Din guide til spa i København


i Guides, Inspiration, Spa

Der er et hektisk liv i de store byer, hvor busser og biler blander sig med cyklister, løbehjul og scootere. Her kan trafikken være tæt og menneskemængderne det samme, når du bevæger dig gennem byen. Det kan virke kaotisk for den utrænede bybo for, hvor finder man ro og tid til afslapning midt i det hele?

Det gør man i spaen, og heldigvis findes der mange kurbade i København, hvor man kan tage en pause fra trafikken, menneskene og hverdagen for at komme tættere på roen, naturen og vandet.

Her i indlægget guider vi dig til, hvor du kan finde spa i København. Både til dig, der har brug for at inkludere en overnatning på hotel eller blot trænger til et par timer med wellness.

 

Kurhotel Skodsborg

🍃 Skodsborg Strandvej 139, 2942 Skodsborg

 

Kurhotel Skodsborgs hvide bygninger rejser sig kontrastfuldt mod Øresunds blå bølger og Dyrehavens mørkegrønne trækroner. Her får du en afslappende spaoplevelse tæt på København, hvor du har rig mulighed for at være tæt på naturen.

I den prisvindende spaafdeling, der er tegnet af Henning Larsen Architects, kan du bruge mange timer blandt spafaciliteterne eller læne dig tilbage i solsengene og slappe af. Det er selvfølgelig muligt at modtage spabehandlinger, hvis du ønsker at give dig selv ekstra forkælelse i løbet af dit besøg.

Kurhotel Skodsborg er mere end bare et kurbad, for på hotellet finder du 2 restauranter, The Brasserie og The Lobby, hvor du kan spise et lækkert måltid mad som afslutning på en dag med spa.

 

Tag mig med

 

Marienlyst Strandhotel

💦 Nordre Strandvej 2A, 3000 Helsingør

 

Marienlyst Strandhotel ligger i strandkanten, og med Øresunds blå bølger vuggende foran sig. Udsigten til havet kan næsten opleves fra alle hotellets afkroge, og det giver en følelse af ro og afslapning. Det er netop kernen ved at tage på et ophold med spa uden for København, for her sænker pulsen sig automatisk.

I den nyrenoverede spaafdeling kan du opleve et stort udvalg af spafaciliteter og kurbade, som du frit kan benytte dig af uanset, om du tager på et ophold med spa eller blot lægger vejen forbi i et par timer. Afsæt både tid til kraxenofen stole og de opvarmede bassiner.

Efter en dag i spaen kan du klæde om og tage en drik i baren eller loungen efterfulgt af en middag i Restaurant Marienlyst eller Brasserie 1861. Råvarerne, der bruges i restauranterne, er alle hentet i lokalområdet og tilberedt af den tidligere køkkenchef på Hotel D’Angleterre Brian Pedersen.

 

Tag mig med

 

Ni’mat

🍃 Vendersgade 27, 1363 København

 

Ni’mat er både den ældste og største spa i København. Her kan du træde direkte ind fra Københavns gader og med ét blive sendt til en verden fyldt af Østens magi. Beroligende musik, lyden af levende fugle, der kvidrer, og buddhaer, som kigger på dig fra hvert et hjørne, er med til at hensætte dig til en helt anden verden.

Hos Ni’mat kan du modtage spabehandlinger, der tilpasses dine ønsker og behov, så du får det optimale ud af din behandling og forhåbentlig vender tilbage til hverdagen med en afslappende følelse i kroppen. Det er ikke for ingenting, at Ni’mat har modtaget flere priser for at være den bedste spa i København.

Har du lyst til at besøge Ni’mat, kan du gøre det to forskellige steder i København. Du kan nemlig både finde spastedet på Hotel Kong Arthur i City og på Clarion i Kastrup.

 

Tag mig med

 

Complete Me Spa

💦 Kompagnistræde 21, tv., 1208 København K

 

I det indre København, hvor bylivet farer forbi, og menneskemængderne er tætte, finder du Complete Me Spa & Shop. Her træder du ind i lækre og lyse lokaler for at blive budt velkommen til et par timers forkælelse med spa i København.

Det særlige ved en spadag hos Complete Me er, at behandlingerne understøtter alle dine sanser, så du får en helstøbt spaoplevelse. Derfor benytter Complete Me sig også af musik og aromatiske dufte, og undervejs vil du også blive budt på filtreret vand, smoothies og små snacks.

Hos Complete Me kan du prøve et stort udvalg af behandlinger til hele kroppen. Særligt er det dog værd at fremhæve ansigtsbehandlingen Complete Spiritual, der i 2016 vandt prisen som årets skønhedsbehandling ved Danish Beauty Awards.

 

Tag mig med

 

Arndal Spa

🍃 Store Kongensgade 21, 1264 København

 

På Store Kongensgade ligger en oase af spa og wellness i København, hvor du træder direkte fra det hektiske byliv ind i en helt anden verden. En verden, hvor du får mulighed for at slappe helt af. Der er nemlig god tid hos Arndal Spa, så du kun skal koncentrere dig om, hvilke behandlinger du skal vælge.

Har du plads i kalenderen, kan du spontant tage turen forbi til lidt selvforkælelse, men du kan også lave en aftale med din kæreste eller en veninde, så I sammen kan opleve en dag med spa. Du vælger selv, om du vil have kæresten med til romantisk spa for 2 i København eller blot trænger til venindetid.

Efter et par timer med afslapning i spaen, har du måske brug for lidt at spise. Kombiner dit besøg med brunch eller bistro, som du kan booke gennem Arndal, når du aftaler tid til spa.

 

Tag mig med

 

Bella Sky Spa

💦 Center Blvd. 5, 2300 København

 

AC Hotel Bella Sky Copenhagen er et hotel med spa i København, og her finder du Bella Sky Spa. Du behøver ikke at være gæst på hotellet for at kunne besøge spaafdelingen, for den er også åben for andre. Bor du i København, og har du lyst til spa og wellness, kan du nemt tage turen til Ørestad for at bruge et par timer her på hotellet.

Bella Sky Spa har mange spafaciliteter, som du frit kan benytte dig af under dit besøg. Du finder blandt andet koldt- og varmtvandsbassiner, dampbad og effektbruserne Rain Sky. Du kan selvfølgelig også modtage forskellige spabehandlinger, hvis du virkelig trænger til afslapning og forkælelse.

Når du er på et hotel med spa i København, kan du gå all in med en overnatning, men du kan også nøjes med at afslutte din spadag med en drink eller en middag i restauranten før, at du tager videre.

 

LÆS OGSÅ: Spaophold på Sjælland

 

Tid til spa i København

Vi håber, at du har fundet inspiration til, hvilken spaoase du skal søge mod, når du har brug for afslapning fra bylivet. Det kan være, at du har brug for lidt selvforkælelse og afslappende tid i dit eget selskab, men det kan også være, at du har brug for at tage i en spa for 2 i København enten med din veninde eller som en romantisk dag med spa for par. Valget er helt op til dig.

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.