Spis frokost i Aarhus


i Guides, Mad

Har din mave ikke allerede fortalt dig, hvad klokken er slået, fortæller Rådhusuret dig det: klokken er 12.00 – det er frokosttid.

Spørgsmålet er bare, hvor man går hen i Aarhus for at spise frokost? De lokale marcherer målrettet mod hyggelige caféer, frokostrestauranter og andre gode steder, men det er jo ikke alle, der lige ved, hvor man får den lækre salat, en hurtig sandwich eller et stykke højtbelagt smørrebrød.

Er du en af dem, der mangler inspiration til, hvor du skal spise frokost i Aarhus, så er du landet det rigtige sted. Vi har nemlig samlet 10 gode frokoststeder i Aarhus, og du kan se hele listen herunder.

Velbekomme!

 

10 gode frokoststeder i Aarhus

Vi tager dig med rundt til de gode frokoststeder i Aarhus.

Der strømmer en duft af mad fra køkkenerne i Aarhus. Et sted er der en sprød salat på menuen, et andet sted smørrebrød, en snasket burger, sushi eller noget helt femte. Sikkert er det i hvert fald, at der er mange frokoststeder i Aarhus, hvor du kan tjekke ind fra middagstid for at få noget godt at spise.

Herunder har vi samlet en liste med 10 gode frokoststeder i Aarhus. Listen byder på lidt af hvert, så hvad enten du er til den store frokostbuffet eller bare kigger forbi til en hurtig bid mad, finder du nok et sted, hvor du får lyst til at spise din frokost.

 

1. Skovmøllen

📍 Adresse: Skovmøllevej 51, 8270 Højbjerg

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af skovmøllen (@skovmoellen) den

Skovmøllen er en lækker frokostrestaurant tæt på Aarhus.

I udkanten af Moesgårds grønne skove og ikke langt fra Aarhus C ligger Skovmøllen. Et lille stykke idyl med hvidt bindingsværk og gult stråtag, som på hyggeligste vis åbner dørene til god mad i gårdhaven på en sommerdag og i de varme stuer på en dag, hvor frosten bider i kinderne.

På Skovmøllen serveres der brunch i weekenden, og har du sovet indtil frokost, kan du jo lige så godt kombinere morgenmaden med frokosten og tage en tur på Skovmøllen. Har du allerede spist morgenmad, er der selvfølgelig også frokostretter på menuen både i hverdage og weekender.

 

Læs mere

 

2. Jumbo Bakery & Eatery

📍 Adresse: Mindet 4, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af JUMBO AARHUS (@jumbo_aarhus) den

Friskbagt brød & salat hos Jumbo.

Den første duft, der rammer din næse, når du træder ind ad døren til Jumbo Bakery & Eatery, er duften af brød. Friskbagt brød. Men det er heller ikke så mærkeligt, for Jumbo er både bageri, café og frokoststed. Menukortet skifter med årstiderne, så der er altid noget nyt at prøve for stamgæsterne, men karakteristisk for menuen er, at den tager udgangspunkt i det surdejsbrød, der flere gange om dagen trækkes ud af ovnen.

Benjamin Birk er manden bag Jumbo, og i stedets baglokaler afholder han flere gange om måneden bagekurser, hvor han lærer dig at bage brød, pizza, kager og flødeboller. Måske det er noget for dig, når frokostsulten er stillet?

 

Læs mere

 

3. Café Fika

📍 Adresse: Jægergårdsgade 47 & Nørregade 28, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Fika (@cafefika) den

Café Fika har guldmærket i økologi.

Der er grøn mad på menuen hos Café Fika – fra salater til madpandekager, sandwiches, tærter og meget mere. Sammen med din frokost kan du bestille en frisklavet smoothie eller juice, der enten laves af frugt, grøntsager eller begge dele.

 

LÆS OGSÅ: Restauranter & spisesteder i Aarhus

 

Café Fika er en af de populære frokoststeder i Aarhus, så det kan være svært at få en plads i den lille café. Kom i god tid eller kom væbnet med tålmodighed – maden ér ventetiden værd.

 

4. Langhoff & Juul

📍 Adresse: Guldsmedgade 30, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Langhoff&Juul (@langhoffogjuul) den

Hos Langhoff & Juul er der luksus-håndmadder på menuen.

Holder du til i Latinerkvarteret omkring frokosttid, skal du tage forbi Guldsmedgade, hvor Langhoff & Juul ligger. Find en plads ved et af de rå træborde enten ved vinduet eller længere inde i restauranten, og gå så på opdagelse i menuen, der både byder på håndmadder af den ekstravagante slags, samt salat, sandwich og suppe.

Langhoff & Juul har mange flotte anmeldelser på samvittigheden, og de er både nævnt i White Guide og Den Danske Spiseguide. Der er altså garanti for en god frokost, når du sætter dig til bords her.

 

5. Aarhus Street Food

📍 Adresse: Ny Banegårdsgade 46, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Aarhus Street Food (@aarhusstreetfood) den

På udkig efter den store frokostbuffet i Aarhus? Så er Aarhus Street Food en mulighed.

Aarhus Street Food er nok det sted, du får den største frokostbuffet i Aarhus. Men når det så er sagt, må vi hellere skynde os at tilføje, at det ikke er en helt almindelig frokostbuffet, du får her. Du skal nemlig på opdagelse mellem de mange food trucks i den rå hal for at finde ud af, hvad du har lyst til at spise.

Til gengæld kan du komme rundt i køkkener fra det mest af verden. Du kan din rejse starte med en snasket, amerikansk burger eller en krydret chipati fra Uganda før, at du tager videre mod et stærkt måltid mad i Nepal eller Indien. Bliver det hele lidt for eksotisk, kan du altid søge mod den madbod, som laver tarteletter, der får mormor til at rødme af stolthed.

 

6. Café Glad

📍 Adresse: Frederiks Allé 127, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Cafe GLAD! I Århus (@cafeglad) den

Sund, økologisk & bæredygtig mad hos Café Glad.

På Café Glad er økologi, sundhed og bæredygtighed i centrum, og med guldmærket i økologi, er du sikker på, at 90-100% af råvarerne er økologiske. Det er dog ikke alt, for på Café Glad laves alt fra bunden, så når du vælger at spise frokost her, er det et lækkert, hjemmelavet måltid, du kan sætte tænderne i.

 

LÆS OGSÅ: Begynd dagen med brunch i Aarhus

 

Har du en dag på farten, kan du få alt på menuen med som take away. Så kan du på en sommerdag købe et sundt måltid mad og sætte kursen mod Rådhusparken for at spise på den grønne plæne, der ikke ligger mere end et par skridt fra caféen.

 

7. Bernth & Co.

📍 Adresse: Borggade 12, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af BERNTH & CO (@bernthogco) den

Bernth & Co. laver lækre sandwiches på friskbagt surdejsbrød.

Hos Bernth & Co. tilberedes alt maden på dagen af friske råvarer, så du altid kan få en god frokost her – og præcis derfor er Bernth & Co. blevet en af de rigtig populære frokoststeder i Aarhus. På menukortet finder du forskellige sandwiches, for eksempel en Banh Mi eller en italiensk med provolone og kødbøller, og når tørsten skal slukkes, kan den blive det i caféens hjemmelavede saft.

Surdejsbrødet, der bruges til sandwichene, er bagt på stedet, og vælger du at slutte frokosten med et stykke kage eller en knasende cookie, er de også bagt i baglokalet.

 

8. Juliette

📍 Adresse: Jægergårdsgade 54, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Juliette, café & brasserie (@brasseriejuliette) den

Juliette serverer franske klassikere i Jægergårdsgade.

Vil du spise fransk til frokost, så er Juliette i Jægergårdsgade stedet, du skal tage forbi. Foruden den franske bistrostemning serverer frokostrestauranten i Aarhus nemlig franske specialiteter, som får lyden af Marseillaisen til at bruse i øregangene.

 

LÆS OGSÅ: 10 lækre kaffebarer i Aarhus

 

På menukortet finder du quiche provencale, confit de canard-sandwich, croque monsiuer, croque madame og mange andre retter, som sættercdet franske hjerte til at banke lidt hurtigere.

 

9. Mefisto

📍 Adresse: Volden 28, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Mefisto (@mefisto_aarhus) den

Mefisto er en klassisk frokostrestaurant i Aarhus med fisk på menuen.

Mefisto ligger i Latinerkvarterets hyggelige gader, og et bord ved vinduet giver dig et kig ud på de smalle, brostensbelagte stræder. På en sommerdag kan du også sætte dig i gårdhaven, nyde et glas kølig vin og se frem til en frokost med fisk.

For selvom du kan få andet end fisk på Mefisto, er det nu en gang fisk og skaldyr, frokostrestauranten er kendt for. Du kan vælge mellem mange forskellige retter fra de klassiske fiskeserveringer, til dampede muslinger og den ekstravagante hummerburger.

 

10. Mahalo

📍 Adresse:Mejlgade 57, 8000 Aarhus

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Mahalo (@mahalofoodclub) den

Du kan også få de populære Poke Bowls til en frokost i Aarhus.

Skal du have en hurtig frokost eller bare hive noget sundt med på farten, så sving forbi Mahalo i Mejlgade, som laver de populære Poke Bowls. Hvis du ikke kender Poke Bowls, kan det bedst beskrives som sushi servereret som salat – altså frisk fisk med masser af grønt til.

 

LÆS OGSÅ: Seværdigheder i Aarhus

 

Det er både sundt og lækkert, og du kan vælge mellem flere forskellige slags bowls, som blandt andet inkluderer Tuna Turner, Veggie Wonder og Smoke Under Water.

 

Spis frokost i Aarhus

Der er mange steder i Aarhus, du kan spise en lækker frokost.

Fik du stillet din sult? Det var i hvert fald meningen. Vi har nemlig forsøgt at samle et bredt ud af forskellige steder, du kan spise frokost – fra det hurtige måltid du kan take away til den store frokostbuffet, du kan bruge et par timer på.

Det vil derfor undre os meget, hvis du ikke kan finde et sted i Aarhus, hvor du vil spise din frokost. Med mindre, at du hellere vil lave din frokost selv? Det er jo også en mulighed. Har du helt styr på, hvordan du laver en lækker frokost, så er det jo ingen sag, men de fleste af os kender vist godt følelsen af at gro lidt fast i frokostvanerne. Har du brug for ny inspiration til, hvad du skal have til frokost, kan du tage på et madkursus og få nye idéer til, hvad der skal på menuen.

Du kan se alle vores madkurser herunder, og hvem ved, måske ender det med, at du synes, at din hjemmelavede mad bliver den bedste frokost, man kan spise i Aarhus.

 

Tag på madkursus

 

Avatar