Landmændene er så småt begyndt at køre maskinerne i stilling, og tager man et stykke uden for byerne, kan man se, hvordan plovfurerne vendes, markstenene fjernes og mågerne kredser som sultne gribbe efter traktorerne på jagt efter mad. Sølvblinkene fra vingerne vikler sig ind i diset og sender blanke skær gennem luften. Det myldrer frem fra den mørkebrune jord. Agerhønsene pisker over de knoldede toppe, som gjaldt det deres liv, høge dukker op på jagt efter mus og langs markskel lusker kattene i håbet om at få del i festmåltidet. Småfuglene står for musikken, og solsorten begynder, allerede før solen står op at stemme sit instrument for at jage os ud af fjerene: dagene bliver lysere og længere – op, op, op!

Sådan er det, når de første forårsdage er på vej med klart vejr, blå himmel og en spinkel, hvid solstråle, der slipper igennem vinduerne og forsøger at lokke grå kontormus udenfor. Frosten har endnu ikke helt givet slip derude, og vandpytterne ligger endnu med et tyndt lag is på. Fodsporene i græsset bliver også stadig hængende som aftryk i frosten, når man går gennem haven om morgenen, men det begynder alligevel at lugte lidt af forår derude.

Det er på sådan en klar dag, hvor lyset bryder igennem frosten for første gang, at jeg skal mødes med Karen Thingstrup. Friluftsvejleder fra Karpenhøj Naturcenter. Vi skal snakke om naturen, om foråret, om at lave bål og gå på opdagelse derude i det vilde.

Fra Noma til Mols

Det er godt og vel ved at være 15 år siden, at interessen for den nordiske mad begyndte at sprede sig som ringe i havene omkring os, og efterhånden nåede ud i de fjerneste afkroge af kongeriget og derefter videre ud i den store verden omkring os. Det var et opgør med den færdigproducerede mad og et opråb for at vende tilbage til naturen og naturligheden. Vi skulle spise det, der var i sæson, det skulle være dyrket i lokalområdet og det skulle være dyrket økologisk. Mange rynkede på næsen, og mente ikke, at myrer og havtorn nødvendigvis var noget, der skulle på den ugentlige madplan, men som tiden gik, fik den nordiske mad alligevel en plads på de danske spiseborde. Efterhånden var det ikke nok kun at få de naturlige, gode råvarer ind i køkkenet, så stille og roligt begyndte danskerne at rykke ud i naturen for at se, hvor den mad de spiste, egentlig kom fra.

Når vi tager ud i naturen for at finde ud af, hvad den er for en størrelse, lærer vi ikke kun, hvor maden kommer fra. Vi oplever også dufte, lyde – eller mangel på lyde – når vi tager derud. Vi mærker vinden på kinden, at græsset er fløjlsblødt, at kornet stikker, selvom det ser silkefint ud, og at det kan være svært at holde fingrene fra en gul blævresvamp, som lyser op på træernes grene. Vores sanser bliver skærpet i naturen, siger Karen, og pludselig skal vi ikke koncentrere os længere, men kan koble af og nyde de indtryk, naturen kaster imod os. Vi kommer til at opleve, hvordan vi finder en nærhed i naturen, som vi ikke kan finde andre steder, og at der automatisk opstår et fællesskab mellem de mennesker, som mødes i naturen. Et fællesskab omkring at lave et bål eller bare det at være sammen om at se solen gå ned over Mols Bjerge.

Jord under neglene

Det er blandt andet det, Karen og hendes kollegaer på Karpenhøj Naturcenter gerne vil give videre: oplevelsen af nærvær og fællesskab med naturen som udgangspunkt.

Det er blandt andet det, Karen og hendes kollegaer på Karpenhøj Naturcenter gerne vil give videre: oplevelsen af nærvær og fællesskab med naturen som udgangspunkt.

Karen Thingstrup, Karpenhøj Friluftscenter

Vores bedstemødre var en generation, der følte en stor forpligtelse over for den natur, som omgav dem, og de levede i høj grad bæredygtigt, som vi kalder det i dag, måske endda uden at være klar over det. I dag er bæredygtighed blevet en trend eller måske lige frem en luksusting, hvor man har ”råd” til at tage de ”rigtige” valg, men for Karens bedstemor og min bedstemor blev de bæredygtige valg set i et økonomisk perspektiv. Alt skulle udnyttes, bruges og genbruges. Det var en tid, hvor der ikke var noget, der hed madspild, for vores bedstemødre havde selv dyrket grøntsagerne, bagt brødet og slagtet hønsene – blev det ikke brugt, ville det være spildt arbejde. De vidste en masse om naturen, fordi de levede med den og af den, og netop derfor brugte de naturen på en anden måde, end vi gør i dag. Det er blandt andet den viden og læring om naturen, som Karpenhøj Naturcenter formidler.

Her skabes der nemlig en tillidsfuld ramme, hvor man kan udforske naturen fra. At føle græsset mellem hænderne, varmen fra bålet eller regnens soppen under støvlerne. Naturen bliver en modpol til det digitale, og det bæredygtige naturvalg er i dag en mulighed for at koble af, være analogt sammen med andre og at have tingene i hænderne. Naturen giver os en mulighed for nærhed mellem mennesker.

Kickstart friluftssæsonen... 
...med et besøg på Karpenhøj Friluftscenter til en vildmarksgourmet eller en vildmarksbrunch. Det er også her, du får den bedste mad på cykelturen.

Hvorfor blive inde når alt håb er ude?

Har du set det skilt? Spørger Karen, og det har jeg, for det er et skilt, der er blevet delt igen og igen på Instagram, og selvom både Karen og jeg er enige om, at teksten, der står på det skilt, nok er lidt klichéfuld, er det svært ikke at trække på smilebåndet over det: Hvorfor blive inde når alt håb er ude?

Men hvad skal vi lave ude? Hvor finder vi det håb, som skiltet siger, er derude et sted, og har vi overhovedet brug for det? Karen bruger mange timer ude hver dag, også mange flere timer end de fleste af os andre gør, og hun har lagt mærke til, at hendes tilgang til at være i naturen også har ændret sig. Hun er blevet arbejdsskadet. Det sker jo, når man er meget i naturen, at man får en brugstilgang til den, og det er præcis det, der er sket for Karen. Naturen er ikke længere kun den smukke udsigt, den rummer flere muligheder, så derfor kigger hun nedad, når hun går ture. På jagt efter mad. Hun kigger i grøftekanter, i skel og i skovbunde. Hvad gemmer sig her? Salturt ved stranden og spiselige blomster og ukrudt længere inde i landet. Men sådan bliver det måske ikke ved med at være for en af de ting, man også oplever, hvis man opholder sig meget ude i naturen, er, at den forandrer sig. Vintrene bliver længere og mildere, somrene kortere, koldere og vådere, og Karen ser det helt tæt på, når hun går rundt derude, og det er svært ikke at blive bekymret, for udviklingen går kraftigt nedad. Sommer og vinter bliver udlignet, og det bliver langsomt sværere og sværere at opleve de kontraster i årstiderne, som ellers altid har været en del af vores natur. Og kultur.

Det er et tab for os som mennesker, at vi mister forskelligheden i årstidernes foranderlighed.

Karen Thingstrup., Karpenhøj Friluftscenter

Når vi ikke mærker kontrasterne, mister vi også de muligheder og oplevelser, som årstiderne burde give os, forklarer Karen. Vinteren giver os ikke længere oplevelser med kælketure og iglobygning, sommeren giver os ikke de lange, varme aftener, som vi skal tære på i løbet af vinteren, når mørket sænker sig over os det meste af dagen. Vi får også snegle og andet utøj, som spiser vores grøntsager, fordi de kan overvintre, og hos landmændene og i køkkenhaverne forskydes vækstsæsoner eller afgrøder drukner i massive regnmængder. Så man får vitterligt lyst til at blive inde, for alt håb er vel ude. Eller hvad?

Nej, så er det netop, at man skal gå ud i naturen. Lære noget om den. Forsøge at hjælpe den lidt på vej, tænke over de valg, man tager, og selvom man ikke kan gøre alt, kan alle gøre en lille smule. Derfor italesætter Karen også bæredygtigheden, når folk møder op til en vildmarksgourmet. Lærer folk, at komposten er et hit eller hvordan man fyrer hensigtsmæssigt op i et bålovnen, så brændet og varmen udnyttes på den bedste måde. De bæredygtige valg italesættes når det giver mening, for ingen kan som sagt gøre alt, og i sidste ende handler det jo om at ændre vaner lidt af gangen.

Alt håb er ude – det handler bare om, hvordan man ser på det…

Fra dårligt indeklima til godt udeklima

Fra dårligt indeklima til et sundt udeklima. Sådan siger vi tit på Karpenhøj. Vi fjerner folk fra deres vante indeklima og sætter dem i nogle nye, sunde rammer i naturen.

Karen Thingstrup, Karpenhøj Friluftscenter

Der er mange gode muligheder for at skabe, udvide og finde de sunde rammer på Karpenhøj Naturcenter, for stedet ligger midt i Nationalpark Mols Bjerge med den smukkeste udsigt over det blå vand, de grønne bakker og den mørke skov. I området finder du alt fra strand, til hede, nåleskov og løvskov og det er netop mangfoldigheden i naturen, som Karen mener, er med til at skabe det gode udeklima. For når du går rundt i området, drages du også af spændingen ved at opdage, hvad der gemmer sig bag den næste bakketop og for hvert højdedrag, du passerer, venter der en ny overraskelse. Mols Bjerge rummer det hele, og med sine store vidder og mange udsigtssteder, løftes man konstant et skridt tættere på naturen og historien. Stedet er nemlig skabt af istiden, og Mols Bjerge er en afstøbning af den tid, så når du bevæger dig rundt mellem bjergene derude, er det tydeligt at se, hvordan isen er blevet skubbet frem, er stoppet, smeltet og løbet tilbage. Det er historien om Danmark, der kastes lige i hovedet på dig. Rå, vild, smuk og barsk. Lige til at tage et billede af.

”Jeg gør det da også selv – tænker i snaps og instabilleder”

Måske er det sværeste ved at kaste sig ud i friluftslivet at turde ”misse out”. FOMO. Fear of missing out. I en tid, hvor vi konstant kan være online, er det for nogle skræmmende at logge af, også selvom det kun er for et par timer – for tænk, hvis man gik glip af noget! Men vi skal vælge at gå glip af noget. Turde gå glip af digitalt samvær til fordel for analogt nærvær i naturen. Men det er ikke så nemt, for naturen kan byde på dårligt vejr, beskidte støvler og jord under neglene. Ikke nødvendigvis noget, vi har lyst til! Men det er en risiko, man må løbe, når man tager derud. Det ubehagelige. Det er nemlig også en del af naturen.

Vi er nødt til at skabe et fysisk ubehag for os selv, for vi er alt for vant til komfort, og derfor bliver vi hurtigt utilfredse. Det skal hele tiden være vildere, bedre, højere. Vi må tvinge os selv til at cykle i modvind i regnvejr eller turde booke en brunch i frostvejr – altså opstille mere eller mindre kunstige benspænd og udfordringer for os selv. Det er nemlig her, det giver meningen at rykke sammen, her man føler nærvær og sammenhold i ubehaget, når det regner eller fryser.

Karen Thingstrup

Vi har skabt os selv en hverdag, hvor det fysiske ubehag og strabadserne mangler, men Karen mener, at det er vigtigt, at vi sætter os selv i situationer, hvor vi mærker det fysiske ubehag, for det giver os mulighed for at mærke lykke og nærvær, når vi kommer igennem det. Vi lærer at nyde mere, når vi har mærket ubehaget. Det varme bad efter en cykeltur, hvor regnen gjorde dig gennemblødt eller en kop varm kakao efter en tur i modvind med hagl og frost i luften.

Vi er blevet alt for gode til at blive inde, fordi vi ikke orker udfordringerne i naturen, fordi naturen ikke altid passer ind i vores feed på Instagram. Jeg gør det da også selv, tænker i snaps og instagrambilleder, siger Karen, og fortæller om nogle af de ting, hun har forsøgt at indkapsle i billeder. Og netop forsøgt for det er ikke altid muligt at indfange den følelse, man har i det øjeblik, man oplever noget. Karens største naturoplevelse var efter julefrokosten på Karpenhøj Naturcenter tilbage i december, hvor hun og en kollega efter festen sov under åben himmel i minus 3 graders frost. Det var stjerneklart og vindstille, og da Karen vågnede næste morgen med frost på soveposen og i græsset ved siden af, var det til synet af lyset, der brød igennem horisonten over havet ved Mols Bjerge. Det var en magisk oplevelse, siger hun. At ligge der helt blottet, midt i naturen og med næsen vendt mod solopgangen. Hun tog et par billeder af det men følelsen af magi, lader sig ikke altid fange med en linse. Den skal mærkes.

Flagermuslygterne er for hyggens skyld

Så, hvordan gør man? Kommer ud i naturen, mærker ubehaget og vender det til noget fedt? Ifølge Karen er det vigtigste, at vi dropper vores høje forventninger, for vi kan ikke kræve aha-oplevelser hver gang, vi bevæger os ud i naturen. Tænk simpelt og så bare gør det, siger hun. Flagermuslygterne, bålgryder fra friluftsbutikken og skindene er hyggelige, og de sætter den helt rigtige stemning, men de er jo ikke nødvendige. Drop udstyret og iscenesættelsen af naturen og kom afsted. Køb regntøjet i trælasten og uldundertøjet i Føtex for det behøver hverken at være dyrt eller tage lang tid – en time i skoven med hulebyggeri eller en gåtur ved stranden for at finde skaller, det er også naturoplevelser. Hvis man starter i det små, tager på tur sammen med andre og fjerner de små æstetiske benspænd, man sætter op for sig selv, så er man godt på vej, minder Karen mig om.

På Karpenhøj Naturcenter har Karen allerede fjernet de benspænd, og hun har også fundet skind og flagermuslygter frem, sat cowboykaffen over på bålet og skabt en hyggelig ramme midt i Mols Bjerge. Det kan godt være, at ubehaget er godt at møde en gang imellem, så vi ikke gror helt fast som mos i skovbunden eller som lav på grenene, men selskabet med Karen og Karpenhøj er på ingen måde ubehageligt. Tværtimod. Det kunne faktisk ikke være mere nærværende.

3 gode råd til dig, der gerne vil mere ud

  1. Hold dig varm.
  2. Hold dig mæt.
  3. Hold dig tør.

Det er grundstenene i friluftslivet, men egentlig handler det mest om at bruge sin sunde fornuft. Synes du, det kan være svært at komme afsted? Så meld dig ind i friluftsgrupper og tag på tur med folk, der har masser af erfaring. På Facebook kan du finde ”Naturklub Mols Bjerge”, hvor forældre skiftes til at planlægge ture ud i naturen – det er ganske uforpligtende og et godt sted at starte.

Alle oplevelser hos Karpenhøj Friluftscenter