5 kroophold på Fyn

Selvom kroerne gemmer på nostalgiske minder om den gang, hvor posten vinkede til lokalbefolkningen på vej ud med dagens breve og aviser, og bønderne satte gule neg i stakke på en bagende varm sommerdag, er det moderne islæt dog ikke til at overse.

Et kroophold på Fyn er ikke en dårlig deal. Tværtimod. Kroerne ligger ofte i naturskønne omgivelser, hvor udsigten imponerer og indbyder til, at du træder ud i den. I krostuen serveres moderne mad, og det er ikke sjældent, at det er gourmetkokke, som står bag gryderne for at hæve serveringerne til et højt niveau.

Vil du udforske de fynske landskaber, de lokale specialiteter og den gode gastronomi, så er et kroophold på Fyn et godt udgangspunkt. I denne guide har vi fundet 5 kroophold til dig, og nederst på siden giver vi dig inspiration til, hvad du kan opleve under dit besøg på Danmarks største ø.

 

Vis mig alle kroophold

 

Tag på kroophold på Fyn

Nyd et kroophold på Fyn.

Kroerne har en central placering i danmarkshistorien. En placering, der rent fysisk manifesterer sig, når du kører ud i landet, for over alt dukker smukke, gamle kroer op. De ligger der og minder os om en svunden tid, giver os en bid af historien – og så alligevel ikke.

For, hvor kroerne en gang var ens betydende med mormormad og små værelser til travle landevejsfarende, er de i dag lækre og moderne overnatningssteder, der flere steder serverer mad på michelinniveau. Det er derfor ren selvforkælelse med et kroophold på Fyn, og trænger du til at slappe af, er det bestemt en mulighed at søge mod kroerne.

Her i den rolige natur, men stadig tæt på byernes bankende kulturliv, får du en kombination af romantisk idyl og topmoderne bekvemmelighed.

Herunder har vi fundet 5 tilbud på kroophold på Fyn.

Rigtig god fornøjelse!

 

1. Munkebo Kro

📍Adresse: Fjordvej 56, 5330 Munkebo

Oplev Kerteminde med et kroophold på Fyn.

Perlegruset lyser gårdspladsen op foran Munkebo Kro og knitrer stille under skosålerne, når fødderne bevæger sig hen over det. De hvide bygninger rejser sig, hvor gruset ender og spejler sig stille i Kertinge Nor, der blå og blank breder sig foran kroen.

Munkebo Kro har i 200 år været et centralt mødested for rejsende på Fyn, der tog på kroophold ved Kerteminde, og selv i dag samles man her for at spise den gode mad, nyde udsigten og slappe af.

I restauranten serveres de klassiske kroretter og moderne fortolkninger, så der både bliver plads til nostalgi og nytænkning.

 

LÆS OGSÅ: Tag på weekendophold på Fyn

 

2. Falsled Kro

📍 Adresse: Assensvej 513, 5642 Millinge

Et kroophold på Fyn med gourmet i særklasse.

Tæt på Assens får du et kroophold på Fyn, som folk fra både ind- og udland kører langt for at opleve. Køkkenet på Falsled Kro er kendt kilometerlangt fra den romantiske plet i det sydfynske øhav, hvor de hvide bindingsværksbygninger danner rammen om nogle af de største gourmetoplevelser i Danmark.

Til kroen hører en køkkenhaven på 1000 m2, og i denne have henter kokkene størstedelen af det grønt, der serveres i restauranten – resten købes af lokale producenter. Det er fra jord til bord-tanken, der dyrkes her, og på en lækker og raffineret måde serveres med overskud og imødekommenhed.

 

3. Hotel Troense

📍 Adresse: Strandgade 5, 5700 Svendborg

I idylliske rammer åbner Hotel Troense dørene til et kroophold på Fyn ved Svendborg.

Til den ene side strækker Svendborgsund sig som et blåt bælte og til den anden side vokser små, skæve stræder med hyggelige huse frem. Det er midt i dette smørhul, at Hotel Troense åbner dørene for dig til et kroophold på Fyn ved Svendborg.

Troense er en gammel skipperby, og i hotellets restaurant føres den arv videre, når den friske fisk fylder på menukortet. Maden serveres med udsigt over Troense Havn og Svendborgsund, og når sommersolen lader sine spinkle stråler lande på hotellet, er det muligt at spise på terrassen og dermed nyde udsigten fra første parket.

 

4. Næsbylund Kro

📍 Adresse: Bogensevej 105, 5270 Odense

Oplev H.C. Andersen fødeby når du lægger vejen forbi Odense til et kroophold på Fyn.

På Næsbylund Kro kan du trække dig tilbage og nyde roen i naturen med et kropophold på Fyn samtidig med, at du kun er 4 kilometer fra Odenses pulserende bymidte. Her kan du kombinere den afslappede feriestil med gåture i Ådalen, skovene og et besøg ved Carolinekilden, lige som du også kan søge mod Odense for at opleve de seværdigheder, byen byder på.

 

LÆS OGSÅ: Aktiviteter & oplevelser i Odense

 

I Odense kan du gå på opdagelse i H.C. Andersens fødeby og udforske det hyggelige bymiljø og de mange seværdigheder. Den søde tand kan tilfredsstilles hos Odense Chokoladehus, og på Eydes Gastro Pub mødes de lokale til hyggesnak og lækker brunch.

 

5. Brobyværk Kro

📍 Adresse: Marsk Billesvej 15, 5672 Broby

Brobyværk Kro er kendt for sin gastronomi.

På samme måde som Odense Å livligt glider gennem haven bag Brobyværk Kro, er gæsterne strømmet gennem krostuerne siden 1645. Stedet har derfor en lang historie bag sig, men løbende restaurering har båret Brobyværk Kro ind i en moderne tidsalder, så du bliver mødt af de faciliteter, der er behov for, når du tager du er på kroophold på Fyn.

Brobyværk Kro er kendt for sit store vinkort og den gode kromad, der serveres i restauranten, og både lokale og udefrakommende er enige om, at her får du et kroophold på Fyn med gourmet, der er værd at køre efter.

 

Oplev Fyn med et kroophold

Fra bridgewalking til H. C. Andersens Odense. Fyn er fuld af oplevelser.

Det er svært at lade snakken falde på Fyn uden, at den også automatisk drejes ind på H.C. Andersen. For det er jo her, at den verdenskendte digter er født og har fundet inspiration til mange af sine eventyr. Du kan selvfølgelig vælge at gå i digterens fodspor under dit kroophold på Fyn og besøge Odense, hvor H.C. Andersens hus ligger, men der er også mange andre oplevelser, du kan prøve.

 

LÆS OGSÅ: Oplevelser på Fyn for hele familien

 

På Fyn finder du mange historiske købstæder, hvor hyggelige gader med bindingsværkshuse og stråtækte tage ligger tæt side om side og er indbydende at gå på opdagelse i. Her vokser kulturelle bycentre frem, smukke torvepladser samler de lokale og de mange havnebyer er særligt om sommeren livlige mødesteder. Her kan du betragte lystsejlerne, der lydløst glider rundt på havet med de hvide sejl blafrende mod sommerhimlen, og er du heldig, dykker et marsvin måske op til overfladen.

 

Lokale gourmetoplevelser

Smag de lokale delikatesser.

Et kroophold på Fyn byder også på gourmet af høj kvalitet, og særligt fylder de lokale specialiteter meget i landskabet. Langs landevejene kan du stoppe ved lokale gårde for at købe specialiteter eller råvarer i sæson, og specielt ærter, asparges og æbler er nogle af de ting, der er særlige kendetegn for Fyn.

Rygeost og god øl, som de for eksempel laver på Gundestrup Mejeri, er også fynske klassikere, selvom brunsvigeren nok er den spise, der står fynboernes hjerter nærmest. Tager du på kroophold på Fyn med børn, vil de nok blive glade for sådan et stykke friskbagt brunsviger, der kan fås hos alle bagere.

 

LÆS OGSÅ: Lokale specialiteter – Rundvisning på Nyborg Destilleri

 

Foruden sine kroer er Fyn også kendt for sine mange slotte og herregårde, og foretrækker du at overnatte i gemakker med højt til loftet, kan det lade sig at gøre på både Broholm Slot og Skrøbelev Gods. Du kan også nøjes med et dagsbesøg på Valdemars Slot eller Egeskov Slot, der begge er åbent for offentligheden, og hvor der venter oplevelser til både børn og voksne.

 

10 ting du kan opleve på dit kroophold på Fyn

1. Bridgewalking på den gamle Lillebæltsbro

2. Lækkerierne hos Odense Chokoladehus

3. Hvalsafari på udkig efter marsvin

4. Odense Zoo

5. Lokale specialiteter som brunsviger, rygeost & god øl

6. H.C. Andersens hus i Odense

7. Egeskov Slot

8. Den Fynske Landsby

9. Vægternes aftentur i Faaborg

10. Valdemars Slot

 

De gode tilbud på kroophold på Fyn

Fandt du et godt tilbud på et kroophold på Fyn?

Vi håber, at du efter at have læst vores guide har fået inspiration til, hvor på Fyn du vil på kroophold. Vi har samlet et bredt udvalg af forskellige ophold, der viser, hvor stor variationen er, når det gælder gode tilbud på kroophold på Fyn.

Derfor har vi både præsenteret dig for kroophold med gourmet, med natur, romantik og storbyliv, men fælles for alle opholdene er den afslappende stemning. Det er nemlig den, der er essensen af et ophold. At du kommer væk fra hverdagen, ud for at opleve noget, samler frisk energi og derefter kan vende hjem med nye idéer.

Én ting er, hvad du kan opleve på dit kroophold, en anden ting er, hvad det skal koste at komme på sådan et getaway. Det er jo helt op til dig, men vi har i guiden her forsøgt at ramme et bredt udgangspunkt, der både har givet plads til de billige kroophold på Fyn og dem, der koster lidt mere. Vi håber derfor, at du finder det ophold, der passer bedst til dig.

Du kan se hele vores udvalg af kroophold herunder.

 

Vis mig alle kroophold

 

Avatar
Jeg hedder Christine, og det er mig, der sætter ord på alle oplevelserne. Når jeg ikke tryller ved tastaturet, har jeg fingrene dybt begravet i den jyske muld hjemme i køkkenhaven eller også er jeg på vej ud på eventyr et sted i verden.