Ølsmagning i København: Din guide til de bedste smagninger i byen


i Guides

Du står i København og lysten til en kold øl har meldt sig. Spørgsmålet er bare, hvor skal du gå hen, hvis du vil opleve den bedste ølsmagning i København?

Vi guider dig igennem scenen for ølsmagninger i København, så du ikke skal stå der på stenbroen og tørste alt for længe. Så skal vi ikke se at komme i gang og finde et par steder, hvor vi kan slå os ned, smage nogle gode øl og samtidig blive en lille smule klogere på, hvad det er, vi får i glassene? Afsted med os!

 



Vil du på ølsmagning i København?

Hos DuGlemmerDetAldrig har vi ølsmagninger i hele landet, så derfor har vi også et stort udvalg af ølsmagninger i København.

Se udvalget af ølsmagninger her ←



 

De bedste ølsmagninger i København lige nu

Det er altid en god idé at begynde med et par favoritter, så derfor begynder vi med vores 5 favoritter, når det kommer til ølsmagninger. Vi håber selvfølgelig, at det også ender med at blive dine 5 favoritter, men så længe øllet er koldt og stedet hyggeligt, så skal det nok blive et lykkeligt match – og de ting opfylder vores 5 favoritter i hvert fald.

 

Kolde fadøl hos Taphouse

Taphouse har Europas største udvalg af øl på fad.

Lyder Europas største udvalg af øl på fad som noget for dig? Så kom bare inden for hos Taphouse, for leder du efter ølsmagning i København, hvor der er garanti for mange forskellige slags øl, så er det stedet for dig. Med 61 forskellige haner kan man roligt sige, at der er lidt at vælge mellem.

 

Vidste du? Taphouse har vundet AOK’s pris som Årets Øloplevelse i 2016.

 

En ølsmagning hos Taphouse indeholder 1,5 times smagning med 5 forskellige smagsprøver á 12 cl. Derudover vil der være fortællinger om de mange øl, hvor der bliver lagt vægt på ingredienser, brygning og historien bag.

 

Book her

 


 

Lokal mikrobryg hos Braunstein

Du finder Braunstein i Køge, men turen dertil er hurtigt tilbagelagt.

På trods af, at Braunstein egentlig ikke ligger i København, så fortjener deres ølsmagning klart en plads på listen her. Braunstein er et sted, som bare skal opleves, hvis du har hang til god øl og whisky – for hos Braunstein laver de både øl og whisky.

 

Vidste du? Historien om Braunstein begyndte med ølbrygningen, men i dag destillerer de whisky sideløbende med ølproduktionen. Hvordan det gik til, kan du læse om her.

 

Braunstein finder du på havnen i Køge, og ølsmagningerne foregår på bryghuset. Det skaber en helt særlig stemning, at smagningen foregår i de lokaler, hvor øllet også bliver brygget. Brygmesteren selv skænker øllene og fortæller, hvorfor og hvordan de forskellige øl har fået den smag, de har.

Psst! Braunstein afholder deres faste ølsmagninger den 1. lørdag i måneden. En vigtig note her er, at det er meget store, åbne smagninger de afholder. Alle kommer med samme formål, men der kan på gode dage være flere hundrede deltagere til både øl- og whiskysmagningerne.

 

Book her


 

På rundtur hos CRAFTED BY

Hos CRAFTED BY får du både en ølsmagning & en rundvisning i bryggeriet.

Hvordan skal en god øl smage? Ja, det er der nok delte meninger om, og det er jo ikke sikkert, at du har samme mening om den sag, som de andre til ølsmagningen. Brygmesteren hos CRAFTED BY har mere end 35 års erfaring som brygmester, så han ved helt sikkert, hvordan en god øl skal smage. Den viden vil han gerne dele med dig, og sammen smager I på 6 forskellige øl, som brygmesteren har udvalgt til lejligheden.

 

Vidste du? CRAFTED BY er en del af Carlsberg.

 

Samtidig tager brygmesteren dig også med på en rundtur i bryggeriet, så du får et indblik i, hvordan brygningen foregår lige fra begyndelsen, til de tappede flasker er klar til at blive drukket.

 

Book her


 

Cykler & øl hos Ølsnedkeren

Hos Ølsnedkeren skal du smage på 8 forskellige øl.

Der er en hyggelig stemning hos Ølsnedkeren, og er du til cykelsport, vil du helt sikkert føle dig hjemme her. Væggene er nemlig dekoreret med billeder af cykelsportens store og små stjerner, og oppe under loftet hænger en cykel, som uden tvivl kan fortælle mange historier fra landevejene.

 

Vidste du? Hos Ølsnedkeren brygger de næsten aldrig den samme øl to gange, så du skal være meget heldig, hvis du kan spotte en gammel kending på ølkortet.

 

De historier må du have til gode, for selvom cyklingen er en passion, er det øllet, der er i centrum hos Ølsnedkeren. Til en ølsmagning får du lov til at smage på 8 forskellige øl, mens der fortælles om bryggeprocesser og smagsnuancer. Finder du en favorit blandt øllene, kan du købe den med hjem på flaske efter ølsmagningen eller bare blive hængende i baren til at par ekstra smagsprøver – og måske et par cykelhistorier.

 

Book her


 

Bryg din egen øl

Timm Vladimirs Køkken lærer dig, hvordan du brygger din egen øl.

Efter et par ølsmagninger har du sikkert fået opbygget en basisviden, som du kan trække frem, når du smager på øl derhjemme. Det kan jo være, at du lige frem er begyndt at overveje, at det der med at brygge øl måske slet ikke lyder så kompliceret.

 

Vidste du? Vil du vide mere om ølbrygning, så kan du blive klogere på det her.

 

Hvis det er tilfældet, skal du kaste dig over et ølbrygningskursus. Man kunne vel egentlig kalde det for en overbygning til ølsmagningen, for på kurset skal der selvfølgelig også smages på nogle forskellige øl. Det gælder jo om at være helt sikker på, hvilken øl du selv vil brygge, og valget står mellem IPA, Porter, Belgisk Brown Ale og Hvede.

På kurset bliver du guidet igennem ølbrygningsprocessen, og afslutningsvis får du dit eget bryganlæg med hjem, så du kan fortsætte med at brygge derhjemme.

 

Book her


 

Stadig tørstig?

Så får du lige 3 ølsmagninger mere, som selvfølgelig også afholdes i København. Forhåbentlig kan de slukke tørsten for dig.

 

Den seje dreng i klassen er Mikkeller

Ølsmagning i KBH hos Mikkeler

Mikkeller er et dansk øl-fænomen, som de fleste efterhånden kender.

Mikkeller er et dansk bryggeri, der på få år er blevet populært i mange dele af verden, og som er essensen af den sprudlende, danske ølkultur. Deres likes på Facebook stiger dagligt og med et stort antal selvejede barer og butikker i Danmark og udlandet, er Mikkeller et sted, du uden tvivl bør stifte bekendtskab med.

Kendetegnende for Mikkeller er – selvfølgelig – de lækre øl, der ikke smager som alle de andre på markedet. Desuden er ølbarerne hyggelige og uformelle, for her får du lyst til at slå dig ned, blive hængende og bare smage dig igennem ølkortet.

 


 

Nørrebro Bryghus er et fyrtårn på ølscenen

Ølsmagning hos Nørrebro Bryghus

Indretningen er rå men hyggelig på Nørrebro Bryghus.

(Billedecredit: www.aok.dk)

Nørrebro Bryghus er et fyrtårn i den fremadstormende danske ølkultur. På trods af bryghusets kun 12 års levetid, har de etableret sig som en anerkendt producent af kvalitetsøl, og til en ølsmagning her kan du selv smage hvorfor.

Måske sidder du nu og tænker på, om det ikke er en god idé at spise noget mad enten før eller efter sådan en ølsmagning. Til det kan vi kun sige; jo, det er nok en god idé ikke at dukke op på tom mave. Heldigvis finder du også en restaurant på Nørrebro Bryghus, så der er ingen undskyldning for at møde sulten op til ølsmagningen. Til maden kan du selvfølgelig bestille en ølmenu, som er afstemt til det mad, du bestiller.

 


 

Det nye, danske ølkøkken hos Brewpub

Ølsmagning hos Brewpub

Brewpub giver dig en ølsmagning i hjertet af København.

Hos Brewpub får du en ølsmagning, der ligger midt i København, og det kan være meget belejligt en gang imellem, så du ikke skal tænke på transport frem og tilbage. Altså med mindre, at du skal overnatte uden for centrum… Om ikke andet så får du hos Brewpub en begejstring for både øl og gastronomi, der munder ud i det, de selv kalder Det Nye Danske Ølkøkken.

Hvad det helt præcist indebærer, skal vi ikke afsløre her – ingen spoiler alert herfra – så du må selv af sted til en ølsmagning i København for at finde ud af det.


 

Hvad er en god ølsmagning?

ølsmagning i københavnDet er hyggeligt at mødes med vennerne til en ølsmagning i København.

Det er nemt for os at anbefale en række ølsmagninger i København. Det kunne alle gøre efter en enkelt søgning på Google, men på hvilken baggrund gør vi det egentlig? Hvad er det vi mener, er en god ølsmagning?

Først og fremmest kan der virkelig være langt mellem de gode ølsmagninger. Du skal ikke lede længe for at finde en “ølsmagning”, som i praksis bare er en billet til at få to forskellige fadøl på en mere eller mindre tilfældig bar. Det er ikke en ølsmagning, som vi ser det.

En god ølsmagning skal først og fremmest finde sted i et “lukket selskab”. Det må meget gerne være sammen med fremmede, men det er afgørende, at alle er dukket op for lige præcis den oplevelse, da det skaber den bedste forudsætning for den rigtige stemning.

Derudover mener vi også, at en god ølsmagning skal finde sted i lokaler, som kan underbygge lysten til at smage øl – ideelt set hos selve bryghuset, hvor øllen produceres. Det er en helt særlig oplevelse at sidde tæt på “gryderne” og høre historien og idéen om den enkelte øl fra brygmesteren selv.

 

Er du på udkig efter ølsmagninger andre steder i Danmark? Tjek udvalget af ølsmagninger her.

 

3 gode tips til at få mest ud af din ølsmagning

ølsmagning i københavn

Det kan være en god idé at følge vores 3 tips, før ølsmagningen begynder.

1. Lad bilen stå hjemme. At skulle køre hjem fra smagningen er bare en irriterende “showstopper” så tag en taxa eller hop på cyklen i stedet.

2. Køb dine favoritter med hjem. At købe nogle flaske af din favorit fra smagningen med hjem, kan være med til at forlænge den gode oplevelse. Næste gang du får godt besøg, kan øllene smages, og du kan videreformidle historien om øllen og grundene til, at netop den øl er af højeste kvalitet.

3. Planlæg maden inden. I løbet af en ølsmagning stiger humøret hurtigt og lysten til flere øl senere ud på aftenen, kan hurtigt melde sin ankomst. Vores erfaring siger, at det der oftest ligger mellem en god ølsmagning og den efterfølgende bytur, er et godt, solidt måltid mad. Anbefalingen lyder derfor på lige at booke bordet inden ølsmagningen! Så er den del klaret.

 

Mangler vi en ølsmagning i København?

Skriv endelig til os, hvis du kender en god ølsmagning i København, som vi ikke må gå glip af.

Vi kender til mange fantastiske ølsmagninger, men der er helt sikkert nogle perler derude, som vi ikke kender til. Derfor vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du kender til en god ølsmagning i København, som vi ikke har på listen.

 

Tip os her

 

Lasse Kjær
Jeg er direktør hos DuGlemmerDetAldrig. Jeg elsker oplevelser og gerne i kombination en iltflaske på ryggen, et sejl over mit hovede eller et snowboard under mine fødder.