Gourmet og Casino – Min aften på Hotel Royal

 

Vidste du, at du kan opleve en flig af Las Vegas lige midt i Aarhus? Vores glade kunde, Nanna Navntoft fortæller her om sin aften med Gourmet og Casino på Hotel Royal i Aarhus. 

 

Denne aften blev mit første møde med to ting, jeg aldrig havde prøvet før; en 9-retters gourmetmiddag og en efterfølgende tur på Aarhus’ fineste hotel og casino, Hotel Royal.


Hotelophold i Danmark, Sverige og Tyskland

Leder du efter et hotelophold i Danmark, Sverige eller Tyskland? Hvis du gør, skal du vide, vi hos DuGlemmerDetAldrig har nogle af de bedste tilbud lige nu. Du kan bl.a. få gode priser på Ystad Saltsjöbad og Hotel Thinggaard.

Se tilbud på hotelophold


Efter fem måneder med speciale og i alt fem års studier havde min kæreste givet mig en oplevelse som belønning – en aften i gourmetens tegn.

 

Vi ankom til Hotel Royal en kold fredag aften. Hotellet emmede af varme og imødekommenhed, så der var lagt i kakkelovnen til en skøn aften. Vi blev ført op til hotellets restaurant Queens Garden, hvor middagen skulle foregå. I den allerede velbesøgte restaurant stod tjener og bord klar, da vi ankom. Vi sad under restaurantens store træ, hvor vi gennem restaurantens glastag havde en fantastisk udsigt til himlen.

 

 

Tjeneren Daniel var hurtigt over os, og lad mig sige med det samme; han var rigtig god ved os. Hele aftenen guidede han os igennem de 9 forskellige retter og dertil sørgede han for fantastisk vin i rigelige mængder.

 

Vi lagde ud med bobler og snacks, inden 3 forretter kom på bordet. Konceptet mindede om tapas-anretninger, og den første del var med den bedste krabbesalat, jeg nogensinde har smagt. Dertil serverede de svine-porreterrine og rørt, røget laksetatar. Mums!

 

Hovedretten bød på 3 serveringer med sprængt kalvebryst, fransk majskylling med havtorn og grønt samt mit første bekendtskab med stegt multe. Allerede her var min kæreste og jeg rigtig godt kørende med en bombe af smagsindtryk og gode vine.

 

 

3 desserter

De 3 desserter så jeg meget frem til og lad mig sige, at de alle levede op til de høje forventninger, der efterhånden var blevet opbygger oven på de lækre forretter og hovedretter. Vi fik to forskellige oste fra Arla Unika med kvædepaté, krydderkage med hybencreme og æbler samt den lækreste vaniljeiscreme med romsyltede bær.

 

Oven på de 9 retter og rigeligt med vin var jeg og min kæreste klar på jagten efter den store gevinst i hotellets casino. Min kæreste havde hurtigt introduceret mig til BlackJack, inden vi tog afsted, så jeg havde en idé om, hvad de forskellige spil gik ud på. Vi prøvede forskellige spil, og det var faktisk sjovt, men også lidt nervepirrende for første gang at ‘gamble’ med jetoner. Jagten på den store gevinst må vi dog vente med til næste gang! Det blev ikke til det store økonomiske overskud i denne omgang, men kæmpe overskud på oplevelseskontoen. Vi havde en fantastisk aften, som jeg aldrig vil glemme.

Nanna Cathrine Jensen
Jeg arbejder med at sprede de gode oplevelseshistorier hos DuGlemmerDetAldrig. Vi har alle fortjent uforglemmelige oplevelser - gennem historier og guides gør jeg det nemmere at komme afsted :)