De sidste mange år har der rullet en grøn bølge ind over Danmark, og hvor det i begyndelsen kun var små skvulp i strandkanten, der var tale om, har bølgen de sidste par år vokset sig større og kastet efterdønningerne længere og længere ind i landet.

En gang var grøntsager og hjemmegjort kun for hippier og den ældre generation, men der er gennem de sidste 10-15 år gradvist vokset en bevidsthed frem i danskerne, som gerne vil høre de lokale historier om, hvor grøntsagerne kommer fra og lære, hvordan man selv bygger, dyrker og samtidig får tingene til at hænge sammen.

Det er med andre ord blevet moderne at bruge sine hænder igen, rykke sammen i alternative fællesskaber og på en måde, der tilgodeser familielivet, økonomien og miljøet udforske nye bygningsformer og arbejdsstrukturer. Det lugter måske hengemt af støv fra 1968, og måske tænker du på Thylejren og Christiania. Men det er slet ikke den vej, du skal lade tankerne flyve. Det nye hedder Friland.

Gårdbutikker og bonderøve

Gårdbutikkerne skyder op her og der, og sælger lokalt producerede fødevarer, i byerne vokser butikker frem, hvor du selv skal have emballagen med hjemmefra, lige som delebilen er blevet en populær mulighed for dem, der kun skal på langfart en gang imellem.

På tv har Bonderøven de sidste 10 år taget os med ud i køkkenhaven som en moderne version af Søren Ryge, og vist danskerne, hvordan man dyrker grøntsager, minimerer omkostningerne i hverdagen og i den større skala bygger et bæredygtigt hus af træ, ler og muslingeskaller. Nak og Æd har på samme måde taget seerne med ud i naturen, lavet mad over bål og talt om, at bruge hele dyret, når det er skudt: lever, hjerte, fødder, knogler – alt kan lade sig at gøre, hvis man bare ved hvordan, og med Nikolaj Kirks motto ”Brug naturen, så forstår du den bedre” klingende gennem programmerne, er danskerne begyndt at vove sig derud.

Derud, hvor man kan lave mad over bål, lære at udskære et helt dyr, arbejde med sine hænder og gå i et med naturen. Samtidig bliver der bagt surdejsbrød i køkkenerne, eksperimenteret med gamle, nordiske kornsorter og fermenteret, syltet og henkogt, så sommeren kan komme på glas til kolde vinterdage.

Det afspejler sig i den måde, vi oplever på, og når vi aften efter aften kan se, hvordan naturen bliver omdrejningspunktet for skæve og anderledes oplevelser, giver det mod til, at man selv tør vove sig derud. Naturens oplevelser, den hjemmelavede mad, de gode lokale historier og DIY er ikke længere kun for bonderøve og Fjällräven-entusiaster. Det er for alle. For dig og mig og hipsteren på Nørrebro.

Friland i Feldballe

Friland har ligget på Djursland siden den grønne bølge kun var en krusning i overfladen. Det begyndte i 2002, da Steen Møller formulerede tankerne bag Friland, og sammen med en ligesindet flok rykkede til den lille by Feldballe for at realisere tankerne bag: ingen gæld, bæredygtigt byggeri, mere familietid og (på sigt) ingen affald var udgangspunktet. Friland er ikke et kollektiv, for beboerne er herre i eget hus så at sige, og Steen Møller vil også meget hellere sammenligne Friland med kolonihaverne, hvor man lever sit eget liv på sin egen matrikel, men under de overordnede regler, der er sat for Friland. Friland er altså ikke et socialt projekt, sådan som Thylejren og Christiania var i begyndelsen, men et bæredygtigt natur- og miljøeksperiment, hvor varmekilder, byggeri, have og meget andet udfordres og gentænkes.

Friland har fra begyndelsen været et formidlingsprojekt, hvor omverdenen frit kunne følge med i, hvad der skete derude på landet. I begyndelsen fulgte DR med, og sendte mange programmer om de bæredygtige byggerier, hvor materialer som muslinger og halmballer var naturligt at bruge, og senere fulgte programmerne fra Frilandshaven med Jørgen Skouboe.

Halm og ler

Mange af husbyggerierne på Friland er spændende initiativer, og selvom de ikke kan overføres til dit eget nybyggerhus 1:1, er mange af eksperimenterne tankevækkende. Nogle af husene er ”passiv huse”, hvilket betyder, at de er isoleret så grundigt, at de holder en rumtemperatur på 20 grader året rundt. Den eneste varmekilde i de passive huse er en elradiator, der kan tændes på de koldeste dage, når frosten tager så dybt et dyk på termometeret, at ikke en gang de almindelige huses varmekilder uden for Friland kan stå i mod Kong Vinter. Det kræver en dispensation at få lov til at bygge huse uden varmekilder, og helt ekstraordinært har Friland fået lov til at udforske det område.

Flere af husene på Friland er også bygget af halmelementer, der er pudset med ler indvendigt og kalk udvendigt, men selvom halm faktisk er et godkendt byggemateriale, så er det stadig kun ganske få, der bygger med det. Hvorfor? Fordi teknologien endnu ikke har gjort det muligt at sætte en større produktion af halmelementerne i gang, men det bliver spået, at fremtidens byggeri i langt højere grad vil blive med halmelementer som byggemateriale. På Friland arbejdes der i dag aktivt på fabrikationen af halmelementer.

En ny gør-det-selv-kultur

På Friland er det ikke kun husene, der bliver bygget efter miljøhensyn, for haverne bliver dyrket økologisk. Det siger næsten sig selv, og måske kommer det heller ikke som en overraskelse, at haverne heller ikke kan se sig fri for et par eksperimenter. Friland kan derfor præsentere et rensningsanlæg, der renser spildevandet fra badeværelset, så det kan optages af agurkerne, tomaterne og alt det andet i drivhuset. Det hele kommer til at hænge sammen på den måde, og der spares samtidig på vandressourcerne.

I det hele taget bliver der arbejdet meget på at sænke ressourcerne på Friland, og dermed også på at gøre sig fri af købskulturen. Du kan fx ikke få lov til at rykke ind på Friland, hvis du har gæld, og du må heller ikke optage et lån for at bygge et hus på Friland. Det handler nemlig om frihed – også økonomisk – til at bygge og leve som du vil. Mange af beboerne på Friland har deltidsjobs, men arbejder ellers med og på Friland med at bygge huse, udvikle idéer, dyrke haven og passe familien. Mange af husene har grundet den måde, de er bygget på, et lavt forbrug og når haven bugner af frugt, bær og grøntsager og dyrene græsser på markerne, er det begrænset, hvor stort behovet er for at købe ind i supermarkederne. Det hele vokser og lever omkring husene.

Sæsonen. Øjeblikket. Momentet.

I udkanten af Friland ligger Restaurant Moment. Rost af anmeldere fra nær og fjern og repræsenteret i White Guide. Som alt andet omkring Friland er Restaurant Moment selvfølgelig også en del af det bæredygtige koncept, og restauranten viser, hvordan man kan efterkomme bæredygtige idealer, tilgodese miljøet og samtidig levere et meget højt gastronomisk niveau, hvor æstetikken også efterkommes.

Restaurant Moment er omgivet af en produktionshave, og haven gør det muligt for restauranten at efterkomme ”fra jord til bord”, og netop plukke grøntsagerne i haven, sende dem en hurtig tur forbi køkkenet og derefter ind til dig i restauranten. Der er ikke nogle mellemled, råvarerne skal passere igennem, og kokkene har mulighed for at tage grøntsagerne i produktionshaven, når de er allerbedst; før squashene bliver for store, når gulerødderne er helt nye og tomaterne røde af sol. Det er en sjælden luksus for de fleste kokke, men ikke desto mindre virkeligheden på Restaurant Moment, hvor der altid spises efter sæsonen.

Restaurant Moment er lige som resten af husene på Friland bygget bæredygtigt for væggene, der omkranser restauranten, består af halmelementer. Ude i produktionshaven er spillereglerne de samme, og grøntsagerne dyrkes økologisk og med henblik på at genbruge ressourcer. Derfor er havens drivhus koblet til endnu et rensningsanlæg, som gør det muligt i en større skala at vande og gøde afgrøderne i drivhuset med spildevandet fra Restaurant Moment. Det betyder, at restauranten ikke har nogen spildevandsudledning, og dermed ikke producerer noget affald.

Tid til en pause

Hvis du har lyst til at sætte kursen mod Djursland for at opleve Friland og den særlige iværksætterånd, som lever på stedet, så gør det!

Fra jord til bord hos Restaurant Moment giver dig historien om, hvordan Restaurant Moment blev virkelighed og historien fortælles, mens du går rundt i haven. Der bliver også givet et par tricks til dig, der gerne vil dyrke din egen have, eller måske allerede er godt i gang. Til slut serveres der 11 retter i restauranten og middagen afsluttes med kaffe og lidt sødt.

Gå ikke glip af