Der er efterhånden rigtig mange lækre spahoteller i Danmark, og virkelig mange på Sjælland. Men hvilket skal du vælge?

Vi guider dig til vores 3 favoritter på Sjælland længere nede i artiklen.

Det andet spørgsmål, der melder sig, er, hvordan man lige skal finde det helt rigtige spaophold?

Det giver vi dig vores tre trin til her.

 
 

3 trin til det perfekte spaophold

1. Wellness

Spaområdet

Spaområdet er naturligt nok det første, du skal se på, når du skal finde et spaophold. Ethvert spahotel med respekt for sig selv har saunaer og dampbade, så det er altså ikke her, de skiller sig ud fra hinanden. Og er en sauna i virkeligheden nok til at kalde sig for et spahotel? Så er mange sommerhuse det jo også. Men der er så mange andre lækre spafaciliteter rundt omkring, og det er blandt andet her, du kan finde din favorit.

Behandlinger

Ud over de åbenlyse ting som spafaciliteter, kan du også overveje, om du gerne vil kunne få behandlinger under dit spaophold. Det kan du rigtig mange steder, men nogle gange er der behandlinger inkluderet i dit spaophold, så du ikke skal have pengene frem under selve opholdet.

De ekstra små detaljer

Men som alle ved, så er noget af det bedste ved at være på hotel de hyggelige tøfler og de bløde, lækre morgenkåber. Netop de morgenkåber kan du faktisk snuppe med hjem fra nogle hoteller – så kan du fortsætte spafølelsen hjemme.

Der er altså rigtig mange forskellige ting, der kan adskille de mange spaophold i Jylland, når det kommer til wellness-delen.

For mange er det vigtigste spafaciliteterne, men de forskellige behandlinger er også vigtige at undersøge, før du beslutter dig for, hvor turen skal gå hen.

Sidst, men ikke mindst, byder et spaophold på en masse forkælelse i form af de små ekstra detaljer som en lækker badekåbe og særlige arrangementer, som for eksempel yoga. Det kan også gøre dit ophold til noget ud over det sædvanlige.

2. Omgivelserne

Omgivelserne er det næste, du bør overveje. Et spaophold på Sjælland kan jo være mange forskellige ting. Det kan både være tæt på for eksempel København, så I har mulighed for at udforske kulturelle oplevelser eller gå lidt i butikker, eller det kan være langt væk fra byen, tæt på naturen, stilheden og roen.

Mulighederne er mange, men det er nu ofte sjovt at prøve noget andet end det, man er vant til. Så hvis du bor i eller tæt på en stor by nu, skulle du måske tage et spaophold, som ligger i et mere naturrigt område?

Der kan også være forskellige aktiviteter rundt om hotellet, som I kan prøve af under jeres spaophold. Et spaophold på Sjælland kan sagtens kombineres med andre aktiviteter, så det er bare at vælge, hvad I helst vil.

3. Maden

Madener også vigtig, når man er på weekendophold – hvad end det er på et helt almindeligt ophold eller et spaophold. Man skal jo spise – og gerne godt!

Mange af spahotellerne har sat sig for at lave en helt gennemført oplevelse, så de går mindst lige så meget op i maden, som de gør med resten af opholdet. Ofte vil middagen være inkluderet i dit spaophold, og for det meste er det en fast menu, som kokken sammensætter. Det sikrer dig, at du får en menu, hvor alt passer sammen, og hvor middagen virkelig er prikken over i’et på en hel dag med forkælelse.

 
 

3 af vores favorit spaophold på Sjælland

1. Marienlyst Strandhotel

Nordre Strandvej 2A, 3000 Helsingør

Marienlyst Strandhotel er en klassiker, når det kommer til spaophold på Sjælland. Strandhotellet har ligget i Helsingør siden 1861.

Her kan du få et spaophold, der har hele pakken af spafaciliteter, behandlinger, lækre værelser og gourmetmad i højeste kvalitet.

Spaen byder på en masse forskellige faciliteter og behandlinger, som saunagus, panoramasauna, opvarmede bassiner og saltterapi.

Du kan også komme til casino-aften på hotellet, og i løbet af året er der forskellige særlige arrangementer og ophold, I kan komme på.

2. Kurhotel Skodsborg

Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

Siden 1898 har Kurhotel Skodsborg hentet inspiration i vandet, lyset og luften, der kendetegner hotellets naturskønne placering mellem skov og vand i Skodsborg nord for København.

Her får du et spaophold med wellness, forkælelse og afslapning i et naturskønt område tæt på København.

I spaen kan du blandt andet se frem til massage i 100 kvadratmeter stort bassin med flere hydrojets, infrarød varme, hot & cold-brusebad, dampbad eller hvad med at få helt ro på med åndedrætsøvelser i saltgrotten?

Når sulten melder sig, kan du enten tage forbi hotellets The Lobby eller Brasserie Carl, hvor du kan få brasserie-klassikere og retter med inspiration fra det grønne køkken.

3. Villa Copenhagen

Tietgensgade 35-39, 1704 København

Villa Copenhagen er strengt talt ikke et spahotel, men når det kommer til indre velvære og afslappende ophold, kan man ikke komme udenom hotellet.

I kan ikke komme mere centralt i København end på Villa Copenhagen, som ligger lige mellem Hovedbanegården og Tivoli i den gamle centrale postbygning.

Her får I luksushotel med lækre værelser og velsmagende mad hele dagen. Derudover kan I nyde den opvarmede tagterrasse pool med udsigt over Københavns tage. Villa Copenhagen har også fitness-faciliteter og sauna, så du virkelig kan være god ved dig selv.

 

 

Gå ikke glip af...

Gourmetophold i Jylland

Læsetid: 5 min.

8 weekendophold med wellness

Læsetid: 10 min.

Spaophold for begyndere

Læsetid: 6 min.