Smagning af 7 forskellige rom hos SMAGFØRST


i ViGlemmerDetAldrig

For nogle år siden, når man nævnte ordet “rom” for folk, fik man som oftest én af to reaktioner: “pyyyyh” med et lettere anstrengt ansigtsudtryk, eller et “aaaargh” med reference til fortidens pirater. Heldigvis er rom i de seneste år blevet væsentligt mere populært, hvilket betyder at man oftere får en tredje reaktion i stil med “Mmhmm, ja”.

 

Uanset om man er type 1, 2 eller 3, så er rom noget, der er kommet for at blive. Og heldigvis for det! Rom er efterhånden blevet en spiritus, som kan nydes (stort set) på lige fod med whisky, bourbon og cognac. Blasfemi, vil nogle nok sige, men jeg vil alligevel vove at påstå, at vi er ved at være der (uden at have nogen form for statistisk evidens for det, men jeg tager chancen, og håber på ikke at skulle gå planken ud eller blive køl-halet).

 

Det går stille og roligt op for folk, at man sagtens kan nyde et (godt) glas rom der hjemme en mørk efterårsaften, med stearinlysene tændt og en god bog i hånden, eller til hyggeaftenen med vennerne, familien eller hvad ens favorit-setting nu engang er.

 

Rom er ikke længere noget, man bare hamrer ned for at blive fuld.

Hvis man som mig, ikke nødvendigvis føler for, at gå ombord i en flaske Morgan, men godt kunne tænke sig noget lidt mere sofistikeret (og noget, der bare smager godt) rom, så er en romsmagning en super god mulighed for at få udvidet sin horisont indenfor rommens verden. Heldigvis er der efterhånden rig mulighed, for netop dette. Jeg var for nyligt til romsmagning hos SMAGFØRST på Jægergaardsgade i Aarhus. For dem af jer, som ikke nødvendigvis kender SMAGFØRST, så er det en vin- og spiritushandel, hvor man, som navnet antyder, altid kan få lov at smage på varerne, inden man køber.

 

Udover blot at være en gængs vinhandel, så afholder SMAGFØRST også et væld af kurser, heriblandt romsmagninger, whiskysmagninger, ginsmagninger mv.

 

Jeg valgte at tage til romsmagning, dels fordi jeg har drukket lidt forskelligt “god rom” gennem tiden, men det har primært været hos venner, hvor der blev hevet den klassiske Ron Zacapa eller Diplomatico ned fra hylden – og de er da gode!

 

Uden tvivl. Men som med de fleste andre typer spiritus, er der mere at komme efter, end bare lige de 2-3 mest normale mærker, og derfor ville jeg gerne prøve lidt mere af, hvad rom også kan være.

 

 

Hos SMAGFØRST, afholder de deres smagninger i butikkerne. Det vil sige, at man opholder sig i deres flotte lokaler, med masser af vin, øl og spiritus rundt omkring sig. I dagens anledning var der stillet 2 langborde op, hvor alle deltagerne kunne sidde rundt om. På bordene, var der dækket fint op med vand, (skammens) spand, chips, og ikke mindst, to styks smage-glas. Da vi kom ind i butikken, var der allerede lidt folk, som gik rundt og kiggede, mens de to værter fra SMAGFØRST var i gang med de sidste forberedelser. Vi blev vist til nogle ledige pladser, hvor der stod en “kalibrerings-rom”, som den blev kaldt, vi kunne nyde inden selve smagningen gik igang.

 

 

Da alle var ankommet og fået sat sig til rette, startede selve smagningen. Vi fik en kort intro til de to værter, hvorefter de forklarede lidt om forløbet.

 

Planen var, at der skulle smages på 7 forskellige rom (+ kalibrerings-rommen). 3 fra Spanien, 2 fra Frankrig og 2 fra England (landene angiver mere hvordan rommen er fremstillet, end egentligt fremstillingssted). Kalibreringsrommen var en ung Rum Nation (spansk) rom, som stadig var meget ‘skarp’, så vi rigtig kunne blive klar til at smage de efterfølgende typer.

 

 

For hver type rom vi gik igennem, fik vi en god blanding af historie om huset/personen bag, lidt anekdoter omkring rom-historien generelt og alt sammen krydret med sjove og mere eller mindre tilfældige rom-relaterede jokes og historier. Personligt kunne jeg rigtig godt lide, den forholdsvis uformelle stemning, og efter de første par glas blev snakken ved bordene også lidt nemmere tilgængelig. Tingene blev forklaret rigtig godt, og man fik mange “Aha”-oplevelser igennem aftenen. For eksempel, var det interessant at høre om, at der faktisk er vidt forskellige måder at tilgå rom på, og der er ingen “faste regler” for præcis hvordan en rom skal destilleres.

 

 

Før i tiden, blev rom-verdenen set på, lidt som “the wild west” indenfor spiritus, hvor whisky var den klassiske stringente og sofistikerede drik. Hvor whiskyen har et regelsæt der skal følges, før man må kalde noget ‘whisky’, har rom egentlig primært nogle guidelines, men kan fremstilles på vidt forskellige måder – og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Faktisk, har hver land, sin egen måde at fremstille rom på, hvilket giver dem meget forskellige karakteristika. Den spanske rom er meget sød og ofte mørk i farven fra den tilsatte karamel og melasse. Fælles for både de engelske og franske rom er, at der sjældent er nogle tilsætningsstoffer i, det vil sige at de får deres farve og smag udelukkede fra fadlagringen.

 

 

Som jeg nævnte i starten, er det en fantastisk måde at få udvidet sin horisont på, ved at tage med til denne slags smagninger. For eksempel anede jeg ikke, at franskmændene også havde deres egen hovedgruppe indenfor rom. Til gengæld fandt jeg også ud af, at jeg klart er mest til den søde, spanske, rom.

 

Aftenen forløb uden nogen slinger i valsen, og udskænkningerne var på ingen måde fedtede. Da aftenen lakkede mod enden, havde de fleste i hvert fald fået en god varme i kinderne.

 

 

Efter vi havde været igennem de 7 forskellige rom, blev der kort snakket om andre typer og mærker. Vi kunne endda få lov at komme op til disken og gen-smage de forskellige rom, vi havde været igennem, eller endda få lov til at smage på helt andre typer, vi ikke havde været igennem, i løbet af aftenen. Jeg fik smagt på 9 forskellige rom den aften, og fik alt i alt godt 10 smageglas, hvilket var mere end passende. Som det kan ses på billedet herunder, var det populært at gå op og snakke videre, spørge ind til, og smage lidt ekstra, efter selve smagningen egentlig var “slut”, og værterne virkede til at være meget engagerede og ville mægtig gerne fortælle og give anbefalinger til andet man burde/skulle smage.

 

 

Derudover var det en super god oplevelse, at man kunne få lov at blive siddende og nyde det sidste glas og hyggesnakke, uden at føle at man blev “smidt ud”. Vi sad i hvert fald og snakkede en god halv time, efter selve smagningen var forbi, og er slet ikke i tvivl om, at hvis ikke det var fordi arbejdet kaldte dagen efter, ville vi godt have kunnet være blevet længere. Men man måtte bare sande, at der var en dag efter, og problemet med rom er altid som det ses herunder

 

Where’s the Rum gone?

Lars Rasmussen
Arbejder hos DuGlemmerDetAldrig, hvor jeg står for alt, der har med kode at gøre. I fritiden går jeg meget op i styrketræning, oplevelser og sørger for at rejse, når mulighederne byder sig.