Partneransvarlig til dansk oplevelsesportal
Brænder du for at sælge og skabe succes som en del af et
team?
DuGlemmerDetAldrig.dk (DGDA) søger ambitiøs
partneransvarlig.
DGDA er en nystartet dansk e-handelsvirksomhed, som sælger
adgang til oplevelser i hele landet.
Vi har store forventninger til fremtiden og vækstplanerne er
ambitiøse.
For at disse kan indfries kræver det udvidelse af vores
team.
Arbejdsområder for den partneransvarlige
Dagligdagen for den rette kandidat vil primært bestå af
opsøgende salg, samt pleje af allerede eksisterende kunder og
samarbejdspartnere:
- Salg af samarbejdsaftaler til oplevelsesudbydere.
- Vedligehold og udvikling af eksisterende
samarbejdsaftaler.
- B2B Salg af oplevelses-løsninger til store og små danske
virksomheder.
Fortalt på anden måde: Den rette kandidat skal sørge for at
vores kunder kan prøve mere som det her:
eller det her:
Den rette kandidat
Den rette kandidat til jobbet brænder for at sælge og er
ambitiøs og serviceminded af natur. Inden du søger denne stilling
skal du kunne svare ja til følgende:
- Du er god til at arbejde selvstændigt, og har mod på at blive
udfordret.
- Du har en personlig gennemslagskraft, og formår at brænde
igennem for at sælge et godt koncept.
- Du er stærk i både skriftlig og mundtlig dansk og engelsk.
- Du motiveres af at opnå målsætninger, og lukke aftaler med
kunder og samarbejdspartnere.
- Du finder online forretning og/eller online markedsføring
interessant.
Vi tilbyder
Til den rette kandidat kan vi tilbyde:
- En uformel arbejdsplads med stor personlig frihed.
- Et job med gode fremtidsudsigter.
- Lønaftale med fast grundløn + provision.
- Arbejdsplads i et kreativt og inspirerende miljø.
- God frokostordning med fast tilknyttet kok.
Arbejdspladsenligger i Højbjerg (Aarhus), hvor vi deler lokaler
med et af Danmarks største udviklingshuse.
Spørgsmål og/eller ansøgning
Har du spørgsmål kan du ringe til Lasse Kjær på
53 53 68 52, eller sende en e-mail til lasse@duglemmerdetaldrig.dk.
Vil du søge stillingen kan du sende din
ansøgning inkl. CV til lasse@duglemmerdetaldrig.dk.