Aarhus er kendt for regnbuen på toppen af Aros, isbjerget på havnens yderkant og Grauballemanden i Moesgaards dybe kældre. Men indimellem de store attraktioner, som alle turisterne strømmer til, gemmer sig mange andre oplevelser.

Er du ikke vant til at traske gaderne tynde i Aarhus, og er du ikke hjemmevant med aarhus-slang, så er oplevelserne et godt sted at begynde. På den måde kommer du rundt i byen, og får mulighed for at opleve den for andet end shoppegaderne og caféerne ved åen.

Længere nede på siden har vi sammensat en weekend i Aarhus, men du kan selvfølgelig nøjes med at vælge de oplevelser ud, som du har allermest lyst til.

 
 

Det sker i Aarhus

 
 

Hvad kan man lave i Aarhus?

 

Oplev den aarhusianske kultur

Hvad kan man lave i Aarhus, hvis man gerne vil opleve den aarhusianske kultur? Vi kan blandt andet anbefale ARoS, som et af de mange museer i Aarhus. Du kan også tage på en historisk oplevelse i Aarhus fra en RIB-båd eller få en guidet tur af en hjemløs.

 

Mere inspiration til kultur i Aarhus

Guide: Find et museum om lige din interesse

Vinterferie i Aarhus

Efterårsferie i Aarhus

 

Aarhus i børnehøjde

Tag familien under armen og besøg Aarhus i børnehøjde.

Her er masser af ting at lave med børn og unge i alle aldre.

Få adrenalin i blodet på GoKart banen, træd ind i et virtuelt univers eller prøv kræfter med et flødebollekursus.

Aarhus byder desuden på Tivoli Friheden, Marselisborg Dyrehave og ikke mindst Den Gamle By, hvor man hvert år kan opleve Jul i Aarhus.

 

Flere idéer til aktiviteter med børn

Aktiviteter for børn

Tag på miniferie med børn

Oplevelsesgaver til børn

 

Smag på Aarhus

Aarhus rummer masser af restauranter, spisesteder og hyggelige cafeer.

Der er både mulighed for at læne dig tilbage i stolen og nyde en god middag på en af de mange restauranter i Aarhus eller udfordre dine egne kulinariske evner.

Hvis du vil på en smagsoplevelse, mens du er i byen, kan du blandt andet tage på et sushikursus, ginsmagning eller en romantisk middag.

Hvis det skal være nemt og hurtigt, kan du tage et smut forbi Aarhus Streetfood, som har åbent 360 dage om året, og byder på lækkert spændende mad fra alle verdens hjørner.

 

Lær noget nyt i Aarhus

 

Smag på Aarhus

Smag på Aarhus

Stegt flæsk ad libitum i Aarhus

Brunch i Aarhus

 

Adrenalin og fart over feltet

Er du til adrenalin og fart over feltet, har Aarhus også masser af oplevelser at byde på.

På Aarhus Ø kan du teste balancen på et wakeboard, mens du bliver trukket over vandet af et kabel, eller du kan testkøre en Lamborghini, der kan nå fra 0 til 100 km/t på kun 3,2 sekunder.

 

Gratis ting at lave i Aarhus

Aarhus bugner af gratis oplevelser for både store og små, så der er masser af muligheder for at mærke den aarhusianske atmosfære uden at hive pengepungen frem.

En af de helt store pengebesparelser er, at alle børn og unge under 18 år kan komme gratis ind på alle museer i Aarhus.

 

5 gratis og fede oplevelser i Aarhus

1. Væksthusene i Botanisk Have

I Aarhus centrum tæt på Den Gamle By kan du lære mere om klima og planter. Væksthusene og Botanisk Have er gratis for alle, der nyder at komme helt tæt på naturen.

2. Stand Up Comedy Aarhus

Trænger du til et godt grin, kan du på Store Torv tage til gratis Open Mic Stand Up, hvor du kan opleve spirrende comedy-talenter. Fra mandag til torsdag åbner Alberts kælderdørene op med gratis entre.

3. Havnebadet

På Aarhus Ø ved bassin 7 ligger Havnebadet, hvor du kan svømme, sole og gå i sauna. Havnebadet er tegnet af den anerkendte arkitet Bjarke Ingels og det er et utroligt populært sted på en sommervarm dag.

4. Marselisborg Dyrehave

Syd for Aarhus ligger Marselisborg Dyrehave, hvor du året rundt kan fodre hjorte og se vildsvin. Det er et sandt hit for børn og voksne, hvor man får en pause fra byen og kommer ud i naturen.

 5. Den uendelige bro

Få meter fra Dyrehaven ligger De uendelige bro ved Varna Strand/Ballehage Strand. Her kan du i smukke omgivelser gå rundt og rundt i ring på det populære kunstværk.

 

En weekend i Aarhus

Når du er landet i Aarhus, og har en hel weekend foran dig i Smilets By, hvor skal du så begynde at opleve byen? Er du kommet til Aarhus med tog, er det oplagt at tage en tur ned gennem strøget, som ligger lige foran banegården, men er du ankommet i bil, bliver det straks sværere.

At finde en parkeringsplads i Aarhus er nemlig præcis lige så svært, som at finde en parkeringsplads i alle andre byer, der har en vis størrelse. Men lad dig ikke slå ud! Du skal nok finde en løsning, og heldigvis er weekenden først lige begyndt, så oplevelserne ligger bare og venter på dig derude.

Fredag aften

Fredag aften må gerne begynde med en fyraftensøl. Nuvel, det kan jo være, at du af den ene eller den anden grund ikke er så vild med øl, men alligevel gerne vil have en sjus, når arbejdsugen slutter. På et cocktailkursus lærer du at mixe favoritterne fra barskabet så du kan begynde din weekend med en Friday Favorite. Er du til en old school sjus? Så læg vejen forbi Njord Gin, der tager udgangspunkt i de nordiske råvarer, og destillerer gin med havtorn og lyng.

Lær at mixe dine favoritdrinks på cocktailkursus

Lørdag eftermiddag

Efter en tur i det aarhusianske natteliv er det måske kærkomment at blive blæst igennem lørdag eftermiddag med et eventyr på Aarhusbugten? En tur i RIB skal nok friske dig op, så du bliver klar til et skønt måltid. Der findes masser af steder i Aarhus med sublime madoplevelser, så det er en helt ideel måde at fortsætte dagen – og starte aftenen – på.

Søndag morgen

Hvis du er overskudsagtig, fikser du lige et par boller af den dej, du fik med hjem fra bagekurset hos Birks Køkken i går. Så er du nemlig helt klar til at tage videre til La Cabra på et kaffekursus, så du kan få din morgenkaffe. Skal der mælk i kaffen, skal du prøve baristakurset, hvor du lærer at lave mælkeskum, så du kan servere en latte, der er lige så god som caféernes. Er du rigtig morgenfrisk, kan du starte din dag med SUP-surf på havet efterfulgt af en tur i sauna? Så kan du altid tage morgenkaffen bagefter.

 

Gå ikke glip af

29 restauranter og spisesteder i Aarhus

Læsetid: 13 min.

Spa & wellness i Aarhus

Læsetid: 6 min.

10 steder med frokost i Aarhus

Læsetid: 7 min.