Gave til ham på 30 år – fem idéer

Leder du efter en god gave til ham på 30 år? Læs med her!

Hvis der er noget, alle kan blive enige om, så må det være, at gaveindløb altid er svære. Og det, at han fylder 30 år, gør det ikke ligefrem nemmere. Måske er han i gang med at stifte familie og anskaffe sig villaen, volvoen og vovsen, så hvad i alverden skal man give ham?

Ting til børnene er jo sødt og hyggeligt, men nok ikke ligefrem noget, han får direkte glæde af. Værktøj og haveredskaber til huset og haven er jo også meget nyttige, og han vil da helt sikkert få glæde af dem, men de er også bare lidt kedelige.

Når man giver en gave til ham på 30 år, er det primære mål jo at skabe glæde og overraskelse, og det skal selvfølgelig ikke være nogen hemmelighed, at vi her hos DuGlemmerDetAldrig mener, at en oplevelsesgave er perfekt til det formål.

Derfor har vi lavet en lille guide, som forhåbentlig kan hjælpe dig med at finde en god gave til ham på 30 år.

 


Inden du læser videre

Vidste du godt, at vi hos DuGlemmerDetAldrig har mere end 300 forskellige gaver og gaveønsker til ham på 30 år? Det har vi faktisk. Det er selvfølgelig ikke alle gaver, der er lige gode til ham på 30. Hvis du klikker her kan du se de mest populære 30 års gaver til ham. Eller du kan vælge at få lidt inspiration i videoen herunder.

Husk vi har 14 dages fuld fortrydelsesret og 24 måneders bytteret til anden valgfri oplevelse.


 

Adrenalinjunkie eller familiefar?

Vildmarksgourmet i Mols Bjerge er en af vores mest populære madoplevelser til ham.

Når man skal give en gave, skal man selvfølgelig altid tage udgangspunkt i, hvem gaven skal gives til. Er der stadig lidt ungkarl over ham, og kan han godt lide fart over feltet, er en tur i en superbil måske det helt rigtige. Hvis han er vild med ekstremsport, eller bare godt kan lide at blive udfordret fysisk, kan klatring eller en tur på mountainbike ramme plet. Det kan også være, at han måske er den mere afslappede type, der er vild med at hygge med familien eller kæresten – måske endda eksperimentere i køkkenet? I det tilfælde kunne et madkursus eller et romantisk ophold være lige, hvad der er brug for.

 

Når du har bestemt dig for, hvilken type gave, der passer bedst til ham på 30 år, er det næste trin på vejen at beslutte dig for, om han skal alene ud og opleve, eller om han skal have selskab på turen. Et minde er altid sjovest, hvis man har nogen at dele det med, men en oplevelse for to kan også hurtigt skyde prisen i vejret. Derfor er det en god idé at overveje, om gaven kun skal være til ham, eller om der skal være plads til at tage en ven eller kæreste med. Det kommer selvfølgelig også meget an på selve oplevelsen, om det optimale er en eller to personer, men vores erfaring siger os, at med to personer går du aldrig helt galt i byen.

 

5 gaver til ham på 30 år

Nu har du forhåbentlig fået en lidt bedre idé om, hvilken oplevelse, der passer godt til ham på 30, men for at komme med lidt inspiration, har vi herunder samlet fem oplevelser, som vi synes er værd at tage i betragtning som gave.

 

Gaven til madelskeren – Kokkeskole

 

Kokkeskole

 

Mad er godt. God mad er bedre. Uanset om han er typen, der elsker at stå i køkkenet, eller om du bare er træt af at få serveret spaghetti med kødsovs hver gang, du kommer på besøg, er en kokkeskole en fantastisk gave. Det kombinerer en lækker, kulinarisk oplevelse med en hel masse gode erfaringer, han kan tage med sig hjem i køkkenet. Er han begyndt at stifte familie, kunne kan jo passende lære at bage et lækkert morgenbrød under kyndig vejledning fra kokkene på Meyers Madhus, og hvis han i forvejen er en madentusiast, kan han jo få lov at følge med på moden og lære om, hvordan man laver ny nordisk mad. Hvis han nu bare er typen, der er vild med mad, men som bare ikke orker at lave det selv, er en romantisk middag helt sikkert også et hit.

 

Gaven til vandhunden – Prøvedyk i Kattegatcentret

 

Proevedyk i Kattegatcentret

 

Er han vild med vand, og har han ikke det store problem med hajer? Så er et prøvedyk i Kattegatcentret den perfekte gave! Der er ikke engang brug for et dykkercertifikat, og det er en fantastisk måde at prøve dykning af på. Hvis han måske ikke er helt frisk på at dele bassin med hajer og rokker på sit første dyk, kan du også give ham et prøvedyk i et helt normalt bassin. Hvis han derimod har et dykkercertifikat i forvejen, kan du gå hele vejen og give ham muligheden for at dykke med de helt store hajer, hvor han helt sikkert får sig en oplevelse for livet. Er han mere til den “rigtige” natur, så er et kursus i undervandsjagt med de dygtige mennesker fra Dykker Butikken også en helt fantastisk oplevelse, der også er nemt selv at dyrke i fritiden.

 

Gaven til livsnyderen – Whiskysmagning

 

Whiskysmagning

 

Når man bliver 30, er det tilladt at sætte sig ned med et godt glas whisky. Men chancen for, at han rent faktisk ved noget om den whisky, han sidder med, er nok ikke særlig stor. En whiskysmagning er en fantastisk måde at lære mere om den gyldne, alkoholrige substand, samtidig med at humøret og stemningen er i top. Det er også en gave, der ligger i den budgetvenlige ende af prisskalaen, så der er god mulighed for at lade ham få en ven med til smagning. Hvis han i forvejen er passioneret omkring sin whisky, kunne du også overveje at give ham feinschmecker-udgaven, hvor han får sit helt eget whiskyfad hos Trolden Bryghus – det må være den ultimative gave til livsnyderen.

Hvis han nu ikke er så vild med whisky, har vi selvfølgelig også rom- og ølsmagninger.

 

Gaven til adrenalinjunkien – Faldskærmsudspring

Tandemspring

 

Hvis han er typen, der godt kan lide følelsen af adrenalin i kroppen og ikke er bange for en udfordring, så er et faldskærmsudspring en fantastisk oplevelse. Det er svært at finde noget, der får adrenalinet til at pumpe lige så vild som 30 sekunders frit fald, hvor man nemt når en hastighed på over 200 km/t. Når skærmen bliver udløst, følger der en stille og rolig svævetur i 5-6 minutter, hvor udsigten og overblikket er helt enestående, før han igen lander sikkert på jorden. Den mest populære form for faldskærmsudspring er helt sikkert et tandemspring, hvor han er spændt fast til en uddannet instruktør, der sørger for, at det hele kører på skinner. Hvis han ikke kan nøjes med et tandemspring, er et solospring en fantastisk mulighed, hvor han selv skal springe fra 1200 meters højde. Skal han have det vildeste af det vildeste, skal han helt sikkert ud og prøve Europas højeste tandemspring hos Dropzone Danmark, hvor han med et spring fra hele 6.000 meters højde får over et minuts frit fald!

Gaven til fartelskeren – Ariel Atom Highspeed

 

Ariel Atom Highspeed

 

Uanset alder, er en tur i en hurtig bil stort set altid en succes. Lyden af en brølende motor, følelsen af at blive trykket tilbage i sædet, når de mange hestekræfter slår til og lugten af brændte dæk kan fortrylle de fleste mænd. For mange står de klassiske superbiler, Ferrari og Lamborghini, allerhøjest på ønskelisten over biler, der gerne måtte stå i garagen, og mange skænker ikke den lille Ariel Atom en tanke. Men det er faktisk en skam, for bilen, der mest af alt ligner en forvokset gokart, kan tage den fra 0-100 km/t på kun 2,7 sekunder. Det er altså lige så hurtigt som nogle af de allerhurtigste motorcykler og giver en fantastisk oplevelse, når den slippes løs på en bane.

Selvom vi er ret vilde med Ariel Atom Highspeed, er der også mulighed for at lade ham prøve en tur i en Ferrari eller, hvis det skal være rigtig sjovt, prøve kræfter med en Lamborghini på bane.

Mangler vi noget på listen?

Idéer kan man ikke få nok af, og selvom vi har mange, ville vi elske, hvis du havde en, du synes mangler her. Giv den gas herunder, så vi sammen kan hjælpe hinanden med at finde den helt rigtige gave til ham på 30 år!

 

Held og lykke med gaven til den 30-årige mand!

 

Mangler du inspiration til de andre mænd i dit liv? Se vores andre guides herunder:

 

Gave til ham på 30 år – fem idéer

Nanna Cathrine Jensen
Jeg arbejder med at sprede de gode oplevelseshistorier hos DuGlemmerDetAldrig. Vi har alle fortjent uforglemmelige oplevelser - gennem historier og guides gør jeg det nemmere at komme afsted :)