Hvordan laver man mojito? Få opskriften


i Inspiration, Mad

Mojito er en klassiker, der gør det godt på varme sommerdage. Smagen er både frisk og sød på samme tid, og så kan opskriften varieres på mange måder, så du kan bruge nogle af de sommerbær og frugter, der kan hentes i haven. Det lyder jo lækkert, men hvordan laver man mojito? Det skal vi se nærmere på nu.

 

Sådan laver du mojito – En klassisk opskrift

Jamie Oliver viser dig, hvordan du laver mojito.

Før du går i gang med at lave mojito, skal du lige have fundet nogle ingredienser. De ingredienser du skal bruge, kan du se nedenunder.

 

Til 1 mojito skal du bruge:

  • 5 cl. rom
  • 1 tsk. rørsukker eller almindelig sukker
  • 1 lime
  • 1 håndfuld mynte
  • Danskvand
  • Isterninger

 


🍸 Har du brug for hjælp? 🍸

Tag på cocktailkursus og få styr på det


 

Sådan gør du

  1. Skær lime i både og kom mynte, limebåde og rørsukker i et glas.
  2. Har du en muddler? Så brug den til at støde det hele godt sammen i glasset, så rørsukkeret næsten opløses. Har du ikke en muddler, kan du bruge en ske eller lignende til at støde med.
  3. Hæld rommen i glasset, rør rundt og fyld så glasset med isterninger inden, at du topper din mojito med danskvand.
  4. Du kan pynte din mojito med frisk lime eller mynte før, du serverer den.

 

Hvilken rom skal jeg bruge til mojito? Du kan både bruge mørk rom og lys rom, når du laver mojito. En mørk rom giver en mørk mojito, hvorimod en lys rom giver en lys mojito. Vil du lære mere om rom, kan vi anbefale en romsmagning.

 

3 alternativer til opskrift på mojito

3 alternativer til opskrift på mojito

Overrask dine gæster med en frisklavet mojito.

Vil du overraske dine gæster med en variant af den klassiske mojito? Så giver vi dig nogle idéer til, hvordan du kan variere opskriften på mojito.

 

Mojito strawberry

Mojito strawberry

Pynt med friske jordbær i stedet for lime når du laver en mojito strawberry.

Når du vil lave en mojito strawberry, følger du samme fremgangsmetode som, når du skal lave en klassisk mojito. Du tilføjer bare jordbærsaft eller jordbærsirup, når du er færdig med at muddle.

 

Mojito med hindbær

Mojito med hindbær

Du kan også bruge blåbær i din mojito, hvis du ikke har hindbær.

Er du vild med smagen af hindbær? Så brug dem i din mojito. Tag 5 hindbær og kom dem i glasset sammen med lime, mynte og sukker før, du muddler det hele sammen. Det er måden, du laver mojito med hindbær på.

 

Mojito uden alkohol

Mojito uden alkohol

Alle kan drikke mojito uden alkohol.

Det er ikke noget problem at lave en mojito uden alkohol. Du undlader bare at komme rom i. På den måde kan du servere mojito for alle – både børn og voksne.

 

Kender du mojitoens historie?

Der er god stemning på baren, hvor mojitoens historie begynder.

Navnet klinger spansk, og vi skal faktisk også hele vejen til Cuba for at finde begyndelsen på mojitoens historie. Den begynder nemlig – efter sigende – i Havana på baren La Bodeguita del Medio. Her fandt man nemlig for 50 år siden ud af, at mødet mellem rom, mynte, danskvand og sukker var et perfekt match! Faktisk så perfekt, at store berømtheder satte kurs mod baren for at smage den nye cocktail.

I dag er baren blevet et samlingspunkt for turister, der gerne vil smage den berømte mojito lige der, hvor det hele begyndte.

 

🍸 Vil du lære at lave cocktails? 🍸

På et cocktailkursus lærer du, hvordan du mikser, rører og ryster helt perfekte cocktails.

Læs mere

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.