Spaophold i Sydsverige – Inspiration til dig


i Ophold, Spa

På den anden side af Øresund – nærmere bestemt Sydsverige – findes der ikke kun museer, glasværker, kirker, lystfiskere og en masse røde sommerhuse. Der findes også hoteller og kurbade, som tilbyder spaophold af en meget høj kvalitet. Hvis du gerne vil vide mere om spaophold i Sydsverige og have lidt inspiration, skal du endelig lade øjnene fortsætte med at glide ned over skærmen her. Vi har nemlig fundet 6 af de bedste spaophold i Sydsverige til dig.

💦 Leder du efter spaophold i Sydsverige? Find dit ophold her 💦

 

Hvis du er i tvivl om, hvilket ophold du bør vælge at bruge penge på, så vil vi anbefale dig at se nærmere på opholdene herunder. Vi har nemlig været ude og søge på det store internet for at finde de mest populære og anmelderroste spaophold i Sydsverige – og det har ledt os frem til de 6 nedenstående ophold i det sydlige Sverige.

 

LÆS OGSÅ: Tag turen over Øresund – Weekendophold i Sverige

 


 


The Lodge – Genarp

📍 Södra Ugglarp 621, 247 98 Genarp

Køretiden fra København til The Lodge er på 1 time.

Er jeg i Sverige eller USA? Den tanke vil med stor sandsynlighed strejfe dig, når du checker ind på The Lodge. Dette anmelderroste spaophold i Genarp er nemlig inspireret af New England-stilen og det bidrager kun positivt til helhedsoplevelsen af hotellet.

 

Vidste du?

The Lodge har fået tildelt et ”Certificate of Excellence” af tripadvisor.

 

Hvis du spørger os, så er The Lodge et super sejt koncept. Hele New England-stilen, der danner rammerne for dit ophold, gør et stort indtryk – især på grund af detaljegraden og udførligheden. Hovedhuset med reception bliver selvfølgelig kaldt for The Main Lodge og spaområdet hedder The Deckhouse.

Hotellet er placeret midt inde i en skov på Romeleåsen (en af Skånes højeste tinder) med udsigt til sletten. Placeringen bliver ekstra god, når du sidder i en opvarmet, udendørs jacuzzi eller smører dig ind i honning med udsigt ud over sletten.

 

Book her

 

LÆS OGSÅ: Kurophold i Danmark, Sverige & Tyskland

 


Ystad Saltsjöbad – Skåne

📍 Saltsjöbadsvägen 15, 271 39 Ystad

Køretiden fra København til Ystad Saltsjöbad er på 1 time.

Det har bestemt ikke været svært at finde information om Ystad Saltsjöbad. Badehotellet fra 1897 er nemlig super populært. Mange positive anmeldelser og beretninger vidner om et spaophold i Sydsverige, der tilhører de absolut bedste.

 

Vil du have et tip? Hvis vi skal give dig et tip, når du gerne vil finde et godt spaophold i Sydsverige eller andre steder, så læs anmeldelser, beretninger, vurderinger og lignende. Det giver dig typisk et godt indtryk af, om det er noget, du bør bruge penge på.

 

Vidste du?

Ystad Saltsjöbad har eksisteret i mere end 100 år, og kendissen Mascha Vang har besøgt stedet

 

På Ystad Saltsjöbad kan du få et skønt ophold ved at kombinere spa, god mad og en smuk natur. Badehotellet kan bl.a. byde på den prisbelønnede spaoplevelse ved navn ”Creek Experience”. Her er der tale om en spaoplevelse, der indeholder en helkropsbehandling. Behandlingen tager udgangspunkt i de fire elementer: ild, vand, jord og luft. Noget du SKAL prøve, hvis du besøger Ystad Saltsjöbad.

 

Book her

 


Falkenberg Strandbad – Halland

📍 Havsbadsallén 2A, 311 42 Falkenberg, Sverige

Køretiden fra København til Falkenberg Strandbad er på 2 timer og 30 minutter.

Hos Falkenberg Strandbad bliver du ikke forstyrret af biler og larm fra vejen, for spahotellet ligger midt i naturen, så her er der ro og fred til afslapning, lange gåture og forkælelse i spaområdet. Indbyder vejret til det, kan du gå en tur eller tage et dyp i havet ved Skrea Strand, som grænser op til spahotellet. Lyt til bølgerne og mågernes skrig og nyd, at du ikke har nogen deadline hængende over hovedet.

 

Vidste du?

Falkenberg Strandbad er ”søsterhotel” til Ystad Saltsjöbad.

 

Efter gåturen skal du næsten bruge nogle timer i spaområdet, for her er både varme bade, champagnepool, relaxpool og et hyggeligt loungeområde, hvor du kan ligge foran pejsen og blive varmet igennem eller drikke en cocktail i Orangeriet. Fra spaområdet har du udsigt over havet, så du ikke går glip af udsigten, selvom vejret skulle vise sig fra sin mindre flatterende side.

 

Book her

 

LÆS OGSÅ: Wellnessophold – 10 favoritter

 


Hotel Skansen – Båstad

📍 Kyrkogatan 2 SE – 269 33, Båstad

Køretiden fra København til Hotel Skansen er på 1 time og 58 minutter.

I det nordvestlige Skåne ligger en by ved navn Båstad. Byen virker måske – med sine kun 4.900 indbyggere – ikke så stor og indholdsrig, men det er faktisk ikke tilfældet. I Båstad finder du nemlig Hotel Skansen, der byder på et af de bedste (og verdensberømte) spaophold i Sydsverige.

 

Vidste du?

Hotel Skansen blev i 1877 oprindeligt opført som et kornmagasin. Hotellets tennisbaner har været benyttet af Bjørn Borg og bliver årligt brugt til Swedish Open.

 

På Hotel Skansen tilbyder de en masse spaoplevelser. Du kan bl.a. nyde de mange spafacilieter, der kan få dig helt ned i tempo – for eksempel hot stone massage. Du bør også gøre dig selv den tjeneste at tage en tur i Kallbadhuset.

Og hvad er det så for et hus, tænker du? Jo, nu skal du høre. Kallbadhuset er bygget på vandet og indeholder en sauna. Det unikke ved huset er, at du kan sidde i saunaen og nyde udsigten over Kattegat. Og hvis du er frisk, så hopper du en tur i havet – uanset årstid.

 

LÆS OGSÅ: Guide til Nordens bedste spahoteller

 


Comwell Varbergs Kusthotell – Varberg

📍 Nils Kreugers väg 5, 432 53 Varberg

Køretiden fra København til Varbergs Kusthotell er på 2 timer og 50 minutter.

På den svenske vestkyst finder du et af Sveriges absolut bedste spaophold: Comwell Varbergs Kusthotell. I forbindelse med vores research om Varbergs Kusthotell fandt vi meget hurtigt ud af, at her var der tale om et spaophold, der meget vel går i top 3 over de bedste i hele Sverige.

 

Vidste du?

Varbergs Kusthotell ligger kun 50 skridt fra havet.

 

Varbergs Kusthotell har eksisteret i mere end 200 år som kurbad. Det er placeret helt ned til stranden, hvilket hotellet udnytter i form af behandlinger med havvand og den populære (og opvarmede) havvandspool. Som noget unikt er Comwell Varbergs Kusthotell de eneste i Sverige, som har en ægte Thalasso-spa.

 

👇 Det skal du vide om Thalasso-spa 👇

Thalasso (eller det græske ord thalassa) betyder ”hav”. For, at et spa kan kalde sig for ”Thalasso spa”, skal det ligge direkte ved havet. Når du går i et Thalasso spa, øges blodgennemstrømningen (grundet saltvandet som er opvarmet til kropstemperatur) og det gør din hud blød.

Ud over spaoplevelser i verdensklasse, så byder hotellet også på lækker mad og indbydende natur. Vi har for eksempel fundet ud af, at der er mange gode vandrestier i og omkring Comwell Varbergs Kusthotell – så husk de gode vandresko!

 


Hotel Tylösand – Halmstad

📍 Tylöhusvägen 28, 302 73 Halmstad

Køretiden fra København til Hotel Tylösand er på 2 timer og 17 minutter.

Vi har hørt rygter om, at du på Hotel Tylösand går i badekåbe, fra du ankommer, til du tager hjem. Om det passer, skal vi ikke kunne sige, men det lyder da meget afslappende.

Hotel Tylösand er et 4-stjernet hotel, der ligger tæt på Halmstad. Hotellet er især kendt for alsidigheden, når det kommer til deres faciliteter herunder spa, fitness, kunstværker og meget mere. Der er noget at lave for enhver smag.

 

Vidste du?

Hotel Tylösand er ejet af den berømte forretningsmand Björn Nordstand og popartisten Per Gessle.

 

Hotellet er placeret ud til en af Sveriges længste strande. Derfor er der rig mulighed for at gå en lang tur eller løbe nogle kilometer inden en god og afslappende dag i spaområdet. Saltvandsbadene skulle eftersigende være super gode – salt betegnes i øvrigt som ”den perfekte hudpleje”.  Og hvis du godt kan lide at tage en lur midt på dagen så overvej at gøre det i liggestolene med udsigt til Kattegat. Så er du sikker på at vågne op til en flot udsigt!

 


Spa & Massage – Vittsjö

📍 Snapphanavägen 12, 280 22 Vittsjö

Køretiden fra København til Vittsjö er på 2 timer.

Siden slutningen af 1890’erne er den svenske overklasse taget til Vittsjö for at trække stikket for en stund og få genopladet batterierne. Over 100 år er gået, og folk strømmer stadig til Vittsjö for at nyde den smukke natur og ikke mindst få et skønt ophold på Spa & Massage.

 

Vidste du?

Der er rig mulighed for at spille golf, fiske og gå ture skovene i Vittsjö.

 

Spa & Massage er ikke lige så ”frembrusende” som de andre ophold i Sydsverige, du finder her på siden. Her er der tale om et mindre spaophold, der bærer præg af intimitet og hygge. Atmosfæren er mere intim og beroligende, når der ikke er så mange mennesker – og det er noget som falder i manges smag.

Spaopholdet er placeret helt ned til søen, og når man er tæt på vandet, har man nemmere ved at slappe af og være afstresset. Hvis du også har det sådan, så er Spa & Massage et glimrende bud på et spaophold i Sydsverige.

 


Spaophold i Sydsverige er ikke kun ”vandpjaskeri”

Nutidens spaophold i Sydsverige og andre steder handler ikke kun om – lidt provokerende sagt – at ”pjaske i vand”. Det handler om meget mere end det. Vi har selv været på en håndfuld spa ophold og erfaret, at god mad, massage og diverse behandlinger bestemt også er ”en del af pakken”.

 

💦 En komplet oplevelse 💦

Der er mange gode grunde til at tage et på et spaophold. Spørger du også, synes vi, at et spaophold er en komplet oplevelse. Du vil nemlig opleve afslapning, lækre bade, god mad, forkælelse og så får stillet dit behov for at koble 100% af fra hverdagens stress og jag.

 

Vidste du? Spa stammer fra det latinske salus per aqua. Det betyder helse gennem vand.

 

Den svenske krone er billig – og hvad så?

Hvis du ikke allerede ved det, så bør du vide, at den svenske krone er billig i forhold til den danske. Og hvad betyder det så for dig? Det betyder helt konkret, at det er billigere at tage på spa ophold i Sverige uden, at kvaliteten bliver dårligere – tværtimod. Derfor gælder det om at komme af sted, inden den svenske krone stiger i forhold til den danske. Du kan finde flere spaophold i Sydsverige på DuGlemmerDetAldrig.dk – god fornøjelse!

 

 

Spaophold i Sydsverige – Inspiration til dig
5 (100%) 2 votes

Mit navn er Simon, og jeg arbejder med marketing hos DuGlemmerDetAldrig. Jeg er stor fan af oplevelser. Især dem der inkluderer adrenalin, outdoor, wellness og selvfølgelig cykling som den "cykelfreak" jeg er!