Babyshower gave – Få vores 5 forslag

Selvom fænomenet med babyshowers stadig er relativt nyt i Danmark, så har jeg altså efterhånden været til flere, end jeg lige vil indrømme i min barnløse alder. Og hver gang ender jeg med det samme problem. For hvad i alverden giver man lige sin veninde (se gaveideer til veninden her) eller søster i babyshower gave? Problemet er størst, når det ikke er hendes første barn. Så har hun jo faktisk allerede langt de fleste ”store” ting, så dem behøver man ligesom ikke give hende igen.

Og hvis din omgangskreds minder bare det mindste om min (og de fleste andres), så kommer hun til at drukne i babytøj, bamser og miljøvenligt legetøj.

Så måske skulle du give moren en gave, i stedet for barnet?
Det er trods alt hende, der har fortjent allermest forkælelse i den periode – og nok også hende, der trænger mest til det (uanset hvor hårdt, faren synes, det er).

Her får du mine fem bedste bud på en babyshower gave, der gør moren glad.


Hvad er babyshower?

Et babyshower er en fest, der har til formål at fejre graviditeten og det nye liv, der venter. Festen bliver organiseret af den gravides veninder og handler primært om at forkæle og hygge om den kommende mor.


Husk vi har over 300 forskellige oplevelser til babyshower gave

babyshower

Hos DuGlemmerDetAldrig kan vi tilbyde meget mere end de fem bud på en babyshower gave som du ser herunder. Vi har nemlig over 300 forskellige oplevelser, der alle er velegnet som gave.

Vil du gerne se hele udvalget?

Så klikker du bare her


babyshower-gave-graviditetsmassage

Graviditetsmassage

En graviditetsmassage er helt oplagt til den kommende mor. Det er hårdt at bære rundt på sådan et lille menneske i så lang tid, så jeg er sikker på, hun ville sætte pris på at få løsnet op for spændingerne og masseret sin ømme krop. En graviditetsmassage er ikke helt det samme som en almindelig massage, så du kan ikke bare give et gavekort til en almindelig massage. Der skal jo være plads til maven, mens hun ligger der, så det er sikrest at købe det, de selv kalder en graviditetsmassage. Så undgår du, at der kommer en glad gravid ud og bliver skuffet, når hun ikke kan få sin massage alligevel.

Du kan finde en lækker graviditetsmassage inkl. ansigtsbehandling og snacks lige her.

 

babyshower-gave-chokoladesmagning

Chokoladesmagning

Det er min erfaring, at gravide ret ofte bliver ekstra glade for søde sager – og af en eller anden grund er det tit chokolade. Men, og det kender jeg da selv, man kan godt få lidt dårlig samvittighed, når man ene mand har kværnet en plade Marabou på en aften. Vil du alligevel hjælpe hende til at få stillet ”sulten”, så vil jeg foreslå, at du sender hende på chokoladesmagning. Det er nemlig mere legitimt at spise en hel masse, når man er til en smagning, så der kan man spise lækker chokolade uden dårlig samvittighed. Alternativt kan du tage med hende på flødebollekursus og få en hyggelig dag ud af at lære at lave flødeboller. Så er hun også forberedt til, når der er børnefødselsdag.

Se vores udvalg af chokoladesmagninger her.

 

babyshower-gave-spa

Spadag

Et babyshower handler jo dybest set om at forkæle den kommende mor og fejre den lille baby. Egentlig kan man vel se det som en slags baby-polterabend – bare med væsentligt mindre alkohol og færre vilde aktiviteter, men derimod mere kage og hygge. Hvis du godt kunne tænke dig at forlænge den hygge (og måske kage?), så kunne du give hende en spadag i babyshower gave, måske for jer to? Jeg ved, både min veninde og søster ville have elsket en hel dag med forkælelse, tøsesnak og afslapning. Vi tilbyder spadage til 250 kr. og opefter, så der skulle gerne være noget til de fleste budgetter. Har du lidt ekstra at gøre med, kunne du kombinere det med en lækker brunch eller frokost, så I får ekstra meget venindetid sammen.

 

babyshower-gave-ophold

Ophold

Chancen for, at parforholdet er blevet en lille smule forsømt i sidste del af graviditeten, er nok ret stor. I hvert fald kan I nok være sikre på, at det første stykke tid af barnets liv, bliver der ikke særlig meget tid og overskud til romantiske get-aways, middage i stearinlysets skær eller hvad man nu ellers er til. Så hvorfor ikke hjælpe den kommende mor og far til at få fyldt romantik-kontoen op og slappe af og nyde hinandens selskab? Afhængigt af dit budget kan du jo vælge at gå sammen med nogle andre om at give de vordende forældre et ophold sammen – om det så skal være gourmet, wellness eller noget helt andet, kommer an på parrets interesser, men du kan næsten ikke gå galt i byen med et wellnessophold.

Du kan finde lidt inspiration (og måske det helt rigtige ophold) lige her.

 

babyshower-gave-gavekurv

Personlig gavekurv

Da min veninde fik sit første barn, var hendes kæreste meget væk i forbindelse med arbejdet. Jeg kunne godt se, at hun nok ikke ville få sindssygt meget tid til sig selv, når hun ville være meget alene med en lille nyfødt dreng, og det, syntes jeg, var synd. For man har jo ikke særlig meget lyst til at tage ud og være social, når man ikke har fået vasket hår i fem dage og har rander under øjnene, men heller ingen tid til et bad eller avanceret makeup. Oven i det er der rigtig mange, som bliver i lidt dårligt humør, når de ikke har mulighed for at gøre noget ud af sig selv.

 

Så jeg gav hende en lille gavekurv med ting og sager, som hurtigt lige kunne kvikke hende op – forskellige cremer, sæber osv., som jeg vidste, hun var vild med. Men den helt store vinder var åbenbart den tørshampoo, der lå i gavekurven – så sent som i forgårs fik jeg en taknemmelig snap med besked om, at den havde reddet hendes dag flere gange. Så hvis du ikke helt er klar til at give hende en oplevelse, så vil jeg foreslå dig at bruge tid på at finde en masse små personlige gaver, som kan hjælpe hende og gøre det lidt lettere for hende i dagene efter, babyen er kommet, og hverdagen har sat ind. Find en fin gavekurv eller æske i f.eks. Søstrene Grene og fyld den med ting, du ved, hun sætter pris på – f.eks. hendes favoritcreme, yndlingsslik eller dejlige, bløde hyggesokker.

 

Del dine forslag til en babyshower gave

Det var mine fem bud på en babyshower gave. Har du andre forslag eller har du måske selv været den heldige modtager af en rigtig god babyshower gave? Så må du meget gerne dele det i kommentarfeltet herunder :)

Nanna Cathrine Jensen
Jeg arbejder med at sprede de gode oplevelseshistorier hos DuGlemmerDetAldrig. Vi har alle fortjent uforglemmelige oplevelser - gennem historier og guides gør jeg det nemmere at komme afsted :)