En helikoptertur er den oplagte mulighed, for at se det hele lidt fra oven og samtidig få en sjov oplevelse under sikre og trygge forhold med professionelle piloter.

Hos Truestory sælger vi rigtig mange gavekort til helikopterture, og efterhånden har vi erfaret, at det ofte er de samme spørgsmål, der stilles til vores kundeserviceteam i forbindelse med denne type oplevelse. Derfor har vi skrevet en praktisk guide til dig, der enten ønsker at forære en helikoptertur, til en du holder af, eller som selv drømmer om at se det hele lidt fra oven.

For lige at vise dig, hvilken spektakulær oplevelse, der er i vente, får du denne lille video:

 

Hvad koster en helikoptertur? Og hvor flyves der?

Når du vil prøve en helikoptertur, kan du vælge mellem to forskellige flyvninger. Flyvningerne opdeles normalt i kategorierne åben rundflyvning og privat flyvning.

Åben rundflyvning:

Du kan prøve åben rundflyvning i det meste af landet, og der er mange forskellige byer, du kan vælge at flyve fra. Når du vælger en åben rundflyvning skal du huske, at du kan komme til at flyve med andre passagerer, som har tilmeldt sig den samme tur. Det plejer dog kun at være hyggeligt, at man er flere om at dele oplevelse.

Til en åben rundflyvning får du cirka 10 minutter i luften for 699 kr., og ruten er forudbestemt af helikopterpiloten. Vær opmærksom på, at hvis du vælger denne form for flyvning til to eller flere personer, så kan I ikke altid garanteres at komme ud at flyve sammen på grund af vægtfordelingen, der afhænger af de øvrige fremmødte.

 

Privat helikoptertur:

Ønsker du en længere tur, hvor du selv kan få indflydelse på ruten, skal du vælge en privat helikoptertur. Denne type flyvning findes i København, Roskilde, Odense og Aarhus, og turen varer fra 20 minutter og opefter. Prisen starter ved 2850 kr. Ved en privat helikoptertur køber du simpelthen alle 3 pladser i helikopteren, og du bestemmer selv, om der skal inviteres andre med på turen.

 

Hos Truestory har vi rigtig gode erfaringer med følgende udbydere af helikopterture:

I Jylland anbefales:
Helicopters DK

På Fyn anbefales:
Danish Fly
Helicopters DK

På Sjælland anbefales:
Helicopters DK
Danish Fly

Nyhavn set fra oven. Det kan du opleve, hvis du flyver fra København.

Hvor mange passagerer ad gangen?

Det gælder for alle helikopterture, at der kan være 3 passagerer i helikopteren ad gangen udover piloten, som jo er en selvskreven passager. Alle passagerer må dog maximum veje 240 kg. Overskrides vægtgrænsen må én af passagerne blive på landjorden.

Rundflyning

På en rundflyvning vil helikopteren så vidt muligt blive fyldt. Du kan altså forvente, at der er andre med på turen. Passagerer bliver fordelt efter vægt på dagen, og derfor er det ikke nødvendigt at oplyse vægt ved booking, men dermed er det heller ikke garanteret, at I kan flyve på samme tur, hvis I er flere afsted sammen.

Privat flyvning

Der er naturligvis også mulighed for at få en mere intim oplevelse for 1-3 personer, hvis du ønsker at flyve alene eller med en eller to gæster. I skal oplyse vægt ved booking for at sikre, at I ikke overskrider den samlede vægt på 240 kg.

 

Kan alle flyve i helikopter?

Alle med et almindeligt helbred kan som udgangspunkt komme op og flyve, dog skal følgende være opfyldt:

✓ Du kan komme ind og ud af helikopteren ved egen hjælp.

✓ Børn over 2 år er velkomne, hvis de kan sidde fastspændt alene i eget sæde.

✓ Der er en begrænsning på vægten af passagererne (max 3 personer), som højst må veje 240 kg. tilsammen, hvilket man især skal være opmærksom på, hvis man vælger privat flyvning.

 

Er oplevelsen sæsonbestemt?

Der flyves hele året, men der kan forekomme aflysninger, da det trods alt er vejret, der afgør om det er muligt at flyve. Ved aflysning bliver du som udgangspunkt kontaktet af udbyderen, og får mulighed for at booke en ny tid.

Hvordan er sikkerheden?

Der flyves i Robinson R44-helikoptere, som er en af de mest populære civile helikoptere i verden, da der er høj driftssikkerhed og komfort i denne model, der kan opnå en topfart på 240 km/t.

Propellen snurrer og kursen er sat.
 

Vil du på helikoptertur?

Jeg håber, at guiden har besvaret de spørgsmål, du har haft i forbindelse med helikopterflyvning. Sidder du stadig med et ubesvaret spørgsmål, er du mere end velkommen til at spørge løs i kommentarfeltet – så skal jeg besvare efter bedste evne.

Du kan finde alle vores helikopteroplevelser her.

Go’ helikoptertur!

Gå ikke glip af

Svæveflyvning – Så letter vi uden motor!

Læsetid: 8 min.

Efterårsferie 2024

Læsetid: 8 min.