Flysimulator – Har du evner som pilot?


i Inspiration

Der er noget sejt ved piloter – det har der altid været. Kultfilmen Top Gun har i den grad været med til at gøre pilotjobbet til noget ekstraordinært. For hvem har ikke altid drømt om at være Maverick, der flyver i høj fart til lyden af ”Danger Zone”?

Du har faktisk mulighed for at blive den ”nye” Maverick!

Arrh ikke helt, men tæt på. Du kan prøve kræfter med en flysimulator og få en meget realistisk fornemmelse af, hvordan det er at flyve nogle af verdens hurtigste fly. Og hvem ved? Måske giver simulatoren dig lyst til at blive en F16-pilot.

 

Der findes forskellige typer af flysimulatorer

Teknologiens verden er faktisk nået så langt, at der findes simulatorer til mange forskellige fly. I dette indlæg ser jeg nærmere på følgende simulatorer:

  • F16
  • Helikopter
  • B747

F16-simulator

f16 simulatorRundt omkring i landet (bl.a. i Aarhus og København) findes F16-simulatorer. Denne type simulator er kendt for at være ”skræmmende” realistisk. Selvom du sidder helt stationær, så giver simulatoren dig en meget livagtig følelse af at flyve hurtigt over landskabet.

Hvis jeg skulle prøve en flysimulator, så var det vigtigt for mig, at selve cockpittet var livagtigt. Og det er lige præcis, hvad tilfældet er her. Denne F16-simulator er udstyret med en tro kopi af et ægte F16-cockpit inkl. de rigtige knapper osv.

Under ”flyvningen” bliver du guidet af en instruktør, så du ikke ender med at rive håret af dig selv i frustration over det manglende kendskab til de mange knapper i cockpittet. Flyver du med en ven, kan I kæmpe mod hinanden ved at skyde fra F16-simulatoren – en mega sej feature! Lidt ligesom at spille Battlefield og lignende krigsspil.

Ved du godt, at du kan prøve en F16-simulator hos DuGlemmerDetAldrig? Læs mere her

Helikopter-simulator

IK4A5797 - 2015-10-03 at 15-34-38Er du ikke den store fan af F16-fly, men har derimod en forkærlighed for helikoptere? Bare rolig, der findes også en simulator til dig. Hos YouFly i Århus eller Roskilde er det muligt at prøve kræfter med en Robinson 22 helikopter-simulator. Denne simulator bliver i høj grad brugt af kommende og nuværende piloter til at finpudse ”helikopterformen”.

Hvis du virkelig vil udfordre dig selv med denne helikopter-simulator, så skal du forsøge at holde helikopteren helt stille i luften. Jeg tror, at det er en fordel at have spillet meget computer og PlayStation, hvis du gerne vil lykkedes med denne udfordring som ”ikke-pilot”. Jeg ved det ikke, men måske du burde afprøve min tese?

Det er i øvrigt værd at vide, at simulatoren er udstyret med tre skærme, der hver især måler 200×150 cm.

B747 Flysimulator

Har du nogensinde drømt om at være pilot på en Boeing 747? B747 kaldes populært for en jumbojet og er udstyret med fire motorer. Og lige præcis denne type fly kan du prøve i en simulator. Så vidt jeg ved, kan du ikke prøve en B747 simulator i Danmark. Dog skal du ikke længere end til Frankfurt i Tyskland for at udleve drømmen.

Hvis du gerne vil vide, hvordan sådan en simulator kan se ud, så tjek lige videoen herunder. Var der nogen som sagde skræmmende realistisk?

Flysimulatorer er en stor del af pilotuddannelsen

Flysimulatorer er ikke kun lavet for at tilgodese os legesyge sjæles behov for sjov og spas. De er først og fremmest lavet for at uddanne nye og nuværende piloter til at blive bedre til at flyve. Flysimulatorer fylder en meget stor del af pilotuddannelsen, da det giver værdifuld og praktisk erfaring, inden piloten skal op i et ægte fly.

Hvad koster det at blive pilot?

Som du måske ved, så er pilotuddannelsen selvfinansieret. Det betyder, at du selv skal betale for den – og det kan godt løbe op. Som udgangspunkt koster det fra 700.000 kr. og op til 1.200.000 kr*. Dog er der mulighed for at søge en række legater og lignende, som kan gøre det ”billigere” at uddanne sig som pilot. For de interesserede er uddannelsen SU-berettiget.

Læs mere om pilotuddannelsen hos UddannelsesGuiden.

*UddannelsesGuiden skriver, at uddannelsen koster mellem 600.000 kr. og 800.000 kr. Jeg fandt dog flere steder på internettet, hvor prisen blev angivet til at være væsenligt højere.

Avatar
Mit navn er Simon, og jeg arbejder med marketing hos DuGlemmerDetAldrig. Jeg er stor fan af oplevelser. Især dem der inkluderer adrenalin, outdoor, wellness og selvfølgelig cykling som den "cykelfreak" jeg er!