende oplevelse hos DuGlemmerDetAldrig.

Vi søger løbende praktikanter til vores team, så hvis det lyder som noget for dig, så send os endelig en ansøgning på job@duglemmerdetaldrig.dk

 

Vil du gerne høre mere om stillingen? 
Kontakt Johannes Læssøe Dreller på tlf. 31 52 10 44  / johannes@dgda.dk eller connect på LinkedIn

Hvad siger tidligere praktikanter?
Vil du hellere høre om stillingen fra en tidligere eller en nuværende praktikant så hold dig ikke tilbage med spørgsmål til 👇

→ Anne Yesenia Mendez (praktikant i Q3 2018) – LinkedIn

 

Studiepraktik, virksomhedspraktik, løntilskud eller noget helt fjerde?

Hos DuGlemmerDetAldrig søger vi løbende nye medarbejdere, og det er derfor aldrig for sent at søge et job os. Derfor er du altid velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning, hvis du mener, at vi ikke kan undvære dig hos DuGlemmerDetAldrig.

Du kan sende din ansøgning til job@duglemmerdetaldrig.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

 

Hos DuGlemmerDetAldrig bliver du en del af en social virksomhed, hvor du bliver lyttet til, får lov til at tænke ud af boksen og gøre en forskel. Der er højt til loftet og plads til skæve idéer. Du får ansvar og mulighed for at udforske dine kompetencer i mange forskellige aspekter. Jeg har udviklet mig ekstremt meget i min praktikperiode, både fagligt og socialt. Selvom man kun er praktikant, så føler man stadig, at man er en vigtig brik i puslespillet hos DuGlemmerDetAldrig.

Set med et fagligt perspektiv har det været meget interessant at arbejde i en ny virksomhed, som er i konstant udvikling. Jeg har skulle lære at være omstillingsparat og hurtigtænkende, hvilket har været udfordrende men også meget lærende. 

Anne Sophie Helvind Møller, tidligere praktikant

 



Hvem er DuGlemmerDetAldrig?

Hos DuGlemmerDetAldrig tror vi på, at oplevelser er det, der binder os sammen. Derfor har vi siden 2012 delt de bedste oplevelser med danskerne. Både de vilde, de våde, de hyggelige og de sjove.

 

Vi tror på at oplevelser – og de minder oplevelserne skaber – gør verden til et lykkeligere sted. Vi arbejder derfor, hver eneste dag på at hjælpe vores kunder mod nye minder med mennesker de holder af. Det gør vi ved at tilbyde nem og hurtig adgang til et håndplukket udvalg af uforglemmelige oplevelser.

Lasse Kjær, direktør

 

DuGlemmerDetAldrig.dk har vi samlet flere hundrede oplevelser fordelt i hele landet, og det er vores fineste opgave at sørge for, at dem, der gerne vil ud for at opleve, kan komme det. Nemt og hurtigt.

Vi skaber nemlig fælles minder gennem oplevelserne, og vi tror på, at en oplevelse skaber større glæde end fysiske ting. At oplevelser bringer os tættere sammen. I dag. I morgen. Om 10 år.

Jørgen har prøvet en ballonflyvning fra DuGlemmerDetAldrig, og han forklarer meget godt, hvorfor vi er så vilde med oplevelser.



 

Tørre tal – Mere information om din praktik

Vi er gode til at arbejde individuelt, men vi er endnu bedre til at gøre det sammen.

  • En studiepraktik hos DuGlemmerDetAldrig er ulønnet
  • Din studiepraktik skal vare mindst 3 måneder
  • Vores kontor finder du på Michael Drewsens Vej 13, 8270 Højbjerg – og du er selvfølgelig velkommen til at komme forbi og se det hele

 

Nu kender du os

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Men vi kender stadig ikke dig. Så send os din ansøgning på job@duglemmerdetaldrig.dk – vi sidder bare og venter på, at den lander hos os – og så glæder vi os forresten til at lære dig bedre at kende.

👇 Indtil vi ses, kan du finde os her 👇

 instagram linkedin

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.