Er du på jagt efter indendørs eller udendørs aktiviteter i København, så er du landet det rigtige sted.

Vi har samlet nogle fede aktiviteter for unge i København, men der er selvfølgelig også blevet plads til et par indendørs aktiviteter for voksne i København, så det er bare med at pakke tasken og tage ud for at opleve. Der er mange sjove aktiviteter i København, så let’s go!

Brunch på Café Nöa’h

Før du kaster dig ud i Københavns mange aktiviteter, kan du begynde dagen med en brunch på Café Nöa’h. Her kan du nyde udsigten over havnevigen på Islands Brygge og kigge på menneskene, der suser frem og tilbage på vej ud i Københavns gader. Heldigvis har du god tid til at sidde og spise din brunch, sippe til et glas cava og drikke friskpresset appelsinjuice. Der er selvfølgelig også kaffe på kanden eller te i tepotten, så du kan få noget varmt i koppen. Efter et besøg på Café Nöa’h er du helt klar til at tage ud for at opleve København.

Guidet tur med Gadens Stemmer

Har du styr på, hvilke aktiviteter i København i dag, der kunne være spændende at prøve? Tag af sted på en guidet tur med Gadens Stemmer og oplev Københavns skyggesider. Guiden tager dig rundt på Vesterbro, og fortæller om sit liv på kanten af samfundet, om livet på gaden som hjemløs eller misbruger og om de uskrevne gaderegler. Gadens Stemmer giver stof til eftertanke, og det kan jo være, at du ser byen på en lidt anden måde efter denne udendørs aktivitet i København.

Dinner in the dark

Dinner in the dark foregår i totalt mørke, og udfordringen ligger ikke kun i, om du kan genkende smagene i mørke, men også om du får noget på gaflen. Betjeningen er synshandicappet, og de er vant til at navigere i mørket, så du kan opleve deres hverdag et par timer.

RIB-tur på Øresund

En RIB-båd er udstyret med 2×300 HK, der kan få hastigheden op på 110 km/t. ud over bølgerne på Øresund. Der er masser er fart, når du sejler fra Nyhavn på vej mod Øresund for at opleve søforter og vindmøller, mens farten accelerer. Det er på havet, at der skal findes action, så det er bare med at komme ud af Københavns bymidte – i hvert fald lige en time.

Flødebollekursus

Et flødebollekursus er en perfekt aktivitet i København til dig, der har en sød tand. På kurset lærer du, hvordan du styrer skummet, så flødebollerne får den rigtige form, og hvordan du får chokoladen tempereret, så chokoladen både bliver blank og får det rigtige chokoladeknæk. Et flødebollekursus er en aktivitet for unge i København, da man kan deltage fra 9 år og op, men voksne kan selvfølgelig også være med.

Prøv flyboard

Leder du efter sjove aktiviteter i København? Sådan en aktivitet, hvor der er fart over feltet, og du både bliver udfordret og samtidig har det sjovt? Yes, den oplevelse findes, og det er flyboard. Du får spændt et board fast på fødderne, og er du rigtig god til at holde balancen, kommer du til at flyve 8 meter op i luften. Hvis ikke må du tage en tur under vandoverfladen. Flyboard hører til udendørsaktiviteterne i København, og regner det, den dag du skal afsted, så er der jo bare ekstra vand til vandhundene.

Escape Room København

Der er mange sjove aktiviteter i København, men Escape Room er bestemt en af dem. Her bliver du udfordret af gåder, koder og mysterier, som skal opklares, men du har kun én time til at finde svaret. Kan du holde hovedet koldt og nerverne i ro? Så kan det være, det er dig, der finder skatten, inden tiden er gået.

Gratis aktiviteter i København

Er du på udkig efter gratis aktiviteter i København, skal du smøre en madpakke hjemmefra og ikke en af de kedelige madpakker med to klapsammen-rugbrødsmadder. Det skal være en af de gode madpakker, som man glæder sig til at spise. Så skal du pakke et tæppe under armen, gribe noget at drikke og så begive dig ud i byen for at holde en picnic. Du kan eventuelt tage børnene med og kombinere picnicen med en tur på legepladsen.

Sjove aktiviteter i København

Hvad enten du er på udkig efter indendørs eller udendørs aktiviteter i København, så er der mange aktiviteter og oplevelser, der venter på dig. Mangler du inspiration til andre sjove aktiviteter i København, så kan du se hele vores udvalg her. Du kan også tjekke ud, hvad der sker i København her.