Guidet tur i København med Gadens Stemmer


i ViGlemmerDetAldrig

Vi har været på en guidet tur i København med Gadens Stemmer – læs vores anmeldelse af oplevelsen her. 

En anderledes guidet tur i København

Gadens stemmer – det kan være os allesammen. Vi bevæger os rundt i det offentlige rum hver dag. Men hvad med dem, hvor gaden både er adressen, dagligstuen, arbejdspladsen, rammen om selve livet?
Jeg mødte en af gadens stemmer på guidet tur i juli 2017. Bagefter kværnede et vers fra Tove Ditlevsens «Barndommens Gade» rundt i hovedet på mig:

«Og hører du renere toner stemt til en skønnere sang. Skal du længes efter min stemmes sprukne og kejtede klang. Fløj du så vidt over lande og voksede du fra din ven? Jeg er din barndoms gade, jeg kender dig altid igen.»


Vil du også prøve en guidet tur i København med Gadens Stemmer?

Køb og book oplevelsen lige her

Pengene går ubeskåret til Gadens Stemmer og deres guider. 


Er hjemløshed noget, man selv vælger?

Ingen i Danmark behøver være hjemløse, vel? Det er noget de selv vælger, ikke? Noget af det der gik op for mig i mit møde med Csaba, vores guide fra Gadens Stemmer, var, at et valg kan være mange ting, og de ting vi hver især har med i bagagen er afgørende for, om man rent faktisk har et reelt valg eller ej.

Vi mødte Csaba udenfor H.C. Ørstedsparken. Det småregnede. Da vi var fuldtallige gik vi ind i parken, hvor Csaba informerede om, at vi ikke kom på guidet tur i traditionel forstand. Hans helbred var ikke til det og som han sagde: «Jeg skal jo på arbejde bagefter». Nok kom vi ikke fysisk på guidet tur, men Csaba tog os til gengæld med på en tur i fantasien, hvor han malede billeder for os af sit liv og sin hverdag. Nogle billeder var ikke rare. Faktisk var flere decideret ubehagelige og nogle fik tårer frem, men på intet tidspunkt mødte vi et menneske som kaldte på andres medlidenhed eller ynk. Det var et møde med en virkelighed, som de fleste af os sjældent oplever og mange af os helst vil fortrænge.

 

gadens stemmer guider rundt i København

 

Hvorfor nogle vælger gaden

Csaba har haft en lejlighed. Han har haft muligheden for ikke at bo på gaden. Det valgte han fra….eller gjorde han reelt det? En af de ting Csaba fortæller om fra sit liv er en barndom med overgreb. Han fortæller også, at så længe han bevæger sig rundt, så kan han holde billederne i hovedet på afstand. Men hvad sker der, når man kommer hjem? Så er der pludselig stille. Så har man pludselig tid til at tænke på de ting, man har skubbet i baghovedet, mens man er optaget af andre ting. For Csabas vedkommende vender mareridtene tilbage, når han skal sove om natten og alene i en lejlighed, var der alt for god tid og stilhed til at han kunne holde traumerne på afstand.

I halvanden time stod vi i regnen og fik lov til at kigge ind i et menneskes liv og der blev ikke lagt fingre imellem. Csabas samfundskritik er skarp. Han er skarp. Men han er også blød og aldrig har jeg mødt nogen med så charmerende et smil og glimt i øjet. Han har en særlig plads i mit hjerte og jeg tænker ofte på ham. Hvor mon han er lige nu?

 

hjemløs fra gadens stemmer

 

Når man går rundt i sit lille priviligerede liv, så er det svært at forestille sig, at man selv skulle ende på gaden en dag. Ja, faktisk kan det virke helt umuligt. Jeg har efterfølgende læst Malene Ravns bog «Gadens Stemmer», hvor man får præsenteret vidt forskellige skæbner og man finder pludselig ud af, at uanset hvor godt man har det og hvor meget ens liv kører på skinner, så er livet så lunefuldt at det sagtens kan være mig i morgen. Smag lige på den. For mit eget vedkommende, så skulle det lige ind og vende. Hvor er det sundt at blive konfronteret med andre menneskers virkelighed.

 

En oplevelse, der gør indtryk

Det er en kæmpe oplevelse at tage på guidet tur i København med Gadens Stemmer. Netop fordi man møder så mange forskellige historier. Nogle lever stadig på gaden og fortæller om det. Andre er kommet væk fra gaden og fortæller om tiden på gaden og livet efter. Fælles for dem er, at de har haft en barsk hverdag helt inde på livet.

Jeg har lavet en aftale med mig selv om, at hver gang jeg møder en «Hus Forbi» sælger, så ser jeg rigtigt på sælgerens ansigt og køber avisen. Ikke alene er det en god avis, men det er også en rigtig god reminder til mig selv i hverdagen om, at Csaba og de andre stadig er derude hver dag og at jeg skal færdes respektfuldt i deres (vores) dagligstue.

Lina Fogh-Petersen