Overvejer du at tage på spaophold for første gang? Måske har du allerede booket, men er lidt i tvivl om, hvad du skal forvente, og hvordan man opfører sig på et spaophold?

Hele idéen med et spaophold er ren afslapning, og hvis du spekulerer det hele væk, så kan du ikke nyde det på samme måde.

Bare rolig – vi er her til at hjælpe. Alle er begyndere på et tidspunkt, og der findes heldigvis ingen dumme spørgsmål. Lad os se lidt på, hvad der foregår på sådan et spaophold, og hvad du skal overveje og være opmærksom på.

 

Hvad er spa?

Spa, kurbade og kursted bruges i flæng i forlængelse af hinanden.

Spa bliver defineret som et varmtvandsbassin til kropsmassage med kraftig vandcirkulation fra siderne og luftbobler fra bunden. Det er opkaldt efter den belgiske kurby Spa, hvor et af romertidens mange kurbade indrettedes ved stedets varme kilder.

Kurbad er et kursted med for eksempel varme kilder, mineralholdigt kildevand, slamholdigt mudder eller adgang til havbadning. Her søgte svagelige eller syge især tidligere behandling for gigtlidelser, fordøjelsesbesvær eller andre mindre alvorlige symptomer. (Kilde: Den Store Danske)

Ordene bruges i dag særligt om hoteller og wellness faciliteter med forskellige behandlinger i samme ånd som tidligere tiders spa og kurbad.

 

Hvilket ophold skal jeg vælge?

Der findes masser af forskellige oplevelser, der kan give dig en ægte spa-følelse.

Du kan vælge en enkelt behandling, som nok skal få velværen til at komme frem. Du kan også vælge et helt ophold på en weekend eller endnu længere, hvor du både får et lækkert hotelophold og en masse behandlinger og besøg i spaen.

Behandlinger til en enkelt afslapningsdag

Spaophold

 

Må børn komme i spa?

Måske vil I gerne afsted hele familien eller måske vil du gerne sikre dig, at din afslapning ikke bliver afbrudt af Benjamin på 5 år.

Mange steder har spaen åbent for alle, men der er også steder, hvor man skal være over 18 år for at komme ind. Husk at tjekke det, inden du booker, så du ikke bliver skuffet på den ene eller den anden måde.

 

Hvilke spabehandlinger kan jeg få?

Det varierer fra sted til sted hvilke spabehandlinger, du kan få. Men vi kan i hvertfald hjælpe dig med at gennemskue, hvad mulighederne betyder.

Et spahotel tilbyder ofte behandlinger som massage, scrubs, ansigtsbehandlinger, indpakninger og forskellige manicurer, som du kan tilkøbe både før afrejse og under dit ophold. De individuelle behandlinger er dog populære, og du er kun sikker på at få dem, du virkelig gerne vil have, hvis du undersøger mulighederne hjemmefra og booker, før du ankommer.

Derudover finder du en række spafaciliteter på de forskellige steder, og det er vigtigt, at du undersøger, om stedets muligheder er noget for dig, inden du booker dit ophold.

Spafaciliteter

Sauna

Der findes forskellige slags sauna, men fælles for dem alle er, at du her bliver varmet helt igennem. Den største forskel er, hvilken varmepåvirkning, du bliver udsat for.

Finsk sauna

Det her er en klassiker, og i en finsk sauna er du sikker på at kunne holde varmen. Typisk sidder man i et lille rum, som er opvarmet til mellem 70 og 100 grader (!). Der er forskellige temperaturer alt efter, hvor du er i rummet.

Infrarød sauna

Luften føles her ikke lige så varm som den finske sauna, men varmeeffekten er høj, når strålerne rammer huden. Den elektromagnetiske stråling, som er til stede i en infrarød sauna, er den samme type stråling som solen. Derfor varmer de dig helt op i dybden, hvilket giver øget blodcirkulation, løsner stive led og muskler, giver smertelindring og reducerer stress og træthed.

Saunagus

Saunagus er aromaterapi i en sauna. Ved saunagus gælder man vand eller is blandet med æteriske olier på saunaens glohede sten. Blandingen fordamper og spredes i rummet, hvor et håndklæde typisk bliver svunget for at give en større optagelse i kroppen. Effekten kan blandt andet være udrensning, forbedret immunforsvar og sænkning af blodtrykket.

Soft sauna

Her er noget for dig, der ikke bryder dig om høj varme. En soft sauna er en mild saune på 50-60 grader, som kombinerer saunaens og dampbadets fordele.

Mineralsauna

Her befinder du dig i et 40-50 grader varmt og tørt rum beriget med stærkt saltholdige mineraler. Når du indånder den saltholdige luft, opnår du terapeutiske effekter, som især har en positiv virkning på dine luftveje.

Spabade

Her er vi tilbage ved den helt grundlæggende definition af spa. Spabade er et varmtvandsbassin til kropsmassage med kraftig vandcirkulation fra siderne og luftbobler fra bunden. De varme temperaturer hjælper kroppen med at falde til ro.

Dampbade

Der findes forskellige dampbade, men det klassiske har op til 100 procent luftfugtighed, hvilket åbner hudens porer og hjælper huden med at udskille affaldsstoffer. Du kan finde særlige effekter i dampbade, som du kan læse om, der hvor du overvejer at booke dit ophold.

Bassiner

Du kan finde et hav af forskellige bassiner, som for eksempel udendørsbassin, vildmarksbad, jacuzzi, koldtvandsbassin og meget mere. De varierer alle, og det er værd at sætte sig godt ind i, hvilke der er tilgængelige, hvor du gerne vil hen.

Andre tilbud

På mange spahoteller er der mange andre tilbud, som er værd at overveje.

Måske er der en særligt god restaurant på hotellet, så du kan få kræset for din gastronomiske sans?

Måske er der et virkelig fedt træningsrum, så du kan træne løs og derefter slappe fuldstændig af i spabadene?

Måske tilbydes der yoga, så du kan slappe af både i krop og sind?

Mulighederne er mange, så husk at tjekke inden du booker.

 

Hvornår tager jeg badekåben på?

På de fleste spahoteller er der badekåbe og tøfler på værelset, så det er nemt og bekvemt for dig.

Du vil hurtigt se, at det nærmest er uniformen sådan et sted, så skift endelig på værelset, før du går ned til dine behandlinger eller til spaen.

På nogle hoteller må du have badekåben på alle steder i et vist tidsrum. Det står som regel på hotellets hjemmeside.

 

Er du klar til at tage afsted?

Læs også

Guide til Nordens bedste spahoteller

Læsetid: 21 min.

Alt om gastronomi og madoplevelser

Læsetid: 5 min.

Spaophold – Find de bedste ophold med spa her

Læsetid: 8 min.