Der er en særlig stemning på badehotellerne uanset, hvilken tid på året du kommer på besøg.

Om sommeren skyller duften af sand, strand og vand ind mod badehotellerne, og når kulden kommer, er det tid til at rykke ind foran de knitrende pejse.

Vil du gerne på et ophold på badehotel, så skal du kigge med her.

Længere nede på siden får du nemlig inspiration til, hvor i Danmark du finder de bedste badehoteller. Vi har også fundet et par badehoteller i Sverige, hvis du har lyst til at tage turen over Øresund.

 

Det moderne alternativ

Spahoteller er det moderne alternativ til badehotellerne, og her er der varmt vand i poolen året rundt.

Aktivitet - Wellness & Spa

14 Dages Intro til Hot Yoga Aarhus

Hot yoga foregår i 40 graders varme og du arbejder med alle muskler, led, organer og blodkar. Få 14 dages gratis intro for 249,-.

Aarhus C

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsbehandling hos Helle Thorup

Den klassiske ansigtsbehandling fra Helle Thorup i Aarhus er meget populær. Forkæl dig selv eller en, du holder af.

Aarhus C

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsbehandling hos House of Wellness

Få genopladet batterierne med denne lækre ansigtsbehandling hos House of Wellness. Der er mange fordele ved at få en ansigtsbehandling.

Aalborg

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsbehandling hos Ni'mat

En ansigtsbehandling hos Ni'mat i København vil give dig et frisk og sundt udseende ansigt. Forkæl dig selv eller en du holder af.

København K

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsbehandling hos Pure Nature

Føler du dig træt og uoplagt? Denne oplevelse vil give dig fornyet energi og få dit ansigt til at stråle som det aldrig har gjort før.

Beder

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsmassage hos Dronning Dorotheas Badstue

Få en fuldstændig ansigtsbehandling med jaderuller, afrensning, massage med anti-age serum samt øjen- & læbecreme.

Kolding

Aktivitet - Wellness & Spa

Ansigtsmassage hos Pure Nature Spa

Trænger dit ansigt til forkælelse? Hvis ja, så har vi et meget godt bud på en oplevelse for dig.

Beder

Aktivitet - Wellness & Spa

Aromamassage hos Complete Me

Sig farvel til de spændte muskler! Vælg mellem 25 & 50 minutters aromamassage hos Complete Me i København. Inkl. smoothie, vand & snacks.

København K

 

Spis godt!

Vil du hellere have god mad end soppe rundt i vandkanten? Så er et gourmetophold noget for dig.

Aktivitet - Ophold

Gastronomisk ophold på Langhoff & Juul Boutique Hotel

Nyd et afslappet og luksuriøst getaway på det skønne hotel i Ebeltoft. Gastronomi & kvalitetstid kun til jer.

Ebeltoft

Aktivitet - Ophold

Getaway på Hotel Amerika

Tag et afbræk fra hverdagens strabadser og nyd et ophold på Hotel Amerika. Placeret tæt på Mariager Fjord og med udsigt over skov.

Hobro

Aktivitet - Ophold

Golf & Gourmet på Hotel Amerika

Nyd hinanden med afslapning og forkælelse. Hotel Amerika huser et ophold hvor kvalitet, mad og golfoplevelse er af højeste standard.

Hobro

Aktivitet - Ophold, Smag

Gourmetophold hos Hotel Bretagne Badehotel

Oplev den charmerende stemning på badehotellet i Hornbæk. Bretagne slår dørene op til et afslappende gourmetophold med udsigt over Kattegat.

Hornbæk

Aktivitet - Ophold, Smag

Gourmetophold hos Tambohus Kro og Badehotel

Tambohus Kro byder dig velkommen til et lækkert gourmetophold. Maden tilberedes af lokale råvarer & serveres med udsigt over Limfjorden.

Thyholm

Aktivitet - Ophold, Smag

Gourmetophold på Fakkelgaarden

Lyder et ophold med 6-retters gourmetmenu, overdådig morgenbuffet & pæne værelser tiltalende? Så prøv et ophold på Hotel Fakkelgaarden.

Kruså

Aktivitet - Ophold

Gourmetophold på Hotel Amerika

Oplev Nordjyllands perle, når du tager på et gourmetophold på Hotel Amerika. Hotellet ligger i flotte omgivelser tæt på Mariager Fjord.

Hobro

Aktivitet - Ophold, Smag

Gourmetophold på Hotel Thinggaard

Nyd et fantastisk gourmetophold på Hotel Thinggaard, når de byder inden for til 5-retters gourmetmenu - inspireret fra Nationalpark Thy.

Hurup Thy

Hvorfor booke hos DuGlemmerDetAldrig?

Masser af ledige datoer
Sammen med vores værter sikre vi at der konstant er masser af ledige datoer, så du og dem du følges med, let kan planlægge turen
Du vælger dato før køb
Datoen vælges før du betaler. Alt praktisk kan altså klares med det samme og du kan bruge din energi på at glæde dig til oplevelsen
Læs hvad andre tænker om oplevelsen
Vi samler konstant anmeldelser af vores oplevelser, så du kan lade andres anbefaler hjælpe din beslutning

Vores kundeservice fanger du på info@duglemmerdetaldrig.dk eller tlf. +45 78 76 92 29

Et afslappende ophold på badehotel

Der klynger sig en vis portion romantik og nostalgi til de gamle badehoteller, der er spredt langs den danske kystlinje fra det nordligste Jylland til det sydligste Sjælland. Badehotellerne har vundet danskernes hjerter – ingen tvivl om det. Den afslappende ferieform med svømmeture i havet, gåture ved stranden og god mad om aftenen passer godt til danskerne, som ofte søger et roligt afbræk fra deres hektiske hverdag. Den ro finder man på badehotellerne i Danmark.

Psst! Vi giver dig også opskriften på en helt særlig valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel. Lyder det lækkert? Så læs med.

Drømmer du om at opleve den særlige stemning på badehotellerne? Så skal du læse med nu. Vi har lavet en liste til dig, der gerne vil på et ophold på badehotel. Du kan se listen herunder. 

Danmarks bedste badehotel – findes det?

Selvom vejret i Danmark ikke altid viser sig fra den mest solrige side, så er danskerne alligevel begyndt at vende hjem fra charterrejserne i stedet for at flyve sydpå i pendulfart. Nu tjekker vi igen ind på badehoteller i Danmark. Der er nemlig noget hyggeligt og velkendt – man har næsten lyst til at sige romantisk – over at indlogere sig i yderkanten af landet med udsigt over havet. Duften af natur, lange gåture ved stranden, morgenbadning, avislæsning, kaffe i skyggen og gode middage. Livet på et badehotel tiltrækker danskerne, der har brug for afslapning, og som ikke nødvendigvis mener, at afslapning er all inclusive og tropiske cocktails ved poolen side om side med resten af Familien DK. Til det er badehotellerne et godt alternativ.

 

Leder du efter Danmarks bedste badehotel?

Vi har samlet de bedste i Danmark lige her, så du ikke fortryder, at du tjekkede ind på et badehotel i Danmark i stedet for at tage turen sydpå.

Tag på badehotel på Sjælland

Marienlyst Strand- og Badehotel er en af de mest populære danske badehoteller.

For at være helt præcis har Sjælland 1.735 kilometer kystlinje, og langs den lange strækning finder du drypvist badehotellerne, der ligger som små perler og glimter med soklen i vandkanten. Der er rig mulighed for at bruge et par dage på et badehotel på Sjælland, for der er mange badehoteller her på Danmarks største ø.

Find et badehotel på Nordsjælland

På Marienlyst Strand- og Badehotel kan du nyde udsigten til Kronborg Slot, mens du nipper til et glas vin eller bare falder lidt i staver. Badehotellet er Danmarks største og har siden 1861 lokket danskerne til med sin beliggenhed helt ned til vandet. Du har fri adgang til Marienlysts casino, når du overnatter på badehotellet, lige som du også kan bruge tid i spaen, hvis vejret ikke indbyder til en svømmetur i havet.

Vidste du? 
Kurhotel Skodsborg er et prisbelønnet badehotel på Nordsjælland med udsigt over havet. Oprindeligt var det Kong Frederik VII, der købte stedet til din kone Grevinde Danner i 1857. I dag er det et af de mest populære og luksuriøse badehoteller i Danmark.

 

Hotel Bretagne ligger med den smukkeste udsigt over Kattegat og Hornbæk Sø. Her har gæsterne siden 1939 haft mulighed for at tage på et afslappende ophold på badehotellet med god mad, afslapning og naturoplevelser. Kom forbi en sommerdag for at nyde den lækre badestrand, der ligger 5 minutter fra badehotellet, eller sæt dig godt til rette foran den knitrende pejs på en vinterdag. På Hotel Bretagne får du den klassiske badehotelstemning hele året.

 

I Tisvildeleje ligger Helenekilde Badehotel med udsigt over Kattegat. Badehotellet er oprindeligt bygget som et privat sommerhus i 1896, men har siden 1904 fungeret som Badehotel. Stemningen er hyggelig og uformel og der er masser af plads til at lade tankerne glide ud over vandet eller til at fordybe sig i en bog med en friskbrygget kop kaffe ved siden af. Det er muligt at booke massage og yogatimer i forbindelse med et ophold på Helenekilde Badehotel på Nordsjælland.

 

Der er en fantastisk udsigt over havet fra Gilleleje Badehotel, der er bygget på en 30 meter høj klint, så vuet over vandet er aldeles imponerende. Hotellet er renoveret med respekt for historien, der går tilbage til begyndelsen af 1900-tallet, og de hvide og blå farver danner en rolig baggrund for øjet, når det går på tur rundt i badehotellets indretning. På Gilleleje Badehotel finder du en lækker wellnessafdeling, hvor du også kan booke behandlinger, så er det for koldt at bade i havet, kan du alligevel få en svømmetur.

Find et badehotel på Sjælland

Det er ikke kun i Nordsjælland, at du kan komme på badehotel, for kører du syd på mod Stevns Klint finder du Rødvig Kro- og Badehotel. Tag på opdagelse i det naturskønne område for eksempel med en cykeltur til Stevns Klint 5 kilometer fra badehotellet eller en gåtur i vandkanten. Du kan også bare lade roen sænke sig i biblioteket, hvor du kan slå dig ned med en god bog foran pejsen eller finde et spil, du kan fordrive tiden med inden, maden bliver serveret i restauranten.

Tag på badehotel i Jylland

Svinkløv Badehotel som det så ud, før det desværre nedbrændte.

Så går turen til Jylland, for her finder du nemlig også mange badehoteller. Vi skal ud til kysterne, hvilket næsten siger sig selv, for der skal nemlig havudsigt og duften af vand til før, et hotel kan karakteriseres som et badehotel.

Find et badehotel i Nordjylland

På toppen af Danmark ligger Ruths Hotel i det tidligere fiskerleje ved Gl. Skagen. Her er gastronomien noget ganske særligt, og efter en dag ved stranden kan du derfor se frem til en god middag i restauranten. På Ruths Hotel finder du også en spaafdeling, som bestemt er et besøg værd, hvis Vesterhavet viser tænder. I sommermånederne samles hotellets gæster på solnedgangsposten for at se solen synke i havet, og når de sidste stråler rammer vandspejlet, klappes solen godnat med et stående bifald fra publikum.

 

Brøndums Hotel er et af de ikoniske badehoteller i Skagen, hvor de berømte skagensmalere mødtes til mad og drikke. Det har naturligvis sat sine spor på hotellet, og det er en charmerende detalje, som både kunstelskere og alle andre vil synes om. Et par minutters gang fra Brøndums Hotel ligger Skagen Museum, hvor Krøyer, Ancher og de andre malere har udstillet deres kendte værker.

 

Alle badehoteller har en helt særlig historie bag sig, netop fordi de ofte er bygget for mere end 100 år siden, og væggene derfor har lagt ører til mange historier. Det gælder selvfølgelig også for Svinkløv Badehotel. Svinkløv Badehotel har en trofast skare af folk, der år efter år bruger tid på badehotellet i Nordjylland og nyder dets særkende: en valnøddelagkage. Badehotellet brændte ned til grunden i september 2017, men er igen åbnet, så du kan smage den berømte valnøddelagkage og slappe af i strandkanten.

Find et badehotel i Vestjylland

Havet ved den danske vestkyst har altid betaget danskerne, og måske er det grunden til, at der findes mere end ét badehotel ved Vesterhavet. Der findes faktisk en hel del, og et af dem er Henne Mølle Å Badehotel, der er tegnet af arkitekten Poul Henningsen i 1936. Badehotellet er tegnet og opført i badehotellernes storhedstid og indkapsler gennem PH’s flair for former det, som tiden stod for. 5 kilometer fra badehotellet ligger Henne Kirkeby Kro, hvor Paul Cunningham serverer michelinmad til dig, der har lyst til at prøve noget ud over det sædvanlige, når du bor på et badehotel ved vestkysten. 

 

Den karakteristiske gule bygning med det røde tag på toppen er Agger Badehotel, der siden 1904 har budt velkommen til et ophold i det vestjyske. Her er de frodige, grønne plæner og små søer skiftet ud med klitter, marehalm og et brusende Vesterhav. Området indbyder til lange gåture, men du kan også slå dig ned med en fiskestang og finde roen, mens du lader tankerne flyve indtil, der er bid.

 

Midt i Nationalpark Thy og som centrum for Cold Hawaii finder du Klitmøller Badehotel. Her kan du tage en pause fra de brusende bølger efter en dag med surfing og bruge tid på at genoplade med god mad inden, du kaster dig ud i flere vandaktiviteter næste dag. Klitmøller Badehotel er et af Danmarks ældste badehoteller, da det er bygget i 1829, så det er altså næsten 200 år gammelt. Dog er det blevet renoveret i 2015, så alt fremstår moderne, men stadig med respekt for historien.

 

Hvad skal jeg lave i Vestjylland?

Vi har lavet en guide til Vestjylland, hvor du kan finde inspiration til seværdigheder, aktiviteter og gode spisesteder på Vestkysten. Du kan læse guiden lige her og få idéer til, hvad du skal lave, når du tager på badehotel i Vestjylland. Når du er på badehotel i Vestjylland, er det oplagt at prøve vandsport – for eksempel kitesurfing i Klitmøller.

Find et badehotel i Sønderjylland

Det 4-stjernede badehotel i Sønderjylland, Dyvig Badehotel, har en smuk beliggenhed med vandet til den ene side og skoven til den anden. De røde bygninger minder om svensk skærgårdsidyl, men den er god nok, det er ikke et badehotel i Sydsverige, du er ankommet til, men derimod et på Nordals. Dyvig Badehotel har 2 restauranter, så afhængig af om du er til eksperimenterende køkkenkunst eller danske klassikere, kan du finde noget, som nok skal stille din sult.

 

Psst! Gå ikke glip af vores guide til Sønderjylland. Du kan læse den lige her.

 

Aarøsund Badehotel er indrettet som badehotellerne var, da de begyndte at dukke op langs de danske kyster omkring 1900, og det er charmerende at opleve, hvordan stilen er så gennemført og nostalgisk uden at gå på kompromis med den moderne indretning. På Aarøsund Badehotel finder du både et flygel, der har tilhørt Victor Borge, og et sofasæt, der har tilhørt Karen Blixen, så når du ikke går ture i området, spiser i restauranten eller badet i havet, kan du fordybe dig i stedets historie, som også afspejler sig i interiøret.

Tag på badehotel i Sverige & Sydsverige

Det er ikke kun i Danmark, at badehotellerne er et hit, for i Sverige – og særligt i Sydsverige – finder du også badehoteller langs kysterne. Har du lyst til at sætte kursen mod Sverige, kan du få inspiration til lækre badehoteller i Sverige herunder. Du kan også finde inspiration til et weekendophold i Sverige, hvis det passer dig bedre.

1. Falkenberg Strandbad

Falkenberg Strandbad er ikke kun et badehotel. Det er også et prisvindende spahotel, hvor spaafdelingen skinner om kap med udsigten over Øresund. Her kan du både svømme i havet, der ligger udstrakt foran badehotellet, men du kan også blive inde og gå på opdagelse i spaafdelingen. Bestil en cocktail i Orangeriet efter svømmeturene eller nyd udsigten over havet fra saunaen inden, du fortsætter til restauranten for at spise middag. Du kan se priserne på et ophold her.

2. Hotel Skansen

Der er noget særligt over Hotel Skansen, der ligger midt i den smukke, svenske natur. Her kan du drikke afternoon tea foran pejsen i Atriumgården og læne dig tilbage med en god bog for at slappe af. Du kan også bruge et par timer i Koldbadehuset, der er bygget på pæle i havet og som byder på sauna, varme bade og direkte udgang til et dyp i havet.

Du kan se priserne på et ophold her.

3. Ystad Saltsjöbad

Hvis du tjekker ind på et badehotel i Sydsverige, er køreturen fra København ikke lang. Turen til Ystad Saltsjöbad tager nemlig kun 55 minutter. Her kan du gå ture langs Øresund, der ligger 300 meter fra badehotellet eller du kan bruge tid i spaafdelingen, hvis du er mere til opvarmede bade end brusende bølger. Læn dig tilbage foran pejsen i loungen med en bog, drik en kop kaffe eller find ud af, hvilken af stedets restauranter, du helst vil spise i.

Du kan se priserne på et ophold her.

Kender du badehotellets historie?

Hvis ikke du kender badehotellets historie, så lad os fortælle dig den.

Det er nok ikke helt tilfældigt, at badehotellerne i Danmark er blevet populære igen efter, at tv-serien Badehotellet har rullet over skærmene og tryllebundet danskerne siden 2013. Den populære serie foregår omkring 1930’erne, der må betegnes som badehotellernes guldalder – eller sagt på moderne dansk: badehoteller var hipt i 1930’erne! Danskerne – og europæerne i det hele taget – havde ellers levet i frygt for havet i mange år. Man havde nemlig anset havet som noget, der både var farligt og beskidt. Det var kun fiskerne, som var tvunget derud, der tog kampen op mod havet, men alle andre blev sig pænt på land.

 

Vidste du?
Der er omkring 40 badehoteller i Danmark, og de fleste finder du i Nordjylland og langs vestkysten.

 

Takket være lægevidenskaben, der fandt ud af, at det faktisk kunne være sundt at bade, og at havet endda havde en helbredende virkning på folk, begyndte europæerne at være mindre skeptiske over for havet. Da badehotellerne begyndte at dukke op i landskabet omkring 1900-tallet, var det derfor noget ganske nyt, at man ikke kun badede for sit helbreds skyld, men at man rent faktisk også gjorde det for sin fornøjelses skyld.

 

Nå nå da!

Ja, det var banebrydende, og badehotellerne var derfor også primært forbeholdt det bedre borgerskab. Det løsnedes dog op med tiden, og da badehotellerne boomede med gæster i tiden mellem 1. verdenskrig og 2. verdenskrig, lige der hvor tv-serien foregår, var det derfor både høj og lav, der kunne være med. Det skabte selvfølgelige nogle skandaler både i den virkelige verden og i tv-serien, men selvom danskerne var vilde med at tage på badehotel, dalede tilslutningen alligevel efter 2. verdenskrig.

Danskerne fik råd til at bygge sommerhuse og charterrejserne, hvor der var garanti for sol og varmt havvand, når man kom frem, blev pludselig billigere, og trak derfor danskerne væk fra badehotellerne. Der var jo ikke nødvendigvis garanti for godt vejr, når man tog på badehotel i Danmark, så hvorfor ikke rejse ud i den store verden?

 

Vidste du?
De første badehoteller dukkede op omkring 1900, og på det tidspunkt var det kun de rigeste, der havde råd til at holde ferie på den måde. Man brugte gerne et par uger ad gangen på at feriere på badehotellet, og man havde naturligvis selv tjenestefolk med, der kunne opvarte en.

 

I dag har danskerne igen fået øjnene op for badehotellerne. Naturoplevelserne, den gode mad, stranden og roen er nemlig alle ting, danskerne efterspørger, og som kan findes på badehotellerne rundt omkring i landet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål i forbindelse med køb eller ombytning af et ophold på et badehotel, er du velkommen til at kontakte os på info@duglemmerdetaldrig.dk, så hjælper vi dig videre med det samme. Når du køber en oplevelse hos DuGlemmerDetAldrig enten til dig selv eller som gave, skal du huske, at du altid har:

14 dages fuld returret

24 måneders bytteret til en anden valgfri oplevelse

God fornøjelse med badehotellerne både i Danmark og i Sverige.

Opskrift på Svinkløvs valnøddelagkage (til 12 personer)

Det skal du bruge til lagkagebundene (3 stk.):

  •        4 æg
  •        100 gram sukker
  •        100 gram hvedemel
  •        8 gram bagepulver
  •        Det skal du bruge til lagekagefyldet:
  •        8 dl fløde
  •        125 gram valnøddebrud (100 gram sukker og 100 gram valnødder)
  •        125 gram mørk chokolade
  •        1 kop stærk kaffe
  •        Flormelis
  •        Valnødder til pynt

Sådan laver du lagkagebundene:

Start med at piske æg og sukker hvidt. Herefter vender du forsigtigt hvedemel og bagepulver i uden at slå luften ud af æggemassen. Massen fordeles i tre lagkageforme eller smøres ud på et stykke bagepapir i en cirkel. Bag bundene i 12 minutter ved 200 grader. Når bundene er let gyldne tages de ud af ovnen og køles ned. Lyder det besværligt? Så køb bundene.

Sådan laver du lagkagefyldet:

Det er en god idé at lave lagkagefyldet dagen før, så det når at samle sig, og det gør kun smagen bedre, hvis fyldet får lov til det.

Start med at smelte 100 gram sukker til gylden karamel på en varm pande. Når sukkeret er smeltet, tilsætter du valnødderne, og rører rundt i massen, til alle nødderne er dækket af karamel. Læg det herefter over på et stykke bagepapir så det kan køle af, inden du skærer valnøddebruddet i stykker.

Så er det tid til at piske fløden stiv, og når det er gjort, blander du hakket chokolade og valnøddebruddet i. Rør rundt i lagkagefyldet og smør det på de tre bunde.

Herefter blander du kaffe og flormelis til en glasur, som du hælder over lagkagen. Pynt med valnødder og server med kaffe for dine glade gæster. Det er ægte ”Svinkløv-stemning”.