Smagen af Mols – min oplevelse

Vores helt egen kundeservicehelt, Jonas har haft fornøjelsen af at være med Aarhus Sea Rangers på en kulinarisk oplevelse til Mols. Du kan læse hans historie her. 

Dagen starter ud med en frisk gåtur ned til Toldboden ved Aarhus havn gennem et væld af nye byggerier og indtrykket af, at her er der gang i noget nyt. Ved mødet med de øvrige deltagere er der en sitrende følelse af spænding, alt i mens solen så småt er begyndt at brænde igennem det tynde skylag. Vi iklæder os hurtigt og relativt nemt beskyttelsesdragterne, hvor det lige kræver en ekstra hånd at få redningsvesten fastmonteret ordentligt, hvilket skaber en glad, betryggende og hyggelig stemning inden vi bevæger os ud i båden.

Vi sejler roligt afsted i de fede RIB-både imens guiden, Niels, giver instrukser og fortæller hvad vi skal gøre, hvis vi spotter marsvin eller sæler, der nogle gange kigger op af vandet.

Derudover får vi fortællinger fra fortiden og perspektiver fra nutiden, der leder til visioner for fremtiden om bugten mellem Aarhus og Mols.

Herefter sætter skipperen fart på båden og vi flyver adrenalinfyldte afsted henover vandoverfladen, så det nærmest føles som om, vi glider afsted. Den friske havvind og de sporadiske sprøjt af havvand i ansigtet fungerer som et slags wake-up-call, hvor man bliver løftet ud af hverdagens trivielle tanker og pludselig ser omgivelserne i et helt nyt perspektiv. Mols ligger virkelig tæt på Aarhus, hvis der kommer en stærkere maritim infrastruktur, og det ville skabe en helt ny blanding af natur og forstadsliv i den historiske havneby, Aarhus.
Da vi når Mols venter der os et mekka af smukke natur-scenerier, lokal æblegrød og instruktioner i at spise tang, hvilket i sig selv er som at få beskrevet ruten til en hemmelig skat. Ferieparadis-værdige udsigter og viden om fossiler og måder at tyde, hvordan tidens tand har rykket rundt på naturlige fænomener, der normalt synes urokkelige.
Turen til den unikke flintesmed og det lille museum i naturen er som at træde ind i en tidslomme for en stund og sidde og nyde krabbebisque over åben ild med en solskinsfyldt, uforglemmelig ny smag af Mols.

Har du også lyst til at opleve Smagen af Mols?

Du finder oplevelsen lige her
 
Jonas Singh Pedersen
Jeg er ansvarlig for udviklingen af vores kundeservice og at finde på måder at forbedre din oplevelse hos os. Jeg har rejst vidt omkring og elsker mødet med nye kulturer og oplevelser, og har bl.a. svævet i luften, redet på vandet og gået på havbunden. Og så er jeg meget glad for mad!