Hvad er Escape Room?


i Inspiration, Nyheder

Klik. Låsen falder i. Tik, tik, tik. Uret begynder at tælle ned.

Så nu gælder det om at holde hovedet koldt, finde den logiske tankegang frem og være kreativ med idéerne.

Escape Room er en sjov og udfordrende oplevelse, hvor du virkelig kan få trænet ”de små grå.” Men før, du tager af sted for at løse mysterier, finde spor og prøve kræfter med koder og hemmelige kombinationer, skal vi lige lidt i dybden med, hvad Escape Room er.

 

Escape Room, Breakout Room eller Mystery Room?

Prøv Escape Room i Aarhus hos Escapist.

Man siger jo, at kært barn har mange navne, og det gælder bestemt også for de populære escape games. Escape Room, Breakout Room eller Mystery Room er nogle af de mest almindelige navne, man bruger, når man taler om escape games. Men, hvad er Escape Room egentlig?

 

🕵 Find alle vores oplevelser med Escape Room her 🕵

 

Jo, Escape Room er det, man kalder for live adventure eller live escape game. Det er jo ikke sikkert, at du synes, du er blevet klogere af det, og vi medgiver da også, at der er ret mange ord i spil nu. Egentlig er konceptet dog meget simpelt 👇

 

Det sker der i et Escape Room

Det gælder om at tænke logisk i et Breakout Room.

Du bliver låst inde i et rum, det såkaldte Escape Room, hvor du skal forsøge at løse en masse gåder, så du i sidste ende kan finde nøglen og låse dig ud i friheden. Twisten er dog, at det skal gøres på tid! Og så bliver det svært, for det er ikke nemt at knække koder, når pulsen banker under huden og uret tikker i baggrunden.

 

Et tip! Undersøg rekvisitterne i Escape Room for at finde spor, hints og gåder, der kan hjælpe dig videre.

 

Derfor kan det være en fordel at være flere sammen i et Mystery Room, for det bliver både nemmere og sjovere at løse opgaverne sammen i fællesskab.

 

Høj puls & svedige håndflader

Ikke alle gåderne er lige nemme at løse.

Efterhånden som du får løst gåderne, kommer du tættere på nøglen, der kan låse dig ud af rummet, men det kan være svært at forestille sig, hvad Escape Room egentlig er før, man har prøvet det selv. For, hvordan reagerer du, når du hører, at døren bliver låst bag dig, og du ser, at tiden begynder at gå? Er du typen, der bevarer det kølige øjeblik eller vil panikken langsomt begynde at brede sig i kroppen på dig?

 

Vidste du? I gennemsnit er det kun 30%, der løser alle opgaverne i et Escape Room og dermed kommer ud af rummet før, tiden er gået. Er du en af dem?

 

For nogle kan det godt føles en lille smule klaustrofobisk at blive låst inde, men bare rolig. Du kan altså godt komme ud, hvis du får det dårligt. I ægte ”big brother-stil” holder de såkaldte game-masters nemlig øje med dig, og du kan til en hver tid kommunikere med dem. Går du helt i stå, og går opgaverne helt i hårdknude, vil de også give dig et lille fif eller to, der kan hjælpe dig videre. Det skal jo være sjovt at være i et Breakout Room, og det er det jo kun, hvis du kan løse opgaverne – selvom de er udfordrende – og i det hele taget føler dig godt tilpas.

 

Er man altid låst inde?

Nej, det er man ikke, så du kan sagtens prøve et Escape Room live selvom, du ikke er helt tryg ved at blive låst inde. I nogle Escape Rooms skal du nemlig opklare mord eller deaktivere en bombe, og i de tilfælde er det slet ikke nødvendigt med en låst dør.

 

Tik, tik, tik – Hvor lang tid tager det?

Uhhh, gys!

Det er forskelligt, hvor lang tid Escape Room tager, for det kan godt variere afhængig af, hvor i Danmark du prøver Escape Room. En god tommelfingerregel er dog, at det cirka tager 1 time fra låsen smækker, til du er ude igen. Jo hurtigere, du løser gåderne, jo hurtigere er du ude igen.

 

Hvor mange skal man være?

Det er en god idé at være flere, der prøver Escape Room sammen.

Det er sjovest at prøve et Mystery Room, når man er nogle stykker sammen. De fleste udbydere anbefaler da også, at man som minimum er 2-3 personer, der går ind i et Mystery Room sammen. Samarbejde er nemlig en vigtig del af at prøve live escape games, og netop ved at hjælpe hinanden med at løse opgaverne, kan man komme frem til løsninger, der er udslagsgivende. Nogle af de ting, du måske ikke havde tænkt over eller opdaget i første omgang, kan være det, din makker har bidt mærke i.

 

Super underholdende og udfordrende.

Søren

 

Som regel kan man være op til 10 personer, der prøver Escape Room samtidig uden, at rummet føles overfyldt. Er I flere end de anbefalede 10 personer, skal I tage en snak med udbyderen af det Escape Room, I vil prøve, så der kan blive fundet en løsning, der passer til jer.

Mange steder har udbyderen flere forskellige Escape Rooms – og ofte med forskellige temaer – så I skal nok komme til at prøve kræfter med at knække koder selvom, I er mange af sted enten med firmaet, til en polterabend eller noget helt tredje.

 

Prøv Breakout Room som teambuilding

Escape Room er en sjov udfordring, der er god til teambuilding.

Hvis du gerne vil overraske dine kollegaer med teambuilding, der er lidt ud over det sædvanlige, så skal I prøve Breakout Room. Her bliver man nemlig nødt til at samarbejde og lytte til hinandens forslag og idéer, hvis man vil ud af rummet. Derfor bruger mange firmaer Escape Rooms, når de vil prøve noget nyt med medarbejderne og sætte deres kompetencer i spil uden for kontoret.

Hos DuGlemmerDetAldrig vil vi gerne hjælpe jer med at planlægge firmaturen, og vi tager os gerne af alt det praktiske, så I bare skal sende invitationerne ud i god tid.

Begynd planlægningen her 👇

 

Læs mere om teambuilding på firmaturen her

 

Igennem oplevelsen kan man se, hvordan de forskellige roller fordeles. Nogle påtager sig med det samme lederroller, hvorimod andre er dem, der kommer med forslag, idéer og kreative løsninger. Escape Room er en sjov måde at se sine kollegaer på for, hvor nogle falder ind i hverdagens roller, vågner andre op som nye udgaver af sig selv.

 

Vælg et tema

Live Escape Rooms er bygget op omkring forskellige historier eller temaer, og du kan helt sikkert finde et tema, du synes, kunne være spændende at prøve kræfter med. Vil du fange en narkosmugler, dykke under havet i en ubåd eller måske prøve noget helt tredje?

Da de første Escape Rooms kom til Danmark, var det meget populært, at temaet var uhyggeligt, men sådan er det ikke længere. I dag er der rigtig mange forskellige temaer, så børnefamilierne eller dem, der ikke frivilligt opsøger gyset, kan komme afsted.

 

Rummet har en fed atmosfære og super gode puzzles!

Tanja

 

Spændingen kan du dog ikke komme udenom, for du skal virkelig holde hovedet koldt, hvis ikke du bliver ramt af en lille smule spænding, når opgaverne skal løses på tid. Men det er jo faktisk hele pointen med live escape games, at det skal være lidt nervepirrende.

 

Hvem kan prøve Escape Room?

Escape Room er for alle.

Alle kan i udgangspunktet prøve Escape Room, men vi anbefaler, at børn følges med en voksen. Det gør vi for, at alle får en god oplevelse, og vi ved, at nogle af opgaverne kan være svære at løse. Derfor kan det være en fordel, hvis I er flere, der tager af sted sammen. Den præcise aldersgrænse fremgår tydeligt på alle oplevelserne.

 

Prøv Escape Room

Prøv et Breakout Room i København hos Brain Game CPH.

Verdens første Escape Room åbnede i Japan i 2007, og hurtigt bredte fænomenet sig rundt omkring i Asien og videre ud i Europa, hvor det blev meget populært. Derfor er der også med tiden kommet mange udbydere af Escape Rooms i Danmark, og særligt omkring de større byer som København, Aarhus og Odense hitter fænomenet.

 

Se alle vores oplevelser med Escape Room her

 

Efter at have læst vores artikel har du sikkert en god idé om, hvad Escape Room er, så nu vil du nok gerne vide, hvor du kan prøve Escape Room. Så det ser vi nærmere på herunder.

 

Prøv Escape Room i Jylland

Der er mange muligheder for at prøve Escape Room i Jylland. På listen herunder kan du se, hvor i Jylland du kan prøve Escape Room.

 

Prøv Escape Room i

  • Aarhus
  • Aalborg
  • Randers
  • Herning
  • Esbjerg
  • Sønderborg

Du kan se alle vores oplevelser med Escape Room i Jylland her. Her vil prisen på de enkelte Escape Rooms også fremgå.

 

Prøv Escape Room i København & Odense

Du kan selvfølgelig også prøve Escape Room i København og Odense. Du kan se alle vores oplevelser med Escape Rooms i København her, og samme sted kan du også se prisen.

 

Hold hovedet koldt

Prøv dette Breakout Room i København.

Tilbage er der kun at sige – rigtig god tur! Og held og lykke med at knække koderne før, at tiden er gået. Vi håber, du får en rigtig god oplevelse i Escape Room, og at du kan holde hovedet koldt fra start til slut.

God fornøjelse!

 

Hvad er Escape Room?
5 (100%) 1 vote

Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.