Har du prøvet at rejse steder hen og virkelig forsøgt at opsøge den lokale kultur, der hvor du kommer hen? Så ved du højst sandsynligt, hvorfor det kan sammenlignes med at lave nye former for mad. Mad er nemlig selve grundstenen i kulturer rundt om i verden- og det finder man i den grad ud af, når man laver mad sammen med mad-ambasaddører fra hvert deres madunivers – når mennesker mødes gennem madlavning.

Madoplevelser forlænger livet

Når jeg tænker på oplevelser, hvor jeg erfarer noget nyt, er noget af det første, der slår mig, at oplevelserne på en måde forlænger mit liv. Det sker især, når andre mennesker indgår i oplevelserne, og jeg tror, det er derfor, madoplevelser udgør kulturelle grundsten. Det skaber i hvert fald tydelige minder, der adskiller sig fra de øvrige dage.

Udover det faktum, at mad i sig selv er med til at forlænge livet, så har forskning og historien vist, at madlavning og spisning altid har været noget, mennesker mødes igennem.

Det kan du eksempelvis læse mere om her. Når jeg påstår, at madoplevelser er vejen til at forlænge livet, så gør det sig især gældende, fordi jeg lærer noget nyt under den type oplevelser, som var tilfældet på den franske kokkeskole, jeg deltog i sammen med min kæreste og en flok andre dejlige mennesker på Det Franske Hjørne, der ligger lige uden for Aarhus i livsbekræftende naturomgivelser.

Oplevelser overrasker

Det, at lære noget nyt, er ofte knyttet tæt sammen med at tænke i nye baner, og det er den franske kok med sin eccentriske personlighed og skæve humor i særdeleshed katalysator for, når mennesker mødes gennem madlavning.

I det øjeblik jeg træder ind ad døren på det hyggelige gårdsted, bliver jeg nødt til at blinke en ekstra gang og overveje, hvorfor der står letristet halm på fad lige fra ovnen. Nej, det var ikke til at spise, men det er tilsyneladende en god måde at tilberede kød på. Oplevelser overrasker, og derfor skaber de langvarige minder.

En oplevelse man får lyst til at dele med andre mennesker

Udover at være afhængig af mad ligesom alle andre, så elsker jeg de historier samt relationer og dimensioner, madlavning kan vise. Jeg har altid syntes, at madlavning kan åbne døre til nye perspektiver og viden, som jeg ikke kendte til før. Det lille hyggelige landsted uden for Aarhus rummer en landlig stemning og rustik friskhed af natur og velduftende råvarer.

Du kan prøve Kokkeskole hos Det Franske Hjørne hos DuGlemmerDetAldrig.dk

Alene vejen ud til kokkeskolen er som at træde ind i en anden verden lige udenfor Aarhus. Min kæreste og jeg taler undervejs om, at man egentlig burde tage sådan nogle ture her oftere og dele den med andre mennesker. Når jeg tænker tilbage på dagen, så er der mange mennesker i mit liv, som jeg kan forestille mig ville få en hel del ud af sådan et møde med den franske madkultur og mystiske stemning lige udenfor Aarhus, nær Skødstrup.

Inde i huset er der en behagelig afslappet belysning, velkomstdrinks i form af champagne og en summen omkring de friske råvarer, der er lagt til skue på et af de store køkkenborde i midten af lokalet. Der var gjort klar til tilberedning af det helt store festmåltid med friske kantareller, lammesteg, andebryster, skovduer, levende hummere, kammuslinger og alverdens friske grøntsager, frugter og krydderurter.

Mennesker og madlavning

Vi starter med et fælles “skål”, da det jo ifølge Bruno er noget, danskere ca. gør hvert kvarter. Derefter forklarer vi én ad gangen, hvem vi er, og hvad vi godt kan lide af mad og ved madlavning. Det bringer mange interessante perspektiver på det at lave mad. Jeg er i den grad blevet både gladere for mad og klogere på den franske måde at lave mad på efter den dag. Undervejs i madlavningen laver kokken nogle kreative oplæg omkring mad og råvarer. Da der er øl og vin ad libitum, fortsætter vi flittigt med at skåle resten af dagen og aftenen, som danskere jo åbenbart gør ifølge den franske kok.

Det er en vildt berigende oplevelse at lære mange spændende ting om madlavning. Derudover er det en fornøjelse at møde en masse glade mennesker, og det er helt sikkert en dag, jeg altid vil huske. Især fordi det var første gang, jeg tilberedte en hummer.

Undervejs hele dagen er Bruno en fest i sig selv og ekstremt god til at lære fra sig. Der er virkelig plads til inspiration og humor. Med sin franske baggrund formår han virkelig at fodre kreativiteten med skæve ideer, hvilket kombineres med en humorististisk og afslappet, men disciplineret tilgang til madlavningen.

Menuen samt nye perspektiver på mad og fed gruppedynamik

Samspillet med kreativitet og den afslappede atmosfære skaber et fantastisk trygt og hyggeligt socialt miljø. Under den fælles udarbejdelse af menuen siger Bruno eksempelvis henkastet,  “Hvad vil du bruge denne her aubergine til, Signe?” Hvorefter han let kaster en aubergine igennem luften til deltageren et par meter ved siden af mig. Det resulterer i en snak i plenum blandt mange af deltagerne om, hvad man kan egentlig kan bruge en aubergine til. Udover at føre til samtaler om, hvad der er grøntsager, og hvad der er frugt, så giver det mange kreative perspektiver på måder frugt og grøntsager kan bruges på.

Det skaber en rigtig fed dynamik, at man er en del af forskellige grupper med fokus på de forskellige retter, der udgjorde den samlede menu, vi kom frem til for dagen. Du kan se et udpluk af menuen på billedet herunder.

Det er lang tid siden, jeg eksempelvis sidst har smagt kammuslinger, og jeg har aldrig før tilberedt dem inden denne dag. De udgør en af de lækre forretter, vi spiste om aftenen. Det er blot et af de hold, jeg er på, og retten udgør en lille del af det samlede festmåltid.

Hors d’œuvre- Forretten inden forretterne

Da vi anretter den obligatoriske forret inden forretterne, Hors d’œuvre, er der rig mulighed for at finde på de mærkeligste anretninger. Jeg finder blandt andet ud af, jeg har en grænse, når der bruges rå græskar. Der var virkelig mange mulige lækre kombinationer, og efter anretningen samler vi dem alle på et bord, hvorefter vi taler om dem i fælleskab, inden de spises.

Du kan læse mere om Hors d’œuvre her: Wikipedia

Nye bekendtskaber og et lift hjem

Der var rigtig god stemning hele dagen og aftenen. Kurset varede sammenlagt 8 timer og jeg fandt hurtigt ud af, at man får ekstremt meget for pengene på den her oplevelse. Udover nye kundskaber ifm. fransk madlavning, og selvfølgelig min første aflivning af en hummer, anretning af skovduer, Creme Brulee og Tarte Tartin (bare et lille udpluk af de retter, vi lavede), så fik jeg også nye bekendtskaber samt et lift hjem. Maden til sidst var en lækker bonus at slutte af med ovenpå sådan en dag. Alt i alt en kokkeskole på en søndag, som jeg aldrig glemmer smagen af.